Genrer
Sangbog til tiden
Dansk skolesangbog, 6. udgave
Dansk Friskoleforening, 2010
Jeg sidder nu med 6. udgave af Dansk skolesangbog, som stadig er i en rød, flot farve. Og stadig fyldt med gode sange, som gør den til en vægtig sangbog på markedet.
Uden de store overskrifter i medierne udkom den nye udgave af Dansk skolesangbog til maj. Da ”storebroderen”/konkurrenten Højskolesangbogen kom i ny udgave, valgte man at ændre navnet fra det officielle Folkehøjskolens sangbog til det mere mundrette – og i hverdagen brugte – Højskolesangbogen. Det havde været oplagt med denne nye sangbog også at ændre navnet til Friskolesangbogen – for det er jo dét, den er.
Indholdsfortegnelsen i 6. udgave er en forenkling af 5. udgaves; bl.a. er afsnittet Bibelhistorien ”foldet ind” og består nu kun af 10 numre. Nyt er til gengæld afsnittet med Børnesange (55 numre) – tidligere var børnesangene spredt i hele sangbogen.
Af de i alt 395 sange er de 140 med for første gang – og det er faktisk en stor del. At revidere en sangbog er altid et arbejde, der får følelser frem. For hvorfor skal lige netop ”min yndlingssang” udgå? Vi husker den voldsomme debat omkring den nye, statsautoriserede salmebog og også omkring Højskolesangbogen.
Med al respekt har Dansk skolesangbog ikke samme nationale status som de to nævnte, men alligevel er det en sangbog, som bliver brugt som sangbogen flere steder.
Derfor har sangbogudvalget også haft et flerårigt arbejde med udvælgelsen til denne udgave.
I forordet skriver udvalget bl.a.: ”Vi har i udvalget bestræbt os på at sammensætte en sangbog med både gamle og nye vedkommende sange, som placerer nutidens mennesker i historien. Dermed forsøger vi at holde den historisk-poetiske linie, sangbogen har fulgt siden første udgave i 1929.”
Det betyder, at vi her finder en del bibelhistoriske sange, som jeg husker fra min skoletid: "Jeg gik i marken og vogtede får" (Grundtvig og Carl Nielsens melodi, som er genial i sin enkelthed) og Brorson og Th. Aagaards "Goliat drog fra Gat". Synger man virkelig stadig dem? Her er da også nogle af de gode nye af bl.a. Fuzzy ("Den tabte mønt" og "Zakæus").
Det er altid svært at få indarbejdet nye sange i fællessangen. For det er jo ikke nok, at de ”bare” står i sangbogen – lærerens/forsangerens/musikerens formidling er altafgørende. Det kræver en tidsprioritering at sætte sig ind i nyt materiale – og ikke blot spille den, ”vi plejer”. I stedet for "Når vinteren rinder i grøft og i grav" kunne man jo prøve "Vintergæk er brudt af mulden" på Chr. Dyrst´s nye melodi, som i mine ører er mere sangbar end den gængse melodi af Knud Jeppesen.
Så det er op til brugerne af denne sangbog, hvilke sange, der vil blive hængende i fællessangen. Den nødvendige balance mellem tradition og fornyelse gør, at det er nødvendigt med nye udgaver af vores sangbøger.
Og naturligvis er der becifringer til alle sangene. Sangbogsudvalget har valgt at følge den praksis, der blev indført i sidste udgave af Højskolesangbogen: Den ufuldkomne dominant bliver her kaldt dim-akkord med tertsen i bassen. Dette ser jeg som en forringelse af brugsværdien – det er (for mig) vanskeligere så at læse becifringsbilledet. Ligeledes er flere sange sat ned til tonearter, som er sværere at spille på guitar.
Dog ikke konsekvent; hvorfor lade "Jens Vejmand" blive oppe i D og hvorfor "Kære linedanser" i Eb i stedet for den noget venligere D (som den står i i Højskolesangbogen)?
Sådan er der jo altid småting – ligeledes finder jeg årstalsangivelserne tilfældige; især de nyere kunne det være rart med årstal på. Ligeledes må man finde yderligere oplysninger om sangene og deres ophav andetsteds. Hvem er Jens Taarø, der (i 1987) skrev den fine tekst "Ragnarok"? (Det nærmeste, man kommer ham på internettet, er som nabo til en svinebesætnings miljøgodkendelse …). Ligeledes er en forklaring på, hvad HS og DDK efter komponistens navn betyder, gledet ud (?). Og det er jo nok venlige henvisninger til Højskolesangbogen og Den danske koralbog.
Vores tid er en ”beta-version-tid”, hvor produkter kommer på markedet, før de er heelt tjekkede/færdige. I dette tilfælde måtte korrekturen godt have været lidt strammere (eksempelvis skrev Bengt Ahlfors i hvert fald IKKE "Har du visor, min vän" i 1937 og slutakkorden mangler i "Min kat den danser tango"). Og tø-hø: Den ene korrekturlæsers navn er stavet forkert; hun hedder altså Nellie Manford …
Brugerne af Dansk skolesangbog vil sandsynligvis leve helt fint med disse småpillerier – og det vil jeg da også!
Dette er virkelig en up-to-date brugssangbog! Og hvor finder man ellers lige alle 13 herlige vers om "Tordenskjold"?
Så få skiftet 5. udgave ud med denne nye – og kom i gang! Både med at synge dem, vi kender – og ta’ fat på de nye, spændende sange.