Mens kaffen bliver klar …

Benny Andersen: Samlede sange. Borgen, 2009

Slutningen af året 2009 bød på flere kulturpersonligheders runde fødselsdage; blandt andre fyldte vores "Nationaldigter" Andersen 80 år. Og naturligvis vores nulevende nationaldigter med det djærve fornavn Benny. En af festligholdelserne bestod i udgivelse af en ny samling - nemlig Benny Andersen: Samlede Sange. Forlaget Borgen har jo tidligere udsendt samlede digte og samlede noveller med stor succes, så det var oplagt med denne Samlede sange. Den har sikkert ligget under en del juletræer - måske kombineret med CD-boxen Livet er ikke det værste man har : samlede sange og viser  med Andersen og Dissing på syv CD'er. Samlede sange består af 69 sange startende med sangene til Benny Andersens børneteaterforestillinger Den hæse drage og Hyddelihat. Derefter følger kronologisk hans "voksensange" - fra Svantes viser til Skynd dig langsomt. Dog er sangene om Rosalina  samlet i et afsnit for sig. Slutteligt er der den ofte benyttede gruppe "Andre sange" (!). Forordet - af Benny Andersen - er forholdsvist vagt formuleret. Eller er det den typiske Benny Andersenske underspillethed og underfundighed? Han indleder med at sige: "At udvælge hvilke sange der skulle med i denne udgivelse har været et slidsomt, men også spændende arbejde." Øh - samlede  sange er vel alle? I stedet har Andersen samt medredaktøren Jens Christiansen valgt de sange, som i forvejen foreligger i bogudgave på Borgens forlag.

"Men ingen regel uden undtagelser" - lidt flere er kommet med samt den nævnte slutafdeling "Andre sange". Og her finder vi bl.a. "Danmarks-kanon" og "Mørkets sang", som begge står i Højskolesangbogen - og bliver sunget flittigt i det ganske land! Andersen slutter forordet med den mystiske svada: "Jeg vil varmt takke min medredaktør Jens Christiansen for hans indsats og for vort grundige samarbejde. Jeg har lyst til at benævne os "De to Sangdetektiver"". Hvad er det for en lyst, kære Benny - hvori består detektivarbejdet - at sætte allerede udgivne bøger sammen til én?

Men her er de altså: Svantes lykkelige dag", "Go' nu nat", "Barndommens land", "Bjørnen vågner", "Rosalina" og så videre. Bogen findes både med fast ryg og med spiralryg - køb den sidste, når den skal stå på nodestativet eller på klaveret. Jeg startede kaffemaskinen og gik i gang med at spille. Og sjældent har jeg oplevet så mange fejl i en sangbog! Teksten er i orden, men nodebilledet er kritisabelt. Det er, som om der slet ikke er læst/spillet korrektur. Der er så mange fejl og mangler i becifringen. Hvis man er forholdsvis rutineret, kan det da godt lade sig gøre, men sidder man som frisk begynder med guitaren, løber man ind i problemer. Og det er desværre kun til Svantes viser, der er klaverakkompagnement; resten er med melodilinie og becifring. Disse skønne tekster har fortjent et bedre akkompagnement! Der er foretaget en satssætning af de tidligere håndskrevne noder, der var bagerst i de tidligere udgaver. Men med en sjusket overførsel af becifringerne. Så vil jeg faktisk foretrække de oprindelige og altmodische (!) - måske fra komponistens egen hånd?

Når dette er sagt, er det stadig virkeligt lyriske perler, man sidder med. Jeg har genopdaget mindre kendte sange, som er geniale i deres umiddelbare enkelhed, men alligevel med dybder til eftertanke. Jeg har hørt pladerne igennem, og blev blandt andet slået af storheden i "Morgenhymne" fra Hymner og ukrudt  - en ydmyg taknemmelighed for livet, hvor den musikalske opbygning giver associationer til Carl Nielsens fantastiske Helios-ouverture  - en hyldest til solen og livet. "Morgenhymne" er nok ikke lige dén, man spiller selv, da Dissings fortolkning er så ene-stående.

Bogen slutter med "Noter" - som igen, som forordet, er en pudsig ujævn omgang. Eller er den? Igen leger Benny Andersen med os! Derfor vil jeg også lade ham få det sidste ord. Efter fremførelsen af "Cairo blues" med T.S. Høeg og Benny Andersen i operahuset i Cairo sad publikum først som lamslået, men så kom bifaldet. Og vi kan høre den pæne mand Andersen selv sige den sidste sætning: "Operaledelsen foreslog os at lave en helaftenskoncert i operaen, men vi takkede pænt nej, da vi skulle videre næste dag."