Roger McGuinn og oktogenarerne

På et tidspunkt talte men om en såkaldt ”Klub 27”, som var betegnelsen for den række af musikere, der af den ene eller den anden grund døde i en alder af kun 27 år. Den klub er heldigvis for længst holdt op med at få nye medlemmer i noget nævneværdigt omfang.

Til gengæld bliver der flere og flere medlemmer i den klub af musikere, man med et låneord fra latin kunne kalde ”Oktogenarernes Klub”, og det kan kun betragtes som en god nyhed. Ordet ”oktogenar” findes ikke på dansk, men det gør det på en række andre sprog, og det er et udmærket ord til at betegne personer mellem 80 og 89 år.

Klubben omfatter p.t. en lang række prominente musiknavne, bl.a. Paul McCartney, Bob Dylan, David Crosby, Graham Nash, Brian Wilson, Mike Love, Eric Burdon, Paul Simon, Paul Jones, Country Joe McDonald, Carole King, osv. osv. – og d. 13. juli i år bliver også Roger McGuinn medlem af klubben, når han denne dato fylder 80 år. En del af oktogenarerne er fortsat aktive på musikscenen, selv om de naturligvis ikke mere er så produktive som i deres unge dage. Men bare det, at de stadig er i gang med det, de er bedst til – at skabe musik – er glædeligt og vel egentlig også i sig selv et bemærkelsesværdigt faktum.

Roger McGuinn
Roger McGuinn (eller Jim McGuinn, som han kaldte sig i de første år med The Byrds, indtil han mødte en sektleder, der mente, at det ville være bedre for ham at kalde sig Roger!) var med til at starte The Byrds i 1964, og han er det eneste medlem af gruppen, der har været med i samtlige konstellationer af The Byrds frem til gruppens endelige opløsning i 1973. Dermed er Roger McGuinn også en af de mere indflydelsesrige personer i amerikansk rockmusik, specielt musikken på den amerikanske vestkyst, hvor McGuinn havde sin base fra starten af 1960´erne. The Byrds har haft en enorm indflydelse på en lang række grupper og enkeltpersoner på vestkysten (ligesom The Byrds selv var påvirket af The Beatles), og indflydelsen er slet ikke slut endnu. Gruppen er en af de mest legendariske i rockmusikkens historie, og for den indsats blev Roger McGuinn og de øvrige oprindelige gruppemedlemmer da også optaget i The

Rock and Roll Hall of Fame i 1991
Det var som medlem af The Byrds, Roger McGuinn skrev en række af sine mest kendte sange. Ganske vist var Gene Clark gruppens absolut flittigste sangleverandør; men Roger McGuinn stod ikke meget tilbage for ham med kompositioner som ”Eight miles high”, ”Mr. Spaceman”, ”Chestnut mare”, ”It won´t be wrong”, ”Ballad of Easy Rider”, mv. – samt naturligvis den sang, der blev en slags signatursang for The Byrds og for McGuinn selv: ”So you want to be a rock´n roll star” (skrevet sammen med Chris Hillman). I forbindelse med The Byrds er det i øvrigt et pudsigt faktum fra kuriositetsafdelingen, at Roger McGuinn faktisk var det eneste gruppemedlem, der spillede med på gruppens første og største hit, "Mr. Tambourine man"; de øvrige musikere ved indspilningen var (dygtige) studiemusikere.

Efter opløsningen af The Byrds fortsatte Roger McGuinn sangskriveriet, i en periode omkring 1979-81 sammen med de to oprindelige Byrds-medlemmer Gene Clark og Chris Hillman, men ellers på en stribe soloudgivelser. 10 soloplader er det blevet til i tidens løb (den seneste en cd fra 2020 med julesange(!)) og hen ad vejen med en mere og mere sporadisk udgivelsesfrekvens – og også mere og mere svært tilgængelige, i hvert fald her til lands. Bibliotekerne kan dog hjælpe med 2 af de seneste 3 cd´er, og tak for det. Men det er ikke i brugtpladeforretningerne eller på plademesserne, man skal vente at støde på de nyere udgivelser med Roger McGuinn – og knap nok på nettet, for den sags skyld.

Specielle guitarer
Det er i soloudgivelserne fra årene umiddelbart efter opløsningen af The Byrds, man finder McGuinns væsentligste post-Byrds-indsats, både hvad angår kvaliteten af de indspillede sange og hvad angår McGuinns musikalske udfoldelser på det instrument, der mere end noget andet er blevet forbundet med hans navn: den 12-strengede Rickenbauer-guitar. Allerede på de tidligste Byrds-sange var det Roger McGuinns Rickenbauer, der gav musikken dens karakteristiske sprøde klang, og Rickenbauer-lyden tog McGuinn heldigvis med sig over i solokarrieren, hvor han desuden har spillet på sin selvudviklede 7-strengede folk-guitar.

Ved siden af de konkrete udgivelser – heriblandt en lang række indspilninger af klassiske folkesange til det såkaldte ”Treasures from The Folk Den"-projekt – har McGuinn spillet sammen med en række af rockmusikkens mest prominente navne, ikke mindst Bob Dylan, som han turnerede med i 1975-76 i forbindelse med Dylans Rolling Thunder Revue. Men Roger McGuinns turné-dage er ikke bare noget, der hører fortiden til. Selv som 80-årig er han stadig aktiv på scenen med en stribe koncerter foran sig i USA i september og oktober, så hans tidligere spøgefulde "forklaring" på, hvorfor han spiller musik: "Det er bedre end at arbejde", holder nok ikke rigtigt. McGuinn er stadig en flittig mand, selv om i dag han helt sikkert har sine største præstationer bag sig – men de er til gengæld også rigeligt betydningsfulde til at sikre ham en hædersplads i musikhistorien.

Tillykke med de 80 år d. 13. juli, Roger (eller skulle man måske sige Jim – eller hvad med James Joseph McGuinn III, som hans borgerlige navn faktisk lyder).