Roskilde anno 1992 - knap så komfortabel

Nej, alting var ikke bedre i gamle dage og da jeg var ... yngre. Det var bare anderledes, også det at tage på festival, for det var før supermarkedet, mobiltelefonen, apoteket, kontoautomater og pissoirer en masse fandt vej til Roskilde.

Jeg var i starten af 20'erne og nyudklækket indie kid da jeg sprintede afsted til Roskilde i sommeren '92, der skulle gå over i Danmarkshistorien, fordi vi stemte nej til Maarstricht-traktaten og dernæst bankede alle de andre i fodbold og vandt EM. Jeg skulle derned med én af mine venner, og jeg var taget i forvejen for at slå teltet op. Meningen var så at vi skulle mødes midt på festivalpladsen når den åbnede om torsdagen. Tid og sted var nøje planlagt, for ikke at gå glip af hinanden - for dette var før mobiltelefonens tidsalder.

Problemet var bare, at jeg ikke kunne finde stedet. Jeg vadede formålsløst rundt med et kort i hånden, og da jeg endelig fandt vores mødested, var det langt over tid og vennen min var forduftet. I den situation griber man ikke sin smartphone, for de var ikke smarte i 1992, men lignede mursten og kostede en formue. Så om aftenen stillede jeg mig pænt i kø til én af de ved lejligheden mange opstillede telefonbokse og ringede hjem til vennens forældre, for selv fastnet var ikke hverdagskost i petroleumsopvarmede hybler på Nørrebro. Besked: "Sig at Thomas har ringet og vi mødes samme sted i morgen kl. 12."

Kontanter, mad og drikke var noget jeg medbragte. Vådt og tørt kunne købes på festivalpladsen, men var dyrt og spagfærdigt, og på pladsen tog de ikke Dankort. Så under festivalen var der altid en lind strøm af folk, en myrevej frem og tilbage fra Dyrskuepladsen til Roskilde by, hvor der blev handlet ind og trukket og slæbt. En daglig tur var obligatorisk, for flaskeøl vejede, men kunne byttes til nye, og indholdet forsvandt med foruroligende fart.

Regnede det? Nope. I erindringens døs husker jeg stier der støvede og støv som forsvandt samme vej som røgen fra cigaretter og joints, og resulterede i bronkitis-lignende symptomer den efterfølgende uge. Men musikken var fed, både før og efter vi havde set VM-triumfen på storskærm i en af teltene. Teenage Fanclub svingede med Dannebrog og spillede deres Big Star-sound fra Bandwagonesque, Kurt Cobain (ja, ham!) ønskede høfligt tillykke fra Orange Scene, mens Mercery Rev stadig bare var underlige, dengang i '92 ...