MGP-tid

Februar er Melodi Grand Prix-tid, både i Danmark og i vores nordiske nabolande, som netop nu er i gang med at finde deres deltagere til det internationale MGP, Eurovision Song Contest, som finder sted d. 13. maj 2023.

I Danmark afvikles sangkonkurrencen i løbet af en enkelt aften, d. 11. februar, hvorimod showet strækker sig over flere aftener i både Norge og Sverige – i Norge over 4 lørdag aftener og i Sverige over hele 6 aftener, fra d. 4. februar til d. 11. marts 2023. Så kan den (pseudo)begivenhed vist heller ikke trække mere, og efter manges mening er de 4 eller 6 aftener mere end rigeligt, ikke mindst i forhold til de deltagende bidrags kvalitet – eller mangel på samme.

En del kritikere af de stort opsatte sceneshows i vores nabolande vil nok mene, at kvaliteten af indholdet i de deltagende sange i MGP efterhånden er omvendt proportional med de ressourcer, der bliver brugt på at gøre arrangementerne så glitrende og spektakulære som muligt; men man må jo trods alt gå ud fra, at der er seere til de mange TV-udsendelser, for ellers ville de nok blive stoppet.

Den gamle gnavne rockveteran Ulf Lundell hader naturligvis det svenske MGP – som derovre hedder Melodifestivalen – af et godt hjerte, og han undlader sjældent at kommentere arrangementet, når der byder sig en lejlighed. Det gør der bl.a. i hans egne dagbogsoptegnelser med fællestitlen ”Vardagar”, som i (indtil videre) 7 tykke bind har dokumenteret musikerens liv minutiøst siden september 2017. I bd. 6 af udgivelsesrækken finder man således Lundells vrede kommentarer til MGP 2020, som han naturligvis følger med i, fordi han ligesom mange af showets øvrige kritikere bliver nødt til at vide, hvad det er, han elsker at hade så intenst: ”Naturligvis gluttade jag på Mellon i går.

Det var verkligen en konstig upplevelse. (-) Sju i min smak hopplösa låtar, kanske Danny-grabben hadde nånting, värst var onekligen Arvingarna. (-) Arvingarna måste vara Sveriges vidrigste kvartett denna charmkäckhetsplåga, dom sjöng nåt om att dom aldrig ville gå hem. Jo, gör det, gå hem. Mellon är musik-Sveriges svar på Ullared.” Osv. osv. Man må håbe, at Lundells blodtryk kan klare al denne indædte og indestængte vrede.

ABBA og MGP
Med skam at melde er undertegnede gamle gnavne musikelsker stort set enig i Ulf Lundells vurdering af MGP som en portion varm luft, nødtørftigt holdt sammen af strålekastere, pailletter og kulørte dragter. Og ligesom Lundell ser jeg troligt showet hvert år, selv om det mest har karakter af en endeløs ørkenvandring med alt for langt mellem oaserne, dvs. de få langtidsholdbare sange, som næsten altid sorteres fra på vejen frem mod kåringen af årets strømlinede og stærkt forglemmelige vindersang.

Jamen, sådan har det jo altid været, lyder argumentet mod denne gammelmandsagtige jeremiade. Både ja og nej. Det har aldrig været i MGP-universet, man skulle lede efter originalitet og nytænkning inden for musikverdenen, for sangene i showet har altid skullet appellere til den brede smag. Men folkelighed er jo ingen modsætning til god kvalitet – selv om der selvfølgelig er mange eksempler på, at netop dét er tilfældet. Enkelhed og udvendighed er ikke nødvendigvis to alen ud af ét stykke – og det gælder også for MGP.

Ved det svenske MGP – Melodifestivalen – i 1973, altså for præcis 50 år siden, stillede kvartetten Björn, Benny, Agnetha & Anni-Frid således op med et enkelt og iørefaldende, selvkomponeret nummer, som de håbede ville skaffe dem et gennembrud – og samtidig skaffe Sverige en plads på vinderpodiet i det internationale MGP. Men desværre måtte gruppen (som måske bekendt) vente endnu et år på MGP-gennembruddet. Ekspert-juryen, som skulle udpege årets vindersang, valgte nemlig at pege på sangen ”You´re summer” med gruppen Nova and the Dolls, som opnåede en pæn femteplads ved det internationale MGP, mens ”Ring ring” med det senere ABBA blev bedømt til at være det tredjebedste bidrag til årets svenske MGP.

Man kan altid diskutere, om juryens valg var forkert eller ej; men faktum er, at afstemningssystemet det følgende år blev ændret, så juryen nu ikke længere bestod af såkaldte eksperter, dvs. sangere, sangskrivere og journalister. Og resultatet af ændringen lod ikke vente længe på sig: i 1974 vandt ABBA en knusende sejr i både det svenske og det internationale MGP med sangen ”Waterloo” – og siden ændrede vindersangene ved sidstnævnte (i hvert fald for en periode) karakter og blev mere frække og friske, dvs. mere ABBA-agtige.

”Ring ring” var ikke det første udspil fra Björn, Benny, Agnetha & Anni-Frid, som allerede i 1972 havde udsendt to singler, ”People need love” og ”He is your brother”, begge skrevet af Björn Ulväus og Benny Andersson. På dette tidspunkt havde de fire musikere dog ingen planer om at danne en permanent gruppe, idet de hver for sig havde rigeligt at gøre med deres egne musikalske projekter.

De to tidlige singleudspil blev pæne succeser, bl.a. takket være radioprogrammet ”Tio i topp”, hvor de blev spillet flittigt; men det var først med MGP-treeren ”Ring ring”, at de fire gruppemedlemmer så potentialet i en fasttømret gruppe, som for alvor kunne promovere de to mandlige medlemmers sange. ”Ring ring” blev et stort hit i Sverige (og i Danmark), og sangen lagde navn til det album, gruppen udsendte i marts 1973, bl.a. indeholdende de to første single-udspil fra Björn, Benny, Agnetha & Anni-Frid.

Og med ”Waterloo” fra 1974 var kursen endegyldigt udstukket mod fremtiden – hverken ABBA-medlemmerne eller MGP blev mere de samme som tidligere.