Om og med Johnny Madsen

Dette her er ikke en helt nyskrevet biografi, men en biografi, der bygger på fire (heldages) interviews, som journalisten Jakob Kvist foretog i 2004. Det kom der aldrig en bog ud af, men materialet blev overdraget til Anders Houmøller Thomsen, journalist og anmelder ved Jyllands-Posten. Resultatet blev denne bog på knap 200 sider. En noget ujævn biografi, hvor Madsens egne (og stærke) ord er suppleret med forfatterens ord.

Efter to karrieremæssige punktnedslag følger vi Johnny Madsen fra fødsel til næsten i dag.

Den første begivenhed er den, hvor den lokale gruppe Pop Boys i sommeren 1963 får Thyborøns festpladspublikum i "overskruet ekstase". Gruppens trommeslager var syg, tilbage var vennen Hanse og den 12-årige Johnny Madsen på akustiske guitarer. Og de fører "... et magisk sus af rock og pop fra den store verden ind over det lille fiskersamfund."

Den anden begivenhed er en friluftskoncert sommeren 1982 i Holstebro, hvor den "skæggede og underlige folkesanger ... står på scenen og brovter nogle underlige tekster om akvariefisk og alt sådan noget." Og Johnny Madsen forlader scenen i "elektrisk spændt stilhed".

Disse to begivenheder er sigende for Madsens karriere: Han elsker succes - og elsker at være kompromisløs "anderledes".

Vi hører om Madsens - med egne ord - eviggrønne og idylliske barndom i Thyborøn; "opvækst ved verdens ende". Barndommer ender: "Livet ved den magiske verdens ende var trods alt blevet for småt for den anti-autoritære særling, der som en fyrig og forhåbningsfuld H.C. Andersen satte kursen mod den store forlokkende stad mod øst for at blive noget ved musikken." Tænk, det står  der!

Via "Flugten til Amager" (ikke til Amerika - kunne godt ha' været ...), kommer vores helt tilbage til den fædrene muld - eller nærmere bestemt Nr. Nissum, hvor han tager en hf-eksamen og derefter en lærereksamen fra seminariet. Mange gode anekdoter, måske ikke så oplysende, men i hvert fald underholdende. Efter et par bands (Rumlekvadrillen og La Porta Band) bliver tiden moden til solisten Johnny Madsen, og det store gennembrud kommer i 1988 med Udenfor sæsonen. Ifølge forfatteren havde triumfen udviklet sig til en regulær Madsen-mania. Det er nu ikke liige  sådan, jeg husker det (men jeg er heller ikke jyde).

For bogens gennemgående holdning er, at Madsen er blevet stor på trods af al den københavneri/rigtig-meningsdannelse, der er mediernes linje. Anmelderne har dog generelt været "rigtigt gode" ved Johnny Madsen - "er de bange for at indrømme, at de ikke rigtigt forstår særlingen?"

I de sidste par kapitler fører Johnny Madsen selv ordet og kommer med interessante og ærlige betragtninger om begreber som folkelighed og "musikkens gave". Her oplever vi den nøgne og også ydmyge kunstner Johnny Madsen. Det er først her, vi kommer lidt mere ind bag facaden af Madsen. Bogen slutter, hvor den begyndte - nemlig i Thyborøn, hvor Johnny Madsen i foråret 2008 fik en vej opkaldt efter sig. En drengedrøm er gået i opfyldelse.

Sidst er der en Johnny Madsen-tidslinie, en diskografi samt forfatterens anmeldelser af Johnny Madsens solo-albums.

Efter læsning af Særling fra verdens ende  er jeg ikke blevet meget mere oplyst - men så sandelig underholdt!