Ord, ord, ord

Hvert år i december kårer en komité med medlemmer fra bl.a. Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ”Årets Ord”. I 2024 var det 17. gang, komitéen udpegede ”Årets Ord”, og i år faldt valget på ordet ”fedtemøg” som et godt dansk ord for klimaforandringernes håndgribelige og konkrete udslag. I andre lande har man lignende kåringer af ”Wort des Jahres” og ”Word of the year”, og i alle tilfælde handler det om at sætte fokus på et ord, der har været centralt i den offentlige debat i løbet af året.

Når det er interessant at operere med et begreb som ”Årets Ord”, er det naturligvis, fordi ord i sig selv er vigtige og er med til at definere vores syn på og opfattelse af verden. Ord betyder noget, og derfor er det også vigtigt, hvilke ord vi bruger om personer, ting og begivenheder i vores omverden.

”I begyndelsen var ordet” står der i Johannesevangeliet, og selv om ”ord” her betyder noget mere end bare ord, f.eks. visdom eller fornuft, og selv om ordet i begyndelsen kun var hos Gud, peger formuleringen på, at det ikke mindst er ordene, der har gjort os til det, vi er – mennesker. Ordene og sproget er et grundvilkår i vores liv.

The Beatles og ordene
I rockmusikken er ordene vigtige alene af den grund, at man ikke kan tænke sig en rocksang uden ord. Med mindre det drejer sig om instrumentalmusik, er rocken storforbruger af ord, og langt størsteparten af rockens sange er uadskilleligt forbundne med ordene i deres sangtekster. Men ud over de utallige sange, der kun eksisterer som sådan i kraft af deres ord, er der også rocksange, hvis tekster ligefrem selv handler om ord – altså sangtekster, hvori ordet ”ord”, ”word” osv. spiller en væsentlig rolle i teksten. Det er nogle af disse sangtekster, jeg vil kigge på i det følgende.

Kærlighedens ord er særdeles centrale i et stort antal rocktekster, f.eks. i en sang, som nok er mest kendt med The Beatles, men som er skrevet af Buddy Holly: ”Words of love” (1957). Sangen er en af mange coverversioner på udgivelsen ”Beatles for sale” (1964); og selv om teksten altså ikke er lavet af gruppen selv, ligner den alligevel til forveksling en typisk Paul McCartney-sang fra perioden: ”Words of love you/ whisper soft and true/ Darling, I love you”.

I 1965 indspillede The Beatles sangen ”The word” til pladen ”Rubber soul”, og selv om tekstens pointe om, at det vigtigste ord i verden er ”love” ikke kan kaldes voldsomt original, er der alligevel en væsentlig forskel mellem bare at synge ”I love you” og at småfilosofere over indholdet i og betydningen af ordet ”love”. Den (pseudo)intellektuelle sangtekst er primært John Lennons værk, hvilket stemmer udmærket overens med det almindelige billede af Lennon som den mest intellektuelle af de to primære sangskrivere i The Beatles: ”Give the word a chance to say/ that the word is just the way/ it´s the word I´m thinking of/ and the only word is love”.

Nogle år senere er det imidlertid ikke længere kærlighedsord, Lennon og McCartney digter om, men derimod visdomsord. Det sker i sangen ”Let it be” (1970), hvor indledningen lyder således: ”When I find myself in trouble, Mother Mary comes to me/ speaking words of wisdom/ let it be, let it be”.

Hvad enten Mother Mary i teksten er Paul McCartneys mor, katolicismens Maria eller måske er slang for marihuana, kan man nok blive enige om, at sangen både i kraft af sin tekst og sin meditative melodi rummer en stor portion spiritualitet. Og selv om budskabet ”Let it be” vel ikke ligefrem kan kaldes visdom, er der alligevel en masse håb og stof til eftertanke i McCartneys sang. Hvilket vel også er grunden til, at den er blevet så populær, som den er.

Sårende ord
I 1965 var ordet ”love” det eneste vigtige ord for The Beatles; men samme år begyndte Bob Dylan at skrive en af sine mest bitre tekster, ”Love is just a four letter word”, hvori han indædt demonterer kærligheden og dens udtryk. At betegne ordet ”love” som et bandeord siger vel mere end mange ord om Dylans desillusion og kynisme i forhold til kærligheden – i hvert fald i denne sang og på dette tidspunkt. Men fordi man er træt af kærlighed, kan man jo godt formulere sig poetisk, og det er netop, hvad Dylan gør i teksten til sangen: ”The holy kiss that´s supposed to last eternity/ blow up in smoke, it´s destiny/ falls on strangers, travels free/ yes, I know, traps are only set by me/ and I do not really need to be/ assured that love is just a four letter word”.

At sige at kærligheden ikke er andet end et beskidt ord er lidt af et udsagn, som der vist ikke altid er belæg for. Men sandt er det til gengæld, at kærligheden er en skrøbelig ting, som skal passes og plejes, og som kan lide overlast eller helt gå i stykker på grund af nogle uoverlagte ord. En del rock- (og jazz-) tekster handler om, at jeg-personen i en sang fortryder sine ord til den elskede og ønsker at kunne trække dem tilbage. I 1946 sang Ella Fitzgerald således i sangen ”I didn´t mean a word I said”, at hun var ked af det, hun var kommet til at sige: ”And just remember this/ except the time I said: ”I love you”/ I didn´t mean a word I said”.

Problemet med de hårde ord er bare, at når de først én gang har forladt læberne, kan de være meget svære at få til at forsvinde igen. Det ved Don Henley alt om, hvilket han giver udtryk for i sangen ”Words can break your heart” (2015): ”Emotions get the best of us; we say things we don´t mean/ and it´s too late to take them back once they´re out”. Det er en erkendelse, som det er nyttigt at holde sig for øje. Don Henley har gjort det lidt lettere at huske den gamle sandhed ved at omskrive en kendt talemåde fra engelsk og lade talemåden danne grundstammen i en fremragende sang: ”Sticks and stones may break your bones/ but word can break your heart”. Fint formuleret.

Ingen ord og for mange ord
Man skal være forsigtig med sine ord, selv i et kærlighedsforhold, hvor der ellers hersker fuld fortrolighed mellem parterne. Måske det kan være en løsning på problemet med de farlige ord helt at droppe dem og lade kærligheden blomstre i et førsprogligt univers? Den løsning er Lucinda Williams inde på i sin sang ”Words fell” (2003), hvor kærligheden tilsyneladende stortrives i en paradisisk tilstand uden ord: ”Words fell/ on a night as black as coal/ your kisses traveled deep/ your eyes pierced my soul/ and sank beneath the waves/ in the silences of the roses/ words fell”.

Men mennesket kan ikke leve og trives uden ord og sprog, som Paul Simon gjorde opmærksom på i sangen ”The sound of silence” fra 1964. Her udtaler jeg-personen et sted i sangen de ildevarslende ord: ”You do not know/ silence like a cancer grows”. Men stilhed er noget andet end fravær af ord i Simons sang. Sangteksten fortæller, at der er masser af mennesker, der snakker, og masser, der hører på; men der er bare alt for få, der taler, og alt for få, der lytter – og alt for få, der tør opleve lyden af stilhed. Sangteksten slår fast, at det er godt at kommunikere ved hjælp af ord – men det er vigtigt, at ordene ikke bare bliver til tom plapren og ligegyldig snak.

Det er lidt den samme erkendelse, Neil Young når frem til i sangen ”Words” (1972), som ved første øjekast kan forekomme ret kryptisk og uforståelig. Det er da heller ikke helt let at gennemskue, hvad Young præcis har ment med sine formuleringer; men overordnet er der til gengæld ingen tvivl om, at sangteksten udtrykker en lede ved den overmætning med ord, jeg-personen i sangen oplever: ”Words, words/ between the lines of age” er et billede på de mange ord, jeg-personen hele tiden støder på, og som får ham til at ønske at kunne stikke af og gemme sig.

Young har selv fortalt, at da han skrev sangen, var han ved at blive vanvittig af alle de ord, der var omkring ham hele tiden: ”There were too many people around all the time, talking and talking (-) I am a very quiet and private person. The peace was going away (-) Words; too many of them it seemed to me”. Og hvad gør man så, når man er digter og bliver træt af ord? Man tager ordene i sin egen mund og skriver en sang om ord! Lidt paradoksalt, men samtidig ganske oplagt - især når resultatet bliver så god en sang, som ”Words” er.