Min onkel

Ordet ”onkel” er en lidt upræcis betegnelse, fordi ordet både kan referere til ens forældres brødre og til forældrenes søstres ægtefæller. Strengt taget burde kun de sidstnævnte kaldes onkler, for der findes nogle helt præcise betegnelser for de førstnævnte, nemlig farbror og morbror. Men i daglig tale bruges ordet ”onkel” om begge kategorier af forældregenerationens mandlige repræsentanter i familien – og nogle gange kan ordet ”onkel” endda udstrækkes til også at gælde nære venner af familien, nærmest som en slags kælenavn. Når ordet ”onkel” er så udbredt, hænger det sammen med, at det associerer til noget hjemligt, noget velkendt, noget trygt. Den slags medbetydninger dukker op i betegnelser som ”legeonkel” eller ”hyggeonkel”, hvor begge ord giver absolut positive associationer.

Jeg er selv onkel og vil meget gerne tituleres sådan af mine nevøer og niecer, for jeg opfatter ordet som en hædersbetegnelse. Det samme gjorde Dan Turell formentlig, når han kaldte sig selv Onkel Danny i sine skriverier om Vesterbro og København i øvrigt. Onkel Danny-betegnelsen lukrerede på det nærhedsskabende islæt af intimitet, der ligger i ordet ”onkel”, og dermed signalerede betegnelsen, at forfatteren var i øjenhøjde med sine læsere. Og så skadede det naturligvis ikke, at navnet Onkel Danny gav Turell et øjeblikkeligt genkendeligt forfatterpseudonym.

En onkel er næsten altid en hyggelig fyr, som man gerne vil være sammen med, og som er ganske ufarlig. Det er f.eks. tilfældet med figuren Hulot i Jacques Tatis film ”Min Onkel” (1958) om den elskelige, men stærkt akavede titelperson, der tager sig af sin svogers nevø, mens svogeren er på arbejde. Som filmtitlen antyder, ses begivenhederne til dels fra nevøens synspunkt, og heldigvis er nevøen glad for sin onkel og hjælper ham gerne i kampen mod teknologien i svogerens ultramoderne og fuldautomatiske hus.

Me and my uncle
En af de mest kendte onkler i rock- og populærmusikkens verden er nok den onkel, der optræder i sangen ”Me and my uncle” af John Phillips. Den tidligste indspillede version af sangen er Judy Collins´ version fra 1964, men siden er sangen blevet indspillet af en lang række andre kunstnere. John Phillips´ egen udgave af ”Me and my uncle” blev første gang udsendt på cd´en ”John Phillips 66”, som udkom kort efter sangerens død i 2001. Men længe inden da havde Phillips lavet flere versioner af sangen, og disse indspilninger fra 1972-73 så omsider dagens lys i 2007, hvor cd´en ”Jack of diamonds” blev udsendt. Læs mere om denne udgivelse i artiklen af samme navn som cd´en.

Den kendteste og mest udbredte version af John Phillips´ cowboysang om to lovløse spillertyper i det vilde vesten er sikkert Grateful Dead´s udgave, og gruppen havde sangen på repertoiret lige siden 1966, hvor Bob Weir fra gruppen hørte sangeren Dino Valenti synge den. De mange forskellige indspilninger af ”Me and my uncle” har en lidt varierende ordlyd, afhængigt af fra hvem de forskellige kunstnere har hørt sangen. 

Fælles for alle versionerne er imidlertid den grumme historie om, hvordan jeg-personen og hans onkel – der er ”så ærlig som en mand fra Denver kan være” – vinder en masse penge i kortspil fra nogle cowboys på en bar i Santa Fe og derefter bliver nødt til at stikke af til Mexico efter en dødbringende skudveksling. Fælles for versionerne er naturligvis også sangens lakoniske slutpointe, hvor jeg-personen efterlader sin døde onkel i vejkanten og dermed bliver alene om pengene.

Selv om onklen i John Phillips´ sang er en tyv og en svindler, bemærker man dog, at han langt fra er så slem som sangens jeg-person. Onklen er på sin egen måde god nok, og det samme er tilfældet med en anden onkel fra en anden Grateful Dead-sang: ”Uncle John´s Band” (1970), denne gang skrevet af gruppemedlemmerne selv. Sangen stammer fra LP´en ”Workingman´s dead”, der betegnede et voldsomt stilskift i Grateful Dead´s musik – fra psykedelisk syrerock til melodiske sange med hovedvægten på harmonier.

Hvordan Robert Hunters tekst til sangen skal udlægges, er der delte meninger om; men sikkert er det, at onklen i sangteksten er en positivt ladet skikkelse. Nogle har ment, at Uncle John´s Band simpelt hen er Grateful Dead, og at onkel John i så fald er gruppens nestor, Jerry Garcia. Men den udlægning forklarer ikke de religiøse eller metafysiske overtoner i teksten, som snarere peger i retning af en sang om tilbagevenden til et liv i harmoni med en højere enhed, måske Gud. For denne fortolkning taler formuleringen ”he´s come to take his children home”; men med gruppemedlemmernes tilhørsforhold til den californiske hippiekultur in mente, er det måske mere oplagt at høre sangen som et ønske om at leve et mere oprindeligt liv, i pagt med naturen og omgivelserne.

En helt anden boldgade end de to ovennævnte sange er Little Richard´s ”Long Tall Sally” (1956), hvori der også forekommer en onkel: ”Well, I saw Uncle John with bald-headed Sally/ he saw Aunt Mary coming and he ducked back in the alley”. Her er onklen vist en værre fyr, fordi han snyder tante Mary med den skaldede Sally; men bortset fra denne uheldige “detalje” må onklen i sangen, der bl.a. er kendt med The Beatles, nok betegnes som lidt af en sjov fest-onkel: ”We´re gonna have some fun tonight”.

I Chuck Berry´s ”Memphis Tennesee” (1958), som The Beatles også har forsøgt sig med, har onklen en mere tilbagetrukket rolle; men han er dog involveret i fortællingen om den fortabte unge mand, der prøver at komme i kontakt med sin Marie. Hun har givet jeg-personens onkel en besked, som han har skrevet ned på væggen; men hun gav ikke noget telefonnummer, og det er det, jeg-personen nu forsøger at få telefoncentralen til at finde, så han kan ringe til Marie. 

Sangteksten er tilrettelagt, så lytteren i lang tid tror, at det drejer sig om to elskende, der er blevet skilt ad af hendes mor, som ikke bryder sig om forholdet. Men i det afsluttende vers afsløres det, at den savnede Marie er 6 år gammel, og at sangen derfor rent faktisk handler om en skilsmisse og om en far, der prøver at komme igennem til sin datter. Overraskende.

Uncle Sam
Ud over onklerne i de ovennævnte sange (samt en masse andre sange) er der en enkelt onkel, som optræder ret hyppigt i sangteksternes verden: Uncle Sam. U(ncle) SA(m) er jo en anden betegnelse for USA, og onkel-associationen her er netop blevet til for at give indtryk af noget velkendt, hverdagsagtigt og trygt – selv om de sammenhænge, hvori onkel-betegnelsen indgår, som regel hverken er fredelige eller hyggelige. Udtrykket ”Uncle Sam” bruges ofte for at gøre opmærksom på, hvad den enkelte amerikaner skylder sit land (f.eks. hverveplakaten ”I want you for U.S. Army”) eller for at fortælle, hvem det er, der er i kamp på den verdenshistoriske scene: ”Uncle Sam is winning/losing”.

I Woody Guthries sang ”Grand Coulee Dam” fra 1941 er det dog ikke den krigsførende onkel Sam, der er tale om. Guthrie bruger i sangen flere gange betegnelsen ”Uncle Sam” om USA, og det gør han for at fremhæve og rose fædrelandet, som han – i denne sammenhæng – er både glad for og stolt over: ”But now the greatest wonder is in Uncle Sam´s fair land/ it´s the big Columbia River and the Grand Coulee Dam”. Onkel Sam har løst den kæmpeopgave det er at bygge en dæmning over Columbia-floden, og den indsats fortjener en hyldestsang efter Guthries mening.

Nært beslægtet med onkel Sam fra den amerikanske hærs hverveplakat er den onkel Sam, der optræder i The Flyng Burrito Brothers´ sang ”My uncle” (1969) – og selv om onklen her aldrig omtales ved navn, er lytteren udmærket klar over, hvilken onkel der er tale om. Jeg-personen i sangen har modtaget et indkaldelsesbrev fra hæren, og så går der ikke lang tid, før han er på vej til Canada. For som han selv udtrykker det: ”Now, I don´t know how much I owe my uncle/ but I suspect it´s more than I can pay/ He´s asking me to sign a three-year contract/ I guess I´ll catch the first bus out today”. Man skal huske på, at sangen blev skrevet midt under Vietnam-krigen.

Netop Vietnam-krigen og modstanden mod den blev samlingspunktet for en hel generation af unge amerikanere, som ikke ønskede at blive sendt til slagtebænken, og det musikalske omdrejningspunkt for denne modstand blev i vid udstrækning Country Joe McDonald´s ironiske hyldest til de amerikanske troppers indsats i Vietnam: ”I-feel-like-I´m-fixin´-to-die” (1967). Ud over at blive en kendingsmelodi for modstanden mod Vietnam-krigen blev sangen også en slags kendingsmelodi for Country Joe and the Fish. Gruppen indledte ofte sine koncerter med denne sang, som starter med et fælles call: ”Gimme an F; gimme a U; gimme a C; gimme a K”, og som fortsætter med en iørefaldende melodi tilsat en vittig smædetekst om onkel Sams tropper: ”Yeah, come on all you big strong men/ Uncle Sam needs your help again/ he´s got himself in a terrible jam/ way down yonder in Vietnam”.

Country Joe har selv fortalt om sangen, at den ikke har til hensigt at rakke ned på de amerikanske soldater, men derimod på politikerne, på militærets ledere og ikke mindst på militærindustrien, som tjener fede penge på krigen i Vietnam: ”The song attempts to adress the horror of going to war with a dark, sarcastic humor, called G.I. humor”. Sangen er formentlig Country Joe´s bedst kendte sang; men det skyldes ikke dens udbredelse via TV og radio, for det var i lang tid forbudt at spille den i medierne. Men udbredelsen via mund-til-mund-metoden kunne myndighederne ikke stoppe, og i samtiden var der næppe den person i USA, som ikke kendte Country Joe´s anti-krigssang.

Lad mig afslutte denne lille oversigt over nogle mere eller mindre kendte onkel-sange med en sang, hvori Uncle Sam indtager en helt uvant helterolle i tekstens associeringer til det amerikanske militær. Sangen ”Song of the patriot” blev skrevet i 1980 af countrysangeren Marty Robbins og første gang indspillet af Johnny Cash. Her lyder der helt andre toner om onkel Sam end i flertallet af de ovenfor omtalte sange. Hør blot: ”I don´t believe in violence/ I´m a God-fearing man/ but I´d stand up for my country as long as I can stand/ ´cause I´m a flag-waving patriotic/ nephew of Uncle Sam/ a rough riding fighting Yankee man”.

Vælg selv, hvilken version af onkel Sam, du føler dig mest i overensstemmelse med.