Genrer
Orkanen Elis Regina
En gang i begyndelsen af firserne havde jeg en af mine allerstørste musikoplevelser - helt uforberedt. Ved et tilfælde lukkede jeg op for et svensk tv-program, som viste en live-koncert med den nyligt afdøde brasilianske sangerinde Elis Regina, som jeg på det tidspunkt aldrig havde hørt om. Det var en stærk oplevelse. Helt uvidende om hvad der ventede blev jeg vidne til en koncert af den karakter, som sandsynligvis kun Billie Holiday, Edith Piaf eller Janis Joplin ville have kunnet levere: et voldsomt, stærkt, følelsesladet sangforedrag, hvor udøverens eget martrede sjæleliv trænger langt ud over scenekanten. Siden da har jeg været besat af Elis og forsøgt at opstøve så mange skiver som muligt. Det er desværre ikke overvældende, hvad man kan finde i Europa, i betragtning af Elis Reginas enorme produktion.
Elis Regina Carvalho Costa blev født i 1945 i Porto Alegre, Brasilien. Hun døde 37 år gammel i 1982 i Sao Paulo af en overdosis kokain blandet med alkohol. Født i en arbejderfamilie, der sad i små kår, voksede hun op til at blive en af Brasiliens mest elskede, mest kendte og bedst betalte kunstnere nogensinde. For brasilianerne er hun simpelthen bare "Elis".
En kontroversiel stjerne
Det siges at Elis begyndte at synge, fordi familien ikke havde råd til at anskaffe et piano. Hun fik sit lokale gennembrud allerede som 12-årig, hvor hun vandt førstepris i en sangkonkurrence for børn på en lokal radiostation. Som 15-årig tegnede hun sin første pladekontrakt og som 18-årig, omtrent på det tidspunkt hvor militæret overtog magten i Brasilien ved et kup, flyttede Elis til Rio. Det var i bossa novaens storhedstid, men den let akademiske, kølige sound passede dårligt til Elis' utøjlede stemme. I stedet blev hun en katalysator for en ny, mere rå og upoleret lyd, der dengang gik under betegnelsen "tropicalismo".
I 1965 sang hun ved en national musikfestival sangen "Arrastão", en kontroversiel sang, som var et skjult angreb på militærregimet. Det blev startskuddet til en karriere, der i intensitet aldrig er overgået af nogen brasiliansk kunstner. Som 21-årig var Elis den højst betalte sanger i Brasilien. Hendes eksplosivt voksende popularitet gjorde hende ombejlet af de mange nye talentfulde sangskrivere som Gilberto Gil, Caetano Veloso, João Bosco, Chico Buarque og Milton Nascimento, der kappedes om at få deres sange indspillet af Elis.
Elis blev blandt kolleger kaldt "furacao", orkan, på grund af sit voldsomme temperament, der skaffede hende mange fjender og på privatfronten førte til afbrudte kærlighedsforhold og skilsmisser. Hun var en kontroversiel figur som tog chancer både i sin karriere og offenlige liv. Politisk kom hun også i uføre, idet hun på en Europa-turné i 1969 på et pressemøde omtalte den brasilianske junta som en flok gorillaer. Det resulterede i, at hun under truslen om fængsling følte sig presset til at synge den brasilianske nationalsang ved en stor ceremoni arrangeret af juntaen for at fejre Brasiliens "frihedsdag". Det tog Elis flere år at få vendt den negative reaktion på dette i det overvejende venstreorienterede brasilianske musikmiljø.
Efter sin anden skilsmisse i slutningen af 70'erne begyndte Elis at bruge kokain regelmæssigt, men det lykkedes hende at holde sin stigende afhængighed skjult for venner og familie. Det er en ubekræftet myte, at hun under sine indspilninger bevidst var påvirket af kokain, fordi hun mente, at det gav hendes stemmes udtryk noget ekstra. Faktum er, at Elis' stemme var af en særlig karakter, ikke egentlig smuk, til tider nærmest skurrende, men altid påtrængende og nærværende med en beundringsværdig kontrol.
Elis, Jobim, Nascimento
Et af højdepunkterne i Elis' karriere var hendes samarbejde med Antonio Carlos Jobim. I 1974 indspillede de albummet Elis & Tom, som regnes blandt de allerbedste brasilianske populærudgivelser. Imidlertid synes jeg ikke, bossa novaens kølighed yder Elis' stemme retfærdighed. Noget af det bedste jeg har hørt er lp'en Falso brilhante fra 1976, som udkom i kølvandet på et sceneshow, hun havde turnere tmed. I de følgende år udkom nogle af hendes allerbedste udgivelser: Elis - essa mulher (1979), Saudade do Brasil (1980), og Elis - Trem Azul (1981). De er ikke til at opdrive på cd. Det kan anbefales at stifte bekendtskab med Elis ved at lytte til nogle af de mange live-optagelser, der er genudgivet på cd. Desuden findes der på bibliotekerne nogle repræsentative opsamlinger: Fascination, indspilninger fra perioden 1965-78, og Os sonhos mais lindos, indspilninger fra perioden 1966-77. Personligt vil jeg især anbefale opsamlingen Nara será como antes, som udelukkende består af kompositioner af Milton Nascimento. Hans sange er som skabt til Elis' stemme.
Nogle få dage efter Elis' død blev der afholdt en mindekoncert i São Paulo med deltagelse af mange af Brasiliens berømteste kunstnere. Over 100.000 sørgende brasilianere kom for at vise deres sidste respek tfor denne talentfulde, livlige sangerinde. Dagen efter bragte en brasiliansk avis en karikatur af Elis stående ved mikrofonen. Bag hende kastes der en enorm skygge på væggen. Skyggen forestiller imidlertid ikke Elis men omridset af Brasilien. Hun var den brasilianske musiks sjæl og det hul der opstod efter hendes død er aldrig blevet fyldt helt.
På internettet ligger en del biografiske oplysninger om Elis Regina, f.eks. en hel bog (oversat til engelsk) med titlen Furacao Elis (Hurricane Elis) af Regina Echeverria.