Om Arne Würglers sang "Det er nu"

Hvis der er én sang, der er som skabt til at repræsentere en artikelserie med overskriften ”En sang til tiden”, må det være Jesper Jensens og Arne Würglers sang ”Det er nu”, som første gang blev udsendt på Würglers solo-LP ”Frispark” (1974).

Samarbejdet mellem Jensen og Würgler var startet nogle år tidligere, hvor pladeselskabet Agitpop udsendte en stribe temaplader med sange om aktuelle emner: EF, oliekrise, arbejdskampe mv. Pladerne blev ganske succesfulde i begyndelsen af 1970´erne, så da Arne Würgler i 1974 ønskede at lave en soloplade uden for Agitpops rammer, fortsatte han samarbejdet med Jesper Jensen i det nye regi. Jensen har således skrevet teksterne til 3 af solopladens sange, heriblandt den enkle, men samtidig enormt udtryksfulde ”Det er nu”.

Sangen er et højdepunkt på ”Frispark”, og det er en af de sange, Würgler valgte at genindspille til cd´en ”En hjertesag” (2009), som præsenterede et skønsomt udvalg af nye sange og gamle sange fra karrieren. Hvilken af de to indspilninger, man foretrækker, må være en smagssag. Arrangementet af musikken på den 35 år yngre indspilning er lidt langsommere end på udgivelsen fra 1974, som af samme grund virker en smule friskere end den nye version – i hvert fald i denne lytters ører.

Pudsigt nok er guitaristen Nils Tuxen med på begge indspilninger (ligesom han er det på flertallet af Würglers udgivelser i øvrigt), og det skaber en fin kontinuitet i det musikalske udtryk. Hvis jeg skulle komme med en enkelt lille anke over den nye version af ”Det er nu”, vil det være, at Würglers ba-ba-da-ba-sang i slutningen af nummeret givet det et præg af let folkepark-stemning, som slet ikke svarer til tekstens dybest set både vigtige og vægtige budskab om at gribe nuet.

Teksten
Jesper Jensens styrke som forfatter har altid været, at han formår at udtrykke sig enkelt og klart uden af den grund at forenkle og banalisere. Jensens tekster kan ganske vist i glimt tendere det sentimentale, måske fordi forfatteren inderst inde er en indædt romantiker, og det samme gælder et stykke hen ad vejen for Würglers egne sangtekster. Der er ikke noget galt i at være romantiker; men i ”Det er nu” er alle overflødige udenomsværker skåret bort, så kun de nøgterne opridsninger af livets små og store øjeblikke står aftegnet knivskarpt i en sangtekst, der rummer en kraftig opfordring til hele tiden at være til stede i øjeblikket – for om lidt er øjeblikket forbi og kommer aldrig igen.

Man bemærker, at det ikke er de store eller epokegørende øjeblikke i vores liv, Jesper Jensen skriver om – tværtimod. Sangteksten handler om alle de bittesmå hændelser, som hver især er uden betydning, men som tilsammen udgør vores tilværelse – de begivenheder, man med et enkelt ord kunne kalde hverdagen: ”Det er nu, du går ind i et rum/ drikker kaffe og har det rart/ det er nu, der er frispark, og også/ nu det er stjerneklart”. Og selv om alle de små hverdagshændelser hver for sig ikke syner af meget, er det dem, der engang afgør, om man har levet et godt liv: ”Hvert eneste øjeblik tæller/ på dit regnebræt”.

Sangteksten er en opfordring til den enkelte om at gribe nuet – carpe diem – og måske i endnu højere grad en appel til lytteren om at være opmærksom på det, der sker omkring ham/hende. For en større opmærksomhed over for de muligheder, vi hele tiden er omgivet af, vil betyde, at vi ikke på et senere tidspunkt i livet kommer til at sidde og græde over vores forspildte chancer. Det kan jo godt være, at vi ikke altid vælger rigtigt og gør det, vi burde gøre; men det er altid bedre at have gjort noget og have valgt end slet ikke at have været opmærksom på, at der var et valg. Jesper Jensen skriver bl.a. om at huske at glæde sig over sine børn og om at huske at elske, mens vi kan, og det er helt sikkert gode råd. Men selv om det er vigtigt at koncentrere sig om de store eksistentielle indslag i vores liv, kan opfordringen til at gribe øjeblikket også være god i de mindre livsafgørende øjeblikke. Når man er på rejse, er det nu, hvis man vil se nogle af landets seværdigheder; for når man er kommet hjem, er det for sent. Og når man møder et godt tilbud på et loppemarked, er det nu, man skal slå til; for i morgen er tilbuddet der ikke mere. ”Det er nu” er en god leveregel i mange af livets forhold, store som små.

Tiden
Jesper Jensen var en stærkt samfundsbevidst og politisk bevidst forfatter med klare venstrefløjssympatier, og det mærker man tydeligt i de fleste af hans tekster. Således også i ”Det er nu”, der ganske vist i de 5 første vers fokuserer på de små hverdagshændelser, men som i de sidste 3 vers skærper tonen en del og begynder at tale om ”den dag du hører skud” og ”når du ikke har nogen at elske/ og de begynder at slå”. Teksten handler her stadig om at huske på at glæde sig over nuet; men sammenhængen er nu den dystre, at man kan få brug for gode minder, når tilværelsen ikke længere er så munter. Henvisningen til, at der er nogen, der ”begynder at slå” ligner en reminiscens fra klassekampdigterens propagandaskriverier, hvor de stærke altid slår på de svage, og formuleringen virker lidt som et fremmedelement i en langt mere almengyldig tekst. Men det er en bagatel, som ikke kan røre ved indtrykket af en fint formuleret og fint turneret sangtekst om at huske at være til stede i nuet.

I kraft af sangens klare sprog og slagkraftige pointer kan det undre, at den ikke er mere kendt, end den er, og især at den ikke har fundet vej til et forum, den ellers burde være selvskrevet til at optræde i: Højskolesangbogen. Sangteksten rummer vigtige, almenmenneskelige erfaringer, som burde være gefundenes Fressen i højskolesammenhængen. Og når sangens melodi af Arne Würgler samtidig er som skabt til fællessang, kan det være svært at forstå, hvorfor Højskolesangbogens redaktionsudvalg ikke for længst har fået øje på den lille perle om at holde af hverdagen. Men måske er udeladelsen alligevel ikke så underlig, når det kommer til stykket, for der er ingen af Jesper Jensens talrige sangtekster med væsentlige udsagn om livet og tilværelsen, der har fundet vej til Højskolesangbogen. Hvorfor det forholder sig sådan er ikke til at sige; men hvis det ikke er, fordi Jesper Jensen er persona non grata i højskoleverdenen, er ideen om at inkludere en stærk og langtidsholdbar sang i næste udgave af sangbogen hermed videregivet. Det er nu, det kan gøres. Det er nu, det vil være en god ide.