dummy

Niels Skousen på SPOT Festival 2011

29-05-2011
Peter Elmelund
Anmeldelse

Koncert på Archauz, Fredag d. 27.5.2011

Den forholdsvis lille teatersal blev denne fredag aften hurtigt fyldt af et uhomogent publikum. Foromtalen havde lovet en aften med Niels Skousen, en veteran inden for dansk rock. ”Skousen fortæller her om sin lange karriere, og publikum har mulighed for at stille spørgsmål”. 

Halvdelen var unge, der har suget Skousens stærke sange fra sidste årtis plader Dobbeltsyn, Daddy Longleg og Lyt til din coach til sig. Og måske ufrivilligt har hørt forældrenes råspilning af Herfra hvor vi står fra 1971. Og denne forældregeneration var publikums anden halvdel.

De store forventninger udløste bragende klapsalver, da Skousen gjorde sin entré med sit unge band:

Guitaristerne Jonas Struck og Rune Kjeldsen, bassisten Jens Hein samt trommeslageren Silas Tinglef.

En nærmest ydmyg sanger bød velkommen og kunne lidt ustruktureret fortælle, at han var blevet bedt om at fortælle sit liv. Og havde valgt at gøre det med sange. ”Desuden var der mulighed for spørgsmål fra salen” supplerede Niels Skousen med et skævt smil ud mod den bælgmørke sal. Det ville altså ikke blive dén intime cafékoncert med dialog med publikum, som der var lagt op til.

Koncertens første nummer havde et så dårligt lydbillede, at det for undertegnede ikke var muligt at høre den bærende tekst. De to guitaristers fræsende distortion fyldte rigtigt meget. Tredje nummer blev klassikeren Isabel fra 1971, og efterhånden blev teksten mere og mere tydelig. Skousens foredrag er med årene blevet mere fortællende end syngende, og det er da o.k. Og for min skyld havde det altså ikke været nødvendigt med mindst én guitarsolo i hvert nummer; selvom Struck og Kjeldsen ikke spiller nogen som helst uvedkommende toner.

I Roser Og Sne fra Daddy Longleg 2006 fik elguitarerne en pause, og vi fik en poetisk og velsyngende Skousen akkompagneret af en lydhør akustisk guitar og elektrisk mandolin.

På Niels Skousens small-talk mellem numrene fornemmede man en mindre nervøsitet – han har tidligere udtalt, at han var meget glad for at have fået lov til at spille på den prestigefyldte SPOT festival.

Han fangede en kommentar fra publikum: ”Hvad siger du?” En (granvoksen) fra salen: ”Der er fandeme nogen, der går!” Skousen: ”Nå ja, der er jo meget god musik i byen…” Det var så aftenens dialog.

Til nummeret Lyt til din coach fik vi nogle skarpe kommentarer til vores ’coach-samfund’:

tid er dyr i dag – hæng på eller fald af

check din standing – check din branding

er du ude på dybt vand, så lyt til din coach mand

Niels Skousen var nu i sit es – det blev oven i købet til et par moonwalk trin!

Efter et par gode bemærkninger om 68-generationen og tiden derefter (”Ja, vi [København (red.)] lærte meget af Aarhus”) fik vi den statelige historie 68, som jo er Skousens billede af historien. Stærk tekst.

En lille koncert med stigende intensitet, hvor niende og sidste nummer var klassikeren Herfra Hvor Vi Står, som netop er blevet genudgivet. Sidst, jeg hørte den, var på Hansens Værtshus i Odense oktober 1977, så jeg savnede Peter Ingemanns karakteristiske andenstemme. Men stadigvæk en flot, flot sang, som fik et gedigent 2011-udtryk med aftenens band.

Så trods andre forventninger til aftenen blev det en fin, lille koncert, som vi gik glade fra – Niels Skousen har gennemslagskraft!