Marvin Gaye: What's going on

TIDLØS SOUL I MESTERKLASSEN: 50 ÅR MED MARVIN GAYS ‘WHAT’S GOING ON’

Psykedelisk symfonisk soulmusik med strejf af pop og jazz, veldoserede strygerarrangementer, nær hypnotisk og opfindsomt pulserende baslinjer, perkussiv fremdrift i rytmegruppen og svarkor, harmonivokaler samt reciterende stemmer, der væver ind og ud i sirligt tilrette mønstre, og du har (næsten) opskriften på Marvin Gays tidløse mesterstykke, der i denne uge kan fejre de fem årtier.

Gaye, en af soul- og populærmusikkens mest elegante sangere i tenorlejet, skiftede omkring 1970 fuldstændig stil: Hans renskurede image i skræddersyede jakkesæt tilføjet perfekt afleverede numre med bred popappeal blev erstattet af fuldskæg, tidens konventionsbrydende tøjstil og ikke mindst en markant anderledes, politisk og alvorspræget samfundskritik.

Det førte til indædte kampe og diskussioner med Berry Gordy, chef for Gayes pladeselskab Motown, der frarådede ham at fortsætte ud ad den tangent. Men både singlen og albummet ‘What’s Going On’ blev en veritabel kunstnerisk som kommerciel triumf, der sidenhen har sikret udgivelsen status som en af de vigtigste overhovedet i det tyvende århundredes musik.

Albummet fungerer som en sangcyklus, hvor de enkelte bidrag glider over i hinanden. Det lyriske indhold tager udgangspunkt i en hjemvendt Vietnam veterans oplevelser af det USA, der møder ham med raceuroligheder, had, splittelse, fattigdom, stofmisbrug, kriminalitet, ghettoficering i storbyerne og miljøproblemer i almindelighed.

Disse plager og udfordringer er skildret på en måde, der stadig til dels gør sangene tematisk vedkommende i vor tid. Helt generelt må man jo spørge sig ‘What’s Going On’ - hvad foregik der anno 1971 og hvad foregår der såvel personligt og politisk anno 2021, hvor splittelsen grupperinger og anskuelser imellem er mærkbare i en pandemiramt tid.

Så er der jo lige Gayes vokal, der formår det meste, når han kærligt, undrende og analytisk besynger en verdenssituation, der fylder ham med uro ved tanken om, hvad det er, vi efterlader til den kommende generation af børn og unge, som han giver udtryk for i ‘Save The Children’. Titelnummeret indleder side 1, en hymne om tolerance, kærlighed og forståelse frem for krig, brutalitet og afstumpethed. Det leder over i ‘What’s Happening Brother’, der musikalsk og tematisk tager samme tråd op.

‘Mercy, Mercy Me (The Ecology)’ er en funky duvende bøn om, at vi tager vores globale ansvar på os i forhold til forurening, så al flora og fauna ikke går til grunde - heller ikke just uaktuelt. Side to skydes i gang af det syv et halvt minutter lange ‘Right On’, der storsvingende understeger, at den del af kernen i Motowns studiemusiker gruppe kaldet The Funk Brothers, som medvirker på ‘What’s Going On’, i den grad forstår at få et track til at groove, så der er fare for nærdødskriterie, hvis ej lytteren fanger beatet.

Det samme er tilfældet med albummets sidste skæring ‘Inner City Blues (Make Wanna Holler)’ bygget op af en besnærende baslinje og ditto congarytme, mens Gaye synger om økonomisk ulighed, uro i neonjunglen og alskens uretfærdighed. Tjek de skiftende toneart moduleringer, der sidst i nummeret fører over i et klaverbårent vers fra ‘What’s Going On’ - hvilken musikalsk magtdemonstration denne plade klinger ud med.

Et kæmpe hurra med de 50 skal gjalde over land og by som en lille hyldest til dette sublime, suveræne og sjælfyldte svendestykke af en klassiker, der stadig ligger højt placeret på de fleste lister over bedste udgivelser gennem tiden, for tidløst er det dæleme. Det havde man gerne undt Marvin Gaye at opleve, men desværre faldt han dagen før sin 45 års fødselsdag for sin fars dødbringende kugler den 1. april 1984 under et tragisk og voldeligt familieopgør. Vold og kaos, han så inderligt tryglende sang om for alt i verden at undgå på ‘What’s Going On’ i 1971.