Psykedelisk gospel fra det engelske band The Cult of Dom Keller

Det er ikke hver dag at Bibzoom redaktionen modtager en forespørgsel fra en udenlandsk manager, som spørger om vi vil interviewe et engelsk band forud for dets turne til Danmark. Men man kan meget via mail og Skype - så det måtte prøves. Blikket rettes derfor væk fra Londons OL 2012 mod Nottingham.

Bandet hedder The Cult of Dom Keller. De kommer fra Nottingham og er en del af en ny voksende psykedelisk rock scene i England, med en lyd der blender Black Sabbath, garage rock, blues og gospel på en helt egen nærmest visuel måde.

Vil I præsentere Jer selv?
Vi er The Cult of Dom Keller fra Nottingham. Vi startede i 2008 og er Ryan Delgaudio på guitars og vokal, Neil Marsden på keyboards og vokal, Jimmy Vincent på bas og Dave Biggs på trommer.

Hvad er historien bag bandnavnet?
I starten øvede vi i en gammel katedralkælder. Mens vi søgte efter et passende navn, faldt vi over en svensk psykedelisk film fra tresserne der hed ”Dom kallar os mods”. Kombinationen af denne film og følelsen af at være del af en midnatsmesse, når vi øvede sent om aftenen, eller en sonisk undergrunds kult blev til … The Cult of Dom Keller.

Ligesom der f.eks. findes en Manchester scene er The Cult of Dom Keller så en del af en særlig Nottingham scene?
Vi er en elitær undergrundsgruppe af utilpassede individer som ikke tilhører nogen scene.

Hvilke inspirationskilder har bandet?
Musisk trækker vi på en række af inspirationskilder fra gamle blues plader, tressernes garage rock, tidlig heavy som f.eks. Black Sabbath og syrehoveder såsom geniet Skip Spence eller Syd Barrett og Roky Erikson's 13th Floor Elevators. Vi er også meget inspireret af filmmagerne David Lynch, Fritz Lang, Alejandro Jodorowsky og Man Ray. Ikonologien og billederne inspirerer os med hensyn til tekstuniverset. Den følelse en film kan hensætte én i kan blive til et sonisk landskab. Det hænder vi ser vores numre som underlægning til en imaginær film.

Beskriv Jeres måde at arbejde på og jeres musik?
Vores musik skabes gennem en kollision af sangskrivning, jamming og det at forsøge at skabe en bestemt følelse og stemning.

Vores første EP har en underbevidsthedsstrøms-agtig følelse som om sangene bløder ind over hinanden i et inferno af ideer og nedtonede vokaler for at skabe en fornemmelse af en overjordisk verden.

Vores anden EP er en mere sangbaseret udforskning af EP1 for at bringe sangene til live.

Vores tredje EP er dyster tur ned I en sumpet sort sonisk masse, hvor sangskrivning og musiske eksperimenter har det formål at skabe vores mest dystre samling af numre hidtil.

Det album som vi udgiver I oktober 2012, bliver et tværsnit af alle ovennævnte facetter indeholdt i nye numre, der udvikler Dom Keller lyden yderligere.

Hvad er Jeres fremtidsplaner?
Udover at få færdiggjort vores album vil vi gerne sprede vores psykedeliske gospel til endnu flere disciple over hele jordkloden ved at udgive gode albums/ep’s/singles og ved at drage på turne. Det er vores ønske at indskrive vores navn i de psykedeliske skrifter og efterlade en arv af musik, der vil mindblowe unge som gamle sind i de kommende år.

Bandet giver koncert i København oktober 2012.

Det kan godt være at The Cult of Dom Keller ikke ser sig selv som en del af en speciel Nottingham scene. De er nok snarere en del af en ny-psykedelisk engelsk bølge. En scene der har sine rødder i engelske rock bands som f.eks. The Yardbirds og Pink Floyd fra midten af tresserne, og som også kunne opleves i USA med, en af eksponenterne for den psykedeliske rock, San Francisco bandet Jefferson Airplane samt LA bandet The Byrds.

Instrumenteringen bestod gerne af eksotiske instrumenter såsom sitarer og mellotrons kombineret med alternative trommerytmer, sjove lydeffekter og utydelige guitarriffs. Teksterne omhandlede hippiekulturen, Vietnamkrigen og stoffer. Indimellem var teksterne skrevet lidt ”tågede”. Hermed fik de et præg af at være skrevet af en påvirket person.