Rockmusik og tegneserier

Rockmusikken og tegneserien er to unge kunstformer (med rockmusikken som lillebroren), og begge kunstområder har traditionelt været anset som fænomener lavet af unge og for unge. For tegneseriens vedkommende har ungdomsetiketten måske aldrig holdt stik – og gør det i hvert fald ikke i dag – mens der nok er mere sandhed i at ville lave en kobling mellem rockmusikken og ungdommen.

Rockmusikken startede i 1950erne og 1960erne som de unges fristed og musikalske oprør mod de herskende normer, og oprøret er stadig en indgroet del af rockmusikkens DNA og dens selvforståelse – selv om musikformen overordnet set for længst har konsolideret sig som en udtryksform på linje med andre musikalske udtryksformer.

Rockmusikken er i dag en svært definerbar størrelse med en enorm genremæssig spændvidde. Men i starten af dens levetid var der ikke så megen tvivl om, hvad der var rockmusik, og hvad der ikke var det, og først og fremmest var der ingen tvivl om, hvem der var rockmusikkens målgruppe: de unge.

Tegneserien har en noget længere historie end rockmusikken, og i dens tidlige år var tegneserien snarere vendt mod de voksne læsere end mod børnene – trods mediets uretfærdigt tilskrevne karakter af ”noget for børn”. Denne situation varede ved helt frem til midten af 1900-tallet, hvor tegneserien gradvist voksede ud af sine genrerammer og blev mere dristig og mere fræk end tidligere set, ikke mindst i USA, hvor undergrunds-tegneserierne trivedes perfekt sammen med den hastigt fremvoksende rockmusik. I midten af 1960erne var rockmusikken og tegneseriemediet nærmest to sider af samme sag, og begge udtryksformer havde det samme publikum som sin målgruppe: den store, utilpassede ungdomsgeneration, som var træt af borgerskabets kedsommelige hverdagstilværelse, og som samtidig havde trygheden i velfærdssamfundet som ballast i forsøget på at overskride begrænsningerne i omgivelsernes snærende regelsæt.

Rockmusikken og tegneserien var to elementer, der var med til at definere ungdomskulturen i 1960erne og de følgende årtier, og forbindelseslinjerne mellem de to størrelser var både stærke og tydelige, med ungdommens fantasi, eksperimenterelyst, initiativ og livsappetit som nogle af fællesnævnerne.

Forbindelsen mellem rockmusik og tegneserier kom – og kommer – til udtryk på mange måder og i mange forskellige sammenhænge, og det er nogle af disse grænseområder mellem de to kunstformer, jeg i denne her ny artikelserie vil forsøge at udforske.

Der kan ifølge sagens natur kun være tale om punktnedslag på det omfattende emneområde; men jeg håber via disse punktnedslag at kunne give et vue over et sjovt og facetteret slægtskab mellem to relativt unge kunstformer. Blandt temaerne for de kommende artikler kan jeg nævne ”Tegneserier og albumcovers”, ”The Beatles som tegneserie”, ”Tegneserier om rockgrupper og –musikere”, ”Fiktive rockgrupper i tegneserien”, mv.

Den første artikel i rækken vil handle om tegneserieværker, der forsøger at give en form for overblik over rockmusikken i alle dens mange forskellige fremtrædelsesformer: ”Rockhistorisk overblik i tegneserieform”.