Nu falmer skoven trindt om land

N.F.S. Grundtvig er en af de to store åndskæmper i 1800-tallets danske litteratur. Mens Søren Kierkegaard trods alle forsøg på popularisering er for de udvalgte få, indtager Grundtvig pladsen som den store, folkelige formidler af kristendom og danmarkshistorie; vi går stadig på grundtvigsk folkehøjskole og synger stadig hans smukke salmer. Grundtvig skrev omkring 1500 salmer, og i Den Danske Salmebog står han som forfatter til 244 titler, langt mere end H.A. Brorsons 116 og B.S. Ingemanns 41.

En af hans mest elskede salmer (når vi lige ser bort fra julen) er "Nu falmer skoven trindt om land", som både synges i skole og kirke. Den handler om efteråret, om årets kredsløb og om menneskelivet set i kristent perspektiv.

Det første af salmens ti vers beskriver den danske natur i efterårets tid. Bladene falder og trækfuglene flyver sydpå. Storken flygted over strand, står der, for teksten er fra 1844, hvor de fleste bondegårde havde et storkepar på taget. De næste fem vers handler om den dyrkede natur: markerne står sorte, og høstens udbytte, Guds gaver, er bragt under tag. Billedet udvider sig til at gælde hele året, for selv om vintermørket truer, sørger Gud for, at der næste år vil spire nyt liv op af jorden:

… efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kerne.

I sommeren 1844 døjede Grundtvig med en depression, nogle taler ligefrem om et anfald af sindssyge. Han var 60 år, og tankerne kredsede om alderdommen og livets afslutning. Men som kristen troede han på det evige liv efter døden, og det gennemlyser de sidste fire vers med en stor glæde. Helligånden vil følge sjælen på vej op til himlen.

En væsentlig grund til salmens popularitet findes i melodien, på en gang lystigt travende og majestætisk rullende (den kalder ligefrem på fuldt orgel i baggrunden), skrevet i 1889 af J.H. Nebelong, og i lang tid udelukket af det gode musikalske selskab. Oprindelig blev teksten skrevet til en gammel tysk folkemelodi, "Es liegt ein Schloss in Ôsterreich", og det var den eneste, som blev trykt i salme- og sangbøgerne. De almindelige danskere ville imidlertid hellere synge "Nu falmer skoven" på Nebelongs melodi. Det holdt hårdt og varede mere end hundrede år, men til sidst sejrede folkets ører. I 1993 kom Nebelong med i Højskolesangbogen og i 2002 i Den Danske Salmebog.