Genrer
Nostalgisk reggae fra Alborosie
Hvordan skruer man et reggae-nummer sammen? En mellow 4/4 takt, lidt ahhh-chilleren-stemning, halvtåbne øjne og stenet, indadvendt dans. Når man er lullet nok hen, sætter forsangeren i gang.
Det er her, man skal være mere beredt end det samlede danske spejderkorps. Den rare hvilepulsstemning kan godt overskygge for, hvad der egentlig sker. I en blanding af politisk prædikant og messende messias udslynges samtlige jamaicanske travere; sangene handler om emancipation, om exodus og tilbagevenden til Zion. Så krydres med lidt om dans, lidt om Jamaica – for til sidst at sætte ind med styrkemarkøren om Babylon og den babylonske skøge.
Reggae har naturligvis altid været tæt forbundet med rastafaribevægelsen og det deraf givne faste metaforspillerum mellem undertrykkelsespolitik, religion og Jah. Babylon er den vestlige verdens materialistiske misforståelse og synd, skøgen de engelske undertrykkere osv. Dog synes jeg der er lidt for meget stilstand i den, når Lion og Zion viser direkte og udækket tilbage til Bob Marley. Og psst … Jamaica fik sin uafhængighed for 50 år side (selvom den engelske dronning stadig er kransekagefigur).
Alborosies album er trods alt en behagelig omgang for ørerne. Man overraskes glimtvis af nogle numre, der trækker lydbilledet i en anden retning. Dog er det reggae med dunderretorik, der er ledestjerne for Sound the system – derfor bliver musikkens behagelige chillerstemning virkelig også nødvendig for at sluge budskaber fra 1960’erne.