Genrer


Patti Smith vinder popmusikkens nobelpris
Dette års vinder af den Polar Music Prize blev rockkoryfæet Patti Smith. Siden 1989 er prisen hvert år blevet uddelt i Stockholm og har det uofficielle kælenavn popmusikkens nobelpris.
Lyriker og shaman
Siden debutalbum, mesterværket ”Horses” fra 1975, har Patti Smith stået som en af rockmusikkens helt centrale figurer. På scenen forener Patti Smith lyrikeren og shamanen i en af rockmusikkens mest kraftfulde og engagerende skikkelser.
Stor succes som forfatter
Foruden sine rockplader og digtsamlinger har Patti Smith på det seneste med stor succes også udmærket sig som forfatter. Selvbiografi ”Just Kids” om hendes ungdom og samliv med fotografen Robert Mapplethorpe er blevet en velfortjent succes over hele verden og indbragte i 2010 sangerinden den uhyre prestigiøse National Book Award.
Læs anmeldelsen af "Just Kids" på Bibzoom
Filmatisering af Just Kids
Der er planer om at filmatisere ”Just Kids” og Patti Smith medvirker selv i projektet ved at skrive manuskriptet sammen med John Logan, der bl.a. er kendt for filmene ”’Gladiator” og ”The Aviator”. Patti Smith kommer til Stockholm for at modtage prisen 30. august og inden da udkommer opsamlingsalbummet ’”Outside Society” - et album hvor hun selv har udvalgt og kommenteret de håndplukkede sange fra sin lange karriere.
Kilde: www.politiken.dk