Genrer
Rick sings Nelson
Rick Nelson-albummet Rick sings Nelson kan i disse dage fejre sit 50 års jubilæum
I løbet af sin alt for korte levetid nåede Rick Nelson (1940-1985) at have flere klart adskilte musikkarrierer, og han nåede både at blive indhentet af udviklingen og at være forud for den undervejs på sin musikalske løbebane. De fleste kender måske bedst musikeren under hans tidlige kunstnernavn, Ricky – men det er nok under navnet Rick, han har ydet sine væsentligste bidrag til den amerikanske musikhistorie.
Rick Nelson havde ikke talentet og musikinteressen fra fremmede. Allerede som 8-årig medvirkede han i sine forældres TV-serie Adventures of Ozzy and Harriet, hvor han bl.a. sang en række indlagte sange i udsendelserne. Senere lærte han sig at spille guitar og andre instrumenter, og i 1957 indspillede han sin første plade - efter sigende for at imponere sin daværende kæreste. Efter en overvældende positiv modtagelse af debutsinglen ”A teenager's romance” gik det slag i slag for Ricky Nelson, som i løbet af 1958 og 1959 (hvor Elvis Presley var indkaldt til hæren) overgik Elvis' salgstal via ikke mindre end 12 plader på hitlisten. I perioden 1957-62, dvs. bare i løbet af seks år, scorede Ricky Nelson hele 30 Top-40-hits, hvilket antalmæssigt kun blev overgået af Elvis Presley og Pat Boone.
Ricky Nelsons tidlige karriere som teenage-idol er en succeshistorie næsten uden sidestykke; men da den britiske invasion startede sit sejrstog i første halvdel af 1960'erne, blev Ricky Nelsons hits færre og færre, indtil det i midten af tresserne var helt slut med denne del af musikkarrieren. I stedet søgte Nelson, der nu havde skiftet fornavn til Rick, mod countrymusikken og indspillede to lp'er med standardnumre, som dog ikke solgte særlig godt. Rick Nelson har selv fortalt, at han var lidt betænkelig ved at blive identificeret for meget med countrymusikken, fordi det kunne stemple ham som fuldblods countrysanger – og den etiket var han ikke interesseret i at have siddende på sig. I nogle år søgte Rick Nelson så efter et musikalsk ståsted – lige indtil han hørte Bob Dylans Nashville skyline i starten af 1969. Så vidste han, hvad for en slags musik, han ville spille!
Rick Nelson & Stone Canyon Band
I 1969 samlede Rick Nelson et band, som han indspillede live-albummet In concert at The Troubadour med – og dermed var startskuddet givet til Nelsons næste musikalske karriere. Med lidt skiftende besætninger, bl.a. indeholdende det senere Eagles-medlem Randy Meisner, indspillede Nelson og hans Stone Canyon Band de følgende år en håndfuld plader, som ikke blev de store salgssucceser i samtiden, men som var med til at definere den musikform, der voksede sig stærk i starten af 1970'erne: countryrocken. Ligesom Gram Parsons gjorde det med sin ”cosmic american music” ønskede Rick Nelson at kombinere det typiske country-instrument steelguitaren med lyden af et almindeligt rockband. Det lykkedes da også hurtigt for Rick Nelsons Stone Canyon Band at markere sig som en central gruppe i det californiske countryrock-miljø, der senere bl.a. fostrede The Eagles.
Trods et par glimrende udspil med Rick sings Nelson (der netop i september 2020 kan fejre sit 50 års jubilæum) og Rudy the Fifth (1971) udeblev de store salgstal, og da Rick Nelson efter eget udsagn blev buh'et ud ved en rockkoncert i 1971, hvor publikum ville have ham til at spille sine gamle hits, var bægeret ved at være fuldt. Rick Nelson skrev et ironisk svar til det utaknemmelige publikum ved koncerten i 1971 i form af en sang – og skaffede sig dermed et af sine største hits nogensinde! Sangen ”Garden party” er et herligt iørefaldende nummer med et omkvæd, der både er let at huske og let at synge med på: ”But it's all right now / I learned my lesson well. / You see, ya can't please everyone / so ya got to please yourself.”
Det var ud fra denne på mange måder udmærkede filosofi, Rick Nelson ønskede at dyrke sin kærlighed til musikken og spille den form for musik, han selv kunne lide – ikke mindst countryrocken. Men der skal jo også smør på brødet, og op gennem 1970'erne og i starten af 1980'erne så Nelson ingen anden udvej end at spille sine gamle hits ved koncerterne – evt. krydret med nogle af de nyere sange – for at kunne leve af sin musik. Efter tiden med Stone Canyon Band blev Nelsons senere karriere derfor en noget rodet affære, som sluttede brat nytårsaften 1985, da han og hans orkester styrtede ned med et lille privatfly. Alle syv passagerer om bord omkom.
Ved siden af musikkarrieren medvirkede Rick(y) Nelson i en lang række film, hvoraf Howard Hawks' Rio Bravo (1959) både var den bedste og den mest kendte.
I 1987 blev Rick Nelson posthumt optaget i The Rock and Roll Hall of Fame.
Læs mere om Rick Nelson på allmusic.com eller på en.wikipedia.org