Perfekt perleplade fra dansk debutant

Indians. Det er det navn, som Søren Løkke Juul præsenterer sin musik under på debutalbummet ”Somewhere Else”. En ganske fabelagtig plade der både rammer tidsånd og centralnervesystemet. Den er pakket ind i et yderst skrabet set-up med guitar, klokkeklaver, en eventyrfjern vokal og nogle få, elektroniske virkemidler i baggrunden.

De ti numre på pladen. De går rent ind alle sammen. Nærværet kommer fra de smukke melodier og en stemme, der på en gang er fjern og forvrænget i lynhurtige ekkoer, men som samtidig er helt umiddelbar og naturlig at lytte til. Pladen er stemningsmættet, der er simpelthen ikke plads til flere elementer, netop fordi de stille passager fungerer så godt. Det kan man eksempelvis høre på Magic Kids, der blot varer tre minutter, men på den tid rigeligt når at opbygge et afdæmpet frirum, hvor tankerne flyder helt af sig selv. Og når man mest savner, at vokalen træder mere tydeligt frem, er det lige hvad der sker halvvejs gennem Lips Lips Lips.

Musikalsk står Søren Løkke Juul på skuldrene af The XX, Efterklang og Animal Collective, men samtidig holder han fast i sin egen lyd og sine egne ideer. Kvaliteten i hans sangskrivning er ikke gået uset hen, og Indians har allerede givet adskillige koncerter i udlandet og herhjemme. Det er bestemt ikke uden grund, for der er langt mellem så stilsikre og gennemtænkte debutalbum.

Albummet kræver, at man har tid og mulighed for at lukke øjnene og svæve ud af sindets sidegader, men gør man det, er der 44 minutters meditation lige rundt om hjørnet.