The Savage Rose blomstrede i Aarhus

Savage Rose var kommet til "Langtbortistan" - eller i hvert fald Musikhuset Aarhus denne fredag aften i november. Omtrent midtvejs i deres efterårstur landede Savage Rose i Aarhus og indtog scenen og publikum. Det var Annisette, der brugte betegnelsen "Langtbortistan", men det var nu nok godmodigt ment. I hvert fald blev der leveret en formidabel koncert, der til fulde beviste hvorfor man kan fejre 50-års jubilæum på scenen. Kraften, stemmen og udstrålingen er der stadig.

Koncerten startede med at "en gammel kone" trissede ind på scenen, iført frakke, støvler og kuffert... Dog faldt forklædningen hurtigt og Annisette tonede frem - naturligvis barfodet. Og så var vi igang. Første nummer var "Pigestemmer" i en  næsten melankolsk fremførelse. 

[[{"fid":"5894","view_mode":"default","fields":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":"The Savage Rose"},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":"The Savage Rose"}},"attributes":{"title":"The Savage Rose","style":"height: 186px; width: 280px; float: right;","class":"media-element file-default","data-delta":"1"}}]]

Flere numre fulgte - der var endnu ikke direkte henvendelser til publikum - musikken talte for sig selv . Det gjorde den også smukt. Selvom Annisette vel er den eneste "originale" vilde rose på scenen, bæres musikken videre på fornem vis. Las Nissen på guitar, Nicolai Hess på tangenter og Anders Holm på trommer er nogle af de yngre musikere, der er med til at sikre, at både det fantastiske bagkatalog i dansk rock og nyere udgivelser stadig spilles, fortolkes og nydes. Nydes både af publikummer der sikkert har været med siden starten dengang i slutningen af 1960'erne og også de yngre generationer. Det er tydeligt, at det er musik der holder.

[[{"fid":"5895","view_mode":"default","fields":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":"The Savage Rose"},"type":"media","field_deltas":{"2":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":"The Savage Rose"}},"attributes":{"title":"The Savage Rose","style":"height: 186px; width: 280px;","class":"media-element file-default","data-delta":"2"}}]]

Musikken fik som sagt lov at tale for sig selv. Annisette holdt ikke lange monologer eller taler om sangene - omend der da kom enkelte kommentarer til den politiske situation - især den på den anden side af havet, som hun udtrykte det. Savage Rose er vel et politisk band... Men det tog ikke overhånd, og som Annisette fortalte, var det sange fyldt med oplevelser, som blev leveret. 

Og sangene blev leveret flot, intenst. Annisette udtrykker sig med hele sin krop - ikke kun den flotte stemme. Fra hvirvlende, dansende hen over scenen til sammenrullet i noget der næsten ligner musikalsk meditation. Som publikum kan man kun blive draget af den indlevelse og  den intensitet, som hun og bandet som helhed formår at udtrykke. Gennem to sæt og ekstranumre kom vi igennem et bredt udsnit af bandets repertoire. Selvfølgelig fik vi "Byen vågner" fra Dødens Triumf, Vi fik "No More Love to Give" og vi fik "Screams of Captured Birds" og naturligvis fik vi også "Wild Child" og "Dear Little Mother". Flere gange brillerede Las Nielsen med sit guitarspil - ja, hele bandet leverede!! 

[[{"fid":"5896","view_mode":"default","fields":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":"The Savage Rose"},"type":"media","field_deltas":{"3":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":"The Savage Rose"}},"attributes":{"title":"The Savage Rose","style":"height: 186px; width: 280px;","class":"media-element file-default","data-delta":"3"}}]]

Koncerten fandt sted i Musikhusets Store Sal. Såvidt jeg kunne se var der så godt som udsolgt. Det er også en skøn sal og generelt er der god lyd og godt udsyn. Det var - stort set - også tilfældet denne aften. På de første numre forkom Annisettes vokal dog en smule "ulden". Volumenmaæssigt var den kraftig nok og for så vist også klar nok - men alligevel var det svært at skelne ordene. Det blev dog justeret, og langt størstedelen belv afviklet i god lyd og fængende lys.

[[{"fid":"5898","view_mode":"default","fields":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":"Lydpulten"},"type":"media","field_deltas":{"4":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":"Lydpulten"}},"attributes":{"title":"Lydpulten","style":"height: 187px; width: 280px;","class":"media-element file-default","data-delta":"4"}}]]

The Savage Rose anno 2018 holder. Der trækkes på traditioner, på bagkatalog, men der er stadig masser af frisk saft og kraft i bandet og de nye musikere er med til at både tilføre energi og sound men så sandelig også med til viderbringe noget af det bedste indenfor dansk rock.