Lyse nætter

Hvad er det bedste ved den danske sommer? Svaret afhænger af, hvem man spørger, og der er mange gode bud på kandidater til sommerens topscorer: solen, lyset, varmen, badeturene, ferierne, osv. De fleste af disse gode sider ved sommeren er dog ikke specifikke for den danske sommer, men kan findes tilsvarende i andre lande – ikke mindst i Sydeuropa.

Men ét aspekt ved sommeren kan man ikke finde i landene syd for Danmark, nemlig de lyse nætter. Når nattehimlen virker lys i de lyse nætter, skyldes det, at solen ikke synker ret langt under horisonten, når den går ned, og det forhold finder man kun i landene mod nord. De lyse nætter i Danmark varer fra d. 5. maj til d. 8. august – i hvert fald for de områder af landet, der ligger på samme breddegrad som København. I Skagen varer de lyse nætter fra d. 28. april til d. 14. august.

De lyse nætter er et fænomen, der både er skildret i malerkunsten, i litteraturen og i musikkens verden. I det følgende vil jeg kaste et blik på nogle sangtekster, der primært handler om de lyse danske sommernætter. Jeg inddrager ikke tekster, der primært handler om solopgange og om fordrivelsen af nattens mørke, selv om der er mange af dem: ”Den signede dag”, ”Morgenstund har guld i mund”, ”Se, hvilken morgenstund” osv. Disse og lignende sange priser først og fremmest lyset og solen og handler ikke om den nat, der går forud for morgenen.

Danmark nu blunder den lyse nat
Den mest kendte danske sang om de lyse nætter er nok Thøger Larsens ”Danmark nu blunder den lyse nat”. Sangen blev skrevet til et sommermøde i 1914 på Jenle i Salling og blev dengang sunget til en melodi af Morten Eskesen. Siden da er der lavet flere forskellige melodier til sangen, hvoraf Oluf Rings melodi fra 1922 er den bedst kendte, og det er også stadig den, der er den mest populære. Melodien er en væsentlig årsag til, at Thøger Larsens sang har fået så stor en udbredelse, som tilfældet er. Men det er og bliver Larsens formidable øre for sproget, der har gjort ”Danmark nu blunder den lyse nat” til en af vores mest elskede sommersange.

Allerede i sangens første vers hører vi om, hvad det er, der karakteriserer den lyse nat: gøgens kukken og havets brusen. Til disse lyde i sommernatten føjer sig i sangens fjerde vers forskellige dufte, som også kendetegner de lyse nætter: hyldeblomsterne og det modnende korn på marken. Sangteksten nøjes dog ikke med at fortælle om de lyse sommernætter, men inddrager også sommerdagene, bl.a. med den klassiske beskrivelse af den danske sommer: ”byger som går og kommer/ det er den danske sommer”.

I sangens sjette vers opsummeres så det helt specielle ved sommeren i Danmark: ”Sol over grønne sletter/ lykke og lyse nætter”. Det kan næppe udtrykkes meget kortere eller meget smukkere.

Thøger Larsens sang fra 1914 er optaget i Højskolesangbogen, og det samme gælder to andre sange om lyse nætter. I 1936 skrev Johs. V. Jensen sin ”Sommersolhvervssang” som et alternativ til Holger Drachmanns ”Midsommervise”, der efter Jensens mening var lidt for nationalistisk. Johs. V. Jensens egen midsommersang er ikke mindre begejstret for den danske sommer end Drachmanns sang er det; men til forskel fra denne rummer ”Sommersolhvervssang” en lige så stor kærlighed til sommernatten som til sommerdagen.

Johs. V. Jensens sang, der først og fremmest er en hyldest til naturens store kredsløb, starter med nogle linjer, hvor sommernatten er i fokus: ”Midsommerteltet, de lyse nætter/ står tjældet [dvs. ”rejst” eller ”ophængt”] over de danske sletter”. Og i næste vers fortsætter Jensen besyngelsen af den magiske danske sommernat: ”Sent høres fugle, som ej vil sove/ det kalder, drager fra dunkle skove/ Den hvide nat, hvor der vågent drømmes/ bedårer mange, mod skovene strømmes/ og ungersvenden forsmår sin seng/ før sol står op over dugvåd eng”. Åge Nielsens fine melodi til sangen gør den let at synge og har uden tvivl været en medvirkende årsag til dens gennemslagskraft.

Hans Hartvig Seedorff skrev i 1917 digtet ”Den lyse nat”, som i 1941 blev sat i musik af Bjørn Hjelmborg, og som i 2020 omsider kom med i den seneste udgave af Højskolesangbogen. Sangteksten beretter ligesom de to ovennævnte sangtekster om de lyse nætters lyde og stemninger – men frem for noget beretter den om den forsmåedes længsel efter den, som har forladt ham. Savnet bliver især påtrængende om natten, hvor ”verden bliver mild og månehvid”.

Ulykkelig kærlighed er altid et godt emne for en sangtekst, og Hans Hartvig Seedorffs tekst bekræfter denne regel: ”Det er igen den fine, lyse nat/ med drosselfløjt i vejens mørke krat”. Og senere i teksten: ”Så længes jeg endnu en gang/ imod et hjerte, som har mit forladt”. Ak ja, den kærlighed.

Nyere sange om lyse nætter
En sang, der ligesom Seedorffs ”Den lyse nat” først er kommet med i den nyeste udgave af Højskolesangbogen, er Stine Pilgaards ”Sommersang uden sol” – og det er oven i købet kun med nød og næppe, for sangen indgår i romanen ”Meter i sekundet”, der ligesom den seneste version af Højskolesangbogen udkom i 2020. Stine Pilgaards sang involverer lyse nætter, men handler først og fremmest om det (mere eller mindre uønskede) begær, som vækkes til live i de lyse sommernætter.

Det lyder på denne måde i Stine Pilgaards formulering: ”mens de lyse nætters løgne/ slår mit hjerte ud af takt”. Eller således: ”midt i virkelighedens sorg/ hænger hvileløse hjerter/ på de lyse nætters krog”. Melodien af Katrine Muff Enevoldsen har ifølge komponistens eget udsagn den primære funktion at ”understøtte teksten, som var melodien en billedramme, hvis rolle er at få billedet til at tage sig bedst muligt ud”. Dette formål opfylder den enkle og sangbare melodi på udmærket vis.

Den vel bedst kendte nyere sang om lyse nætter er Alberte Windings sang ”Lyse nætter” (1991) med melodi af Aske Bentzon. Sangen er en lille kærlighedssang, hvor sommerens komme med parasoller, sandaler og lyse nætter kobles sammen med den elskedes tilbagekomst efter et længere fravær. De lyse nætter spiller en absolut birolle i Albertes sangtekst, som til gengæld ramte et meget stort publikum i hjertet, da den blev udsendt på albummet af samme navn som sangen.

Sangen var således blandt de 10 mest populære sange, da DR P2 i 2015 kårede de bedste danske fællessange, og da dagbladet Information i 2024 ville kåre ”den smukkeste sang på dansk”, vandt ”Lyse nætter” over klassikere som ”En yndig og frydefuld sommertid”, ”Se, nu stiger solen” og ”Den blå anemone”.

Nu skal man jo altid tage afstemninger med et stort gran salt, og det gælder naturligvis også denne afstemning blandt Informations læsere. Hvad var udvælgelseskriterierne i afstemningen? ”Smukkeste” – på hvilken måde? Osv. Men Albertes sang er ubestrideligt en køn sang, sunget sødmefuldt og med en livsbekræftende pointe. Men ligefrem den smukkeste sang på dansk nogensinde? Det kan være svært for undertegnede at skrive under på, så meget desto mere som jeg selv umiddelbart kan komme i tanker om mindst én, endnu smukkere sang end Albertes – og oven i købet en sang om samme emne som det, der har lagt navn til Albertes vindersang.

For mig går prisen for den smukkeste sang om lyse nætter uden tvivl til en af C.V. Jørgensens mest vemodige, men også mest melodiøse og smægtende smukke sange: ”Amor og den sidste pil” fra albummet ”Tidens tern” (1980). I denne sang spiller selve den lyse sommernat hovedrollen med alle dens forunderlige og forjættende dufte og lyde: ”Og hver en villahave har sin helt specielle duft/ der forsøder sommernattens stillestående luft/ hvor nattergalen uden at unde sig selv det mindste hvil/ slår sine triller dygtigt ramt af Amors pil”.

I mine ører bliver det ikke meget smukkere, end når C.V. Jørgensen spiller og synger sin kærlighedssang til livet og til den danske sommernat. Sådan skal det gøres; men mærkeligt nok er sangen som den eneste af de 6 her omtalte sommersange ikke optaget i Højskolesangbogen. Måske er sangen vanskelig at forestille sig løsrevet fra ophavsmandens karakteristiske stemme? Eller måske egner sangen sig ikke så godt til fællessang? Eller noget helt tredje – hvilket ikke forhindrer mig i her at kåre ”Amor og den sidste pil” til en født klassiker i den danske sangskat.

Læs mere om C.V. Jørgensens sang i artiklen ”Amor og den sidste pil” her på hjemmesiden.