dummy

Sidste tog

15-10-2022
Steffen Kronborg

Valgkampen 2022 har budt på mange mærkværdige indslag og på et utal af mere eller mindre gennemtænkte valgløfter, hvoraf en del direkte har karakter af valgflæsk. Et af de mere perspektivrige forslag, som det forhåbentlig vil lykkes at få gennemført, enten nu eller på et senere tidspunkt, er Enhedslistens forslag om at halvere billetpriserne til tog og busser.

Formålet med forslaget er dobbelt: Dels at hjælpe borgere med en trængt økonomi, og dels at give folk et incitament til at tage toget eller bussen i stedet for bilen og dermed hjælpe klimaet. Hvis ikke det lykkes at styrke den kollektive trafik på bekostning af privatbilismen, risikerer Danmark at havne i en negativ spiral, hvor tog- og buslinjer nedprioriteres og i den sidste ende måske helt nedlægges.

Mange yderdistrikter i landet har allerede for længe siden set det sidste tog forlade stationen for sidste gang - og flere kan følge efter, hvis den uheldige udvikling for den offentlige transport ikke stoppes.

Sidste tog til ...
"Det sidste tog" er et ofte anvendt tema i populærmusikkens tekster, dog kun sjældent i betydningen "nedlæggelse af toglinjer". Langt oftere handler sangteksterne om at nå det sidste tog om aftenen for at nå frem til et mål, f.eks. den elskedes favn, så hurtigt som muligt. Og i en del tilfælde er ønsket om at nå det sidste tog en metaforisk omskrivning af en situation, hvor noget er lige ved at være for sent, hvorfor det bliver afgørende for den enkelte at komme med på det sidste tog, enten hen til noget eller bort fra noget. Der er temmelig mange af disse former for "sidste tog" i populærmusikken, og i det følgende vil jeg se nærmere på et par stykker af dem.

Først og fremmest er det bemærkelsesværdigt, hvor mange destinationer, det er muligt i sangteksternes verden at tage det sidste tog til. I flæng kan man her nævne Paris, Tokyo, Amsterdam, Istanbul, San Antone og San Juarez - for slet ikke at nævne de knap så konkrete rejsemål som "somewhere", "nowhere", "hell" og "heaven". Der er sidste togafgange til et voldsomt stort antal steder og ikke-steder, og musikalsk skulle de mange "Last train to ..."-sange kunne dække de fleste behov.

For undertegnede er det frem for nogen andre geografiske steder i verden byen Clarksville, jeg forbinder med den handling at tage det sidste tog. Da gruppen The Monkees i 1966 som deres debutsingle indspillede Bobby Harts og Tommy Boyce´s "Last train to Clarksville", om en soldat, der ønsker at se sin elskede en sidste gang, inden han skal i krig, skabte de en klassiker, som de fleste, der har hørt sangen, vil kunne huske til deres dages ende. En iørefaldende melodi, et stærkt iørefaldende omkvæd og en dramatisk sangtekst, der oser af desperation, skaber tilsammen en slagkraftig sang, som da også blev nr. 1 på hitlisten i 1966, og som desuden blev en forrygende start på The Monkees´ forbløffende karriere.

"Take the last train to Clarksville/ and I´ll meet you at the station/ you can be here by 4:30/ ´cause I´ve made your reservation/ Dont be slow/ oh no, no, no/ I don´t know if I´m ever coming home". Da Hart og Boyce skrev de skæbnetunge linjer til sangen, var de efter eget udsagn ikke klar over, at byen Clarksville i Tennesee var hjemsted for en af de luftbaser, der indgik i beredskabet omkring Vietnam-krigen; men bynavnet må siges at passe fint ind i sammenhængen med soldaten, der snart skal af sted til fronten. Vietnam-krigen nævnes ikke direkte i sangteksten, som kun taler om en person, der frygter aldrig at komme hjem igen, og "Last train to Clarksville" er da heller ikke tænkt som en protestsang - det ville harmonere dårligt med det familieimage, der skulle opbygges i forbindelse med det nykonstruerede band The Monkees. Men hvis man læser teksten bare lidt opmærksomt, må man nok erkende, at den bærer tydeligt præg af den trykkede stemning, der herskede i USA under Vietnam-krigen.

Sidste tog til livet
Al Stewart har skrevet sange om et utal af emner. Et af dem er "tog", bl.a. den store sang "Trains" (1993), hvor Stewart bruger togene til at gennemgå Europas nyere historie i korte træk. Stewart har også skrevet om "sidste tog" i et par af sine sange. Her optræder togene dog i modsætning til togene i "Trains" som symboler, på livet eller på virkeligheden, og i begge sange handler det om ikke at komme for sent til det sidste tog.

I sangen "Bedsitter images" (1967) er situationen den, at jeg-fortælleren er strandet i storbyen, langt hjemmefra, og at han ikke kan vende tilbage til sin hjemby, før han har bevist sit værd i det fremmede. Det går nogenlunde for ham om dagen; men det er svært at holde humøret højt om natten, når det sidste tog er kørt: "But it´s alright while the lights of the city shine so bright/ it´s alright till the last winding train fades from sight". I sangen "Time passages" (1978) er jeg-personen tilbøjelig til at fortabe sig i sine minder om fortiden; men han er godt selv klar over, at det er en farlig leg at gemme sig i minderne i stedet for at tage del i nutiden: "I know you´re in there, you´re just out of sight/ time passages/ buy me a ticket on the last train home tonight". Men er dette "home" i teksten mon den lokkende fortid eller den knap så attraktive nutid?

For Mark Knopflers jeg-fortæller i sangen "Slow learner" (2018) er der ingen diskussion om, at han er ude af trit med nutiden - og han har ikke noget imod det. Han er helt på det rene med, at han er håbløst umoderne, men han har tid nok. En lidt atypisk sang om en person, hvis sidste tog er gået, men altså samtidig en ganske hyggelig "sidste tog"-sang, fordi fortælleren tager det så roligt - hvilket i øvrigt svarer fortrinligt til det rolige musikalske akkompagnement til teksten: "Yeah, I´m a slow learner/ my last train left a while ago/ I´m a slow learner/ I do everything slow".

Ralph McTells sang "Last train and ride" (1969) er til gengæld lige efter bogen; her optræder det sidste tog som det redskab, der skal tage jeg-fortælleren langt væk fra den tilværelse, han er træt af og gerne vil forlade: "Oh, honey, your loving man has packed all his things/ and taken that last train and gone". Men han rejser ikke som en tyv om natten, i hvert fald ikke efter eget udsagn. Han har givet kvinden alle muligheder for at stoppe ham, men hun har ikke villet lytte; så nu er det alvor: "You had fifty-seven ways of being mean to me/ fifty-seven varieties like Heinz/ but now I´ve had enough of all that same old stuff/ and so I´m moving on".

For John Mayer er det kvinden, der har rollen som det sidste tog: "Maybe you´re the last train/ maybe you´re the last train home" ("Last train home", 2021), og i Cooper, Kelly og Crosbies "Last train" (1986) - bl.a. indspillet af Arlo Guthrie - er det sidste tog et billede på jeg-personens sidste chance for en ny fremtid, et nyt liv - og formentlig også for at blive frelst i religiøs forstand.

Mange slags tog
Som det vist allerede tydeligt er fremgået af ovenstående, er der masser af sange om "sidste tog" i populærmusikken - og endnu flere sange om andre former for tog. Det ser ud, som om tog-sangene udgør en hel genre for sig selv inden for sangteksternes verden, og der er mange forskellige indfaldsvinkler til emnet: langsomme tog, hurtige tog, fredstog, posttog, lange tog, korte tog, løbske tog, kærlighedstog, osv. osv.

Et enkelt emne synes dog ikke at være dækket særlig omfattende inden for togsangenes tekstunivers: Damptogene, som jeg umiddelbart kun kan finde omtalt i gruppen The Kinks´ sangrepertoire: "Last of the steam-powered trains" (1968) (selv om jeg godt er klar over, at der formentlig er masser af andre sange om damptog). Indholdet i Kinks-sangen udgøres af titlens udslidte damplokomotivs fortælling om at være blevet gammel og at være havnet på et museum - selv om lokomotivet selv føler, at det stadig har mange gode kilometer i sig: "Like the last of the good ol´ puffer trains/ I´m the last of the soot and scum brigade/ and all this peaceful living is driving me insane".
En sang om et gammelt damplokomotiv passer faktisk udmærket ind i Ray Davies´ sangunivers, hvor fortiden og traditionerne som regel fremhæves og lovprises. Men mon ikke sangen også handler om et menneske, der føler sig kørt ud på et sidespor i livet? Det vil nok ikke være noget helt dristigt gæt.