Savery kæmpede mod dårlig lyd og svagt fremmøde og vandt

Med en nærmest diabolsk vibrato og et intenst blik, der hele tiden søger øjenkontakt med de nærmeste publikummer, er det let at mærke, at Mathilde Savery virkelig giver noget af sig selv.

Anmeldelse: Mathilde Savery, Live Live Festival, 20:30 fredag den 10. maj 2013.

Hun virker småirriteret og slår lidt ud med armene, mens hun præsenterer det første nummer. Mathilde Savery er ikke tilfreds med lyden. Hun kan simpelthen ikke høre sig selv på scenen. Under lydprøven har lydmanden proklameret, at der ikke kan komme mere lyd ud af monitoren, og nu må sangtalentet leve med, at hun ikke rigtig ved, hvordan hendes stemme lyder.

De første toner af åbningsnummeret ”Only A Teen” afløser irritationen med professionalisme og et blik, der siger ”nu gør vi det sgu”. Og det gør hun virkelig.

Øjenkontakt og befriende budskab

Med en nærmest diabolsk vibrato og et intenst blik, der hele tiden søger øjenkontakt med de nærmeste publikummer, er det let at mærke, at Mathilde Savery virkelig giver noget af sig selv.

På ”Where Are You Tonight” tager den 19-årige sangerinde livtag med ungdommens udfordringer fra en moden teenagers perspektiv. Med en stemme, der teknisk trækker på traditionen fra Amy Winehouse og Adele, beskriver hun, hvordan det er at føle sig som en fremmed i sin krop.

Bag hende og ved siden af står et virkelig velspillende band, der består af familiemedlemmerne Emil og Mathias Savery, Anton Castro og Benjamin Ømand. Men både det hvinende orgel, de solide trommer, klaver og guitar fik kraftig udfordring fra festivalens side. Røgmaskinen udspyede øredøvende skyer på spinkle tidspunkter, højttalerne raslede momentvis og i salen havde flere mere travlt med at snakke end med at lytte. Og det er en skam når man står med et af de mest åbenlyse talenter på den danske rockscene foran sig.

Sjælfuldt sangtalent ramler i rockvrivar

Koncerten blev løbende mere rocket, og Mathilde Savery bidrog selv med stilsikkert guitarspil og mere råbende og disharmoniske melodier. Mellem sangene fortalte en mere og mere tilstedeværende sangerinde anekdoter og hendes barndomshjem og viste klart, at der ligger både person og vision bag lyrikken. Det gælder særligt for et nummer som ”Everybody’s Staring”.

Det hele lukkede i et rockorgie, der blev unødvendigt voldsomt. Så voldsomt, at trommeslageren ligefrem slog sit bækken af trommesættet. Der var masser af vrede, men mindre melodi, og det var tydeligt, at nummeret var skrevet af trommeslager og organist. Det var simpelthen ude af Mathilde Saverys hænder.

Hendes energi er så umiddelbar og tydelig, at der slet ikke er grund til at overspille. Faktisk fungere Mathilde Savery bedst, når hun skruer ned for musikken og lader sin stemme stå mere nøgent frem. Så har Danmark et sangtalent med sans for at skrive både tekst og melodier med lang holdbarhed.