Så gik der altså 101 år

Nu noget andet end en anmeldelse
Dette skulle oprindeligt have været en anmeldelse af ”Korbogen”.
Da jeg bad om kommentarer om ”Korbogen” fra mine kor-netværk, fik jeg en del tilkendegivelser. Samt en noget længere, der har nogle spændende perspektiver på korsang versus fællessang.

Derfor har jeg valgt at bringe disse – en snes kortere kommentarer – ”og så den lange!”.
Jeg håber, artiklen vil blive læst og debatteret; go’ fornøjelse!

Det var i tyve-toogtyve
For eet år siden modtog jeg den dugfriske ”Korbogen”.

Forlaget skrev:
”Den første melodibog med klaversatser til Højskolesangbogen udkom i 1922. Dermed fylder Melodibogen 100 år i 2022. Det markerer Forlaget Højskolerne med en ny udgivelse med korarrangementer til udvalgte sange fra Højskolesangbogen.

Forlaget Højskolerne er jævnligt gennem årene blevet kontaktet af korglade danskere med forespørgsler om korsatser til sange fra Højskolesangbogen. Korlivet trives stærkt på tværs af generationer på både efterskoler, højskoler, gymnasier og voksenliv. 100-året for Melodibogen er derfor en enestående mulighed for at markere den store æstetiske dimension, der er i de folkekulturelle nye og gamle sange.

Intentionen med Korbogen er et repertoire, der kan tilgodese forskellige niveauer i korlivet uden at gå på kompromis med kvaliteten. Der findes mange udgivelser med korsatser, men Forlaget Højskolerne har aldrig selv før udgivet en korbog udelukkende med satser af sange fra Højskolesangbogen – men det sker nu!”

Og hvordan er året så gået?
På en vilkårlig valgt dag i foråret var bogen udlånt på 14 biblioteker i Danmark, på 44 stod den hjemme på hylden. Men jeg ved ikke, hvor mange udlån den har haft rundtomkring. Det er jo typisk en bog, man låner til gennemsyn/gennemsyngning, inden man investerer.

For tre år siden udgav kororganisationen Kor 72 en samling korsatser ”Kor 72-bogen nr. 7” . Herfra er flere af sangene også i 19. udgave af Højskolesangbogen. I Kor 72-bogen er Jens Johansens fine korarrangement af ”Solen er så rød, mor”. Samme arrangement er kommet med i Korbogen.
Der er bare den væsentlige forskel på de to bøger, at Kor 72-bogen er ganske gratis. Det var en gave til samtlige medlemmer – og ikke i almindelig handel til salg. Alene det betyder, at rigtig mange kor kan – med hver deres eksemplar – stille sig klar til at synge de nye satser.
Nærværende ”Korbogen” koster derimod 369 kr.

De korte kommentarer
Jeg har været hele bogen igennem. Men i stedet for at gi’ min mening om bogen som menig (og mangeårig) korsanger, har jeg spurgt i bl.a. forskellige korlederfora om erfaringer og holdninger - her et år efter udgivelsen.

Det er der kommet en del, kortere svar ud af. Og et enkelt grundigt svar, som jeg har valgt at bringe in extendo.

En snes korledere har givet mig disse – meget forskellige – svar. Nogle er begejstrede, andre knap så meget. Men læs selv:

”Hej Peter. Jeg har købt Korbogen og kigget på arrangementerne, men synes de er for tunge, når nu sangene er strofiske. Jeg har omarrangeret Skybrud for SSA. Har ikke aktuelle planer om at bruge flere. Mvh”

”Jeg har lånt den på biblioteket - foreløbig to gange i denne sæson. Det var tilfældigt, at jeg opdagede den. Kan låne den på mit lokale bibliotek - men står i kø. Jeg har ikke SATB-kor, men ville kunne bruge en sats ved at udelade noget . Vh”

”Hej Peter. Korsangbogen er superfin. Men den er for tung at stå med, så mit kor bruger den sjældent. Ærgerligt! Desuden mangler den i høj grad ringe I ryggen, så den er mere håndterlig.”

”Jeg mangler arrangementer til SSA i den. Kan ikke bruge den til mit kor med lige stemmer.”

”Bruger den ikke rigtigt. Sendte en del arrangementer, som ikke kom med.”

”Bruger den SLET ikke.  Fandt 1-2, der var spændende, og de var af meget svingende niveau.”

”Jeg købte den til min højskole, men måtte konstatere, at niveauet desværre var alt for højt til mit elevkor på højskolen, hvor mange ikke har prøvet at synge kor før. Jeg synes, det er super-ærgerligt, at bogen ikke (også) er mere rettet mod lavere niveauer, så den kan nå bredt ud.”

Hertil kommenteres ”Jeg har samme oplevelse - er også højskolelærer. Måske skulle bogen udgives i flere niveauer. F.eks. Begynder/letøvet og øvet.”

En mere kommenterer: ”Enig. Jeg er også højskolelærer med masser af glade (uøvede ) korsangere. Og korleder for stort amatørkor. De fleste satser er (for) svære for mine kor. Det kunne have været skønt med 10-12 lettere SAB-satser.... .”

”Har brugt nogle satser til mit blandede kor. De fungerer fint, men der er en del “uh”-stemmer, og for at de samme stemmer ikke skal synge “uh” hele tiden, skifter melodien rundt i stemmerne, så alle vers får forskellig udsættelse. Det bliver lidt krævende for koristerne at finde rundt i, samtidig med at de synes, deres stemme er lidt kedelig.”

Denne udtalelse kommenteres: ” Jeg er korleder på en højskole, hvor jeg har nyt fælleskor hvert semester. De utrænede sangere kan ikke helt holde energien oppe på de satser, du beskriver. Hvis jeg har en gruppe af lidt mere rutinerede sangere,  er det en anden sag.”

” Jeg har brugt den RIGTIG meget. Og vil også bruge den meget i fremtiden. Håber der kommer mere af den slags!”

Hertil spørges: ”Hvordan har du brugt den? Har du købt et eksemplar til hvert kormedlem eller bare kopieret de sider, du skulle bruge?”
Dette er der desværre ikke svaret på…

”Jeg har et stort folkekor (23 år-90+). Koret definerer sig som rytmisk, men det er stort (60 pers), uden optagelsesprøve (deri det folkelige), og derfor er der mange, som ikke er habile nodelæsere, og tilmed at der er mange medlemmer, for hvem den rytmiske formåen alligevel er begrænset. Vi har haft glæde af flere af arrangementerne i bogen; Undertiden, Hold håbet op, Om lidt, Lyse nætter. Der er mange arrangementer, som er for svære for os - hvis de er meget rytmiske eller med lange flydestemmer fx”

”Enig i mange af kommentarerne: Skriv korarrangementerne ud i klaverpartitur og lav niveaudelte arrangementer - eller arrangementer med flere muligheder (SSA, SAB, SATB).”

”Så god og anvendelig til gymnasiebrug .”

Og der er et alternativt forslag: ”Brug Morgensangbogen (fra forlaget Dansk Sang) Der er lette over- eller understemmer til mange af sangene. Kan fordeles på herrer, damer, S eller A efter hvad der ligger inden for stemmernes toneområder. Superanvendelig.... Kontakt gerne via messenger for gode råd.”

”Vi har et lille kammerkor i vores by og vi bruger den flittigt! Mange fine satser .”

”Jeg kender slet ikke til den.”

”Jeg har købt bogen, men ikke brugt noget derfra endnu - det er faktisk synd, men det er jo SATB arrangementer, og jeg har ikke så mange tenorer pt.”

”Har købt den og bruger den ikke. Faktisk blev jeg lidt skuffet, da jeg synes, der er for meget i samme stil. Det kunne være interessant med flere enkle arrangementer. Har dog ikke arbejdet den grundigt igennem, den er lagt sådan "lidt til side"...som "fejlkøb"...”

En enkelt korleder har valgt at skrive mig et noget længere og detaljeret skrift – både om ”Korbogen”, men også mange, velfunderede betragtninger om korsang.

…og så den lange
Sidst bringer jeg den grundige og velskrevne kommentar:

”Korbogen” er et initiativ, som på mange måder virker ædelt og velment. Man har villet udbrede den folkelige sang til en bred kreds ved at udgive en del af sangene fra Højskolesangbogen som korsatser og på den måde nå den del af den syngende befolkning, som synger i kor.

Eller som Rasmus Skov Borring skriver på Højskoleforeningens hjemmeside: ”Udgivelsen ligger således i forlængelse af ambitionen om at bevare Højskolesangbogens position som referenceværk for den fællessang, der udgør et samlende element i dansk folkelighed og kulturliv”.

Man forsøger med andre ord at slå bro mellem de to forskellige sangmiljøer: Korsang og folkelig sang.

Det er en noget ambitiøs øvelse, som jeg mener kun lykkes i beskeden grad.

Bortset fra, at det er samme ”instrument”, der anvendes, og at der i begge genrer optræder ord og toner, er fællestrækkene svære at få øje på.

Korsangen
Korsangen er sat i verden med det formål at udøve musik og fremelske det musikalske udtryk.
Dette arbejder man med ved at dyrke elementer i sangen som klang, præcision, rytmisk og tonal bevidsthed, diktion, dynamik osv.
Selve arbejdet med musikken foregår under ledelse af en dirigent, der traditionelt er enerådende og styrer hver en lille detalje. Når forarbejdet ved prøverne er slut, er der koncert. Koret stiller op, og publikum sidder ned og lytter, og dirigenten styrer igen foretagendet, uden nogen form for uaftalt indblanding fra hverken kor eller publikum.
Korsangerne er intelligente instrumenter, der reproducerer, hvad der er indstuderet, dirigenten er musikeren der – så at sige – spiller på sit instrument, og publikum sidder og lytter og tager imod de stemninger/følelser/budskaber mm., som musikken bringer.

Dette resulterer ofte i nogle rigtig gode oplevelser for alle parter: kor, dirigent og publikum. Og det er heldigvis en yndet form for musikudøvelse landet over.

Den folkelige sang
Man kan diskutere, om folkelig sang overhovedet kommer ind under begrebet ”musik”. Dagsordenen har sin hovedvægt et helt andet sted. Den ligger – efter min mening – langt ovre i afdelingen for samvær, fællesskab, fælles tankegods og ikke mindst konteksten. Dertil kommer, at folkelig sang ofte er lejlighedssang. Dvs. man vælger sangene efter den lejlighed eller situation, man lige er i: Man synger en sang, der passer. For eksempel ved morgensamlingen på højskolen/efterskolen/skolen synger man ofte en sang, der kan berede vejen for det budskab, den lærer, der holder morgensamlingen, har på hjerte.

Den folkelige sang får os til at tage ord i munden, som vi gør til vore egne, får os til at synkronisere vores åndedrag og stemmebånd.
Alt sammen for at styrke det fællesskab vi er i. Her gør det ingenting, om man synger lidt hæst, lidt ”ved siden af”, eller lidt ud af takt, for musikken er ikke det væsentlige.
Det væsentlige er samhørigheden, ordene og fællesskabet.
Af samme grund kan man synge det ene vers efter det andet uden at køre træt. Fortællingen, budskabet bærer processen, og man kan føle sig beriget for hvert sekund, der går.
Musikken, melodien er blot en slags tjener, der bærer de andre begreber og spiller ingen særskilt rolle, og akkompagnatøren skal ikke musicere, men er blot til rådighed for at få fællessangen til at glide.

Misforståelsen opstår der, hvor man vil gøre folkelig sang til korsang. Det er ingen stor kunst at lave et fint firstemmigt arrangement af ”Danmark nu blunder den lyse nat”, og det har Oluf Ring da også gjort. Men når koret stiller op og afsynger seks mere eller mindre enslydende vers af den dejlige sang, hopper kæden af. Man sidder som tilhører og lytter efter det musikalske budskab og efter de nuancer i musikken, der giver den musikalske oplevelse, men forgæves. Man får seks ens vers og det er så dét. Den gode sang er iklædt et forkert kostume og optræder det forkerte sted.

Så kan den kreative arrangør omskrive - man kan måske tale om en transskription – melodien til et decideret korværk, ved at lade tenoren synge melodien i et af versene, rent damekor i et andet vers, lidt leg med fugerede indsatser i et tredje osv. Måske kan han/hun gå endnu videre og bearbejde temaet (melodien - eller noget af den) Men pointen er, at man på den måde får musikken til at bevæge sig lige så meget som teksten gør, og så står man med et stykke kormusik.  Ikke længere en folkelig sang, men et stykke kormusik.

Den faldgrube har redaktørerne af ”Korbogen” ikke været opmærksomme på. Eller også har de ignoreret den. Hvorom alting er, er mange af satserne i bogen - 19 af de 50 - blot firstemmige arrangementer af et enkelt vers af den pågældende sang.

Retfærdigvis skal det siges, at en del af satserne også er fine korværker i forskellige genrer med fornemme og kunstneriske arrangementer, som vil gøre sig godt til en koncert. Som korværk - det er jo således ikke længere en folkelig sang.

Nogle af arrangementerne er også ganske kontroversielle og kommer på tværs af skrevne og uskrevne regler om arrangement. Ikke altid med lige velklingende resultat.

”Korbogen” er en bog. Sådan i ordets egentlige forstand. Sådan én er tung, og det er ikke muligt for alle korsangere at stå med den i hænderne i længere tid ad gangen.

”Korbogen” koster 369 kr. Hvis jeg skulle udstyre mit eget kor med ”Korbogen”, ville det koste 369 x 35 kr. = 12.915 kr. En udgift, som de færreste amatørkor - inklusive mit - kan bære.
Det er svært at gennemskue, hvad Højskoleforeningen lige har tænkt her.
Det nærliggende er jo, at koret køber et eksemplar og så fotokopierer for resten af pengene
- men det må man jo ikke …”