Smith Westerns og Young Dinosaur gæstede hovedstaden

Smith Westerns (US) med support: Young Dinosaur (DK)

Koncert på Lille Vega d. 27.9.2013.

 

Young Dinosaur

Aftenens support blev leveret af Young Dinosaur. Det unge band der indtil nu blot har udgivet en enkelt EP, blev i sin tid håndplukket fra den jyske muld af Figurines residerende, Jens Ramon – og det med god grund.

Med stor variation i numrene, overraskende temposkift og en stærk vokal fra frontmand Eske Nielsen – er Young Dinosaur et festfyrværkeri af en oplevelse. Et velfungerende samspil der cementeres i intelligente fremførelser af numre der godt kunne lede tankerne hen på mulige inspirationskilder som Flaming Lips eller Mr. Bungle. Den seks mand høje konstellation, mestrer at fremføre et forfriskende kaos/kontrol-fikseret lydbillede, der er medrivende og voldsomt interessant.
Der blev denne aften også leveret smagsprøver på et kommende fuldlængde album, som ventes senere på året. Her talte særligt nummeret “Surf Route One On One” lovende for uovertruffen stjernepotentiale. Et frisk pust på den danske musikscene, som det bliver spændende at følge.

Anmeldelse: 3/6 ugler

Smith Westerns

Bandet er i øjeblikket på sidste del af en omfattende Europa-tour, skarpt fulgt af en lang række shows i hjemlandet. Måske det hårde rejseliv har sat sit præg på bandet, i hvert fald virkede det mildest talt som om, at luften var gået af ballonen. Forsanger Cullen Omori virkede desideret uoplagt og træt. Hans halvhjertede forsøg på at interagere med salens gæster, fungerede langt fra. Og langsomt sneg der sig en tydelig rastløshed ind blandt publikum, der gengældte den søvndyssende stemning på scenen, med småsnak i krogene hvor enkelte ligefrem forlod salen. Især de glamrock-inspirerede numre som “Still New” og “Imagine Pt. 3” hvor opbygningen til de storladne sekvenser er så afgørende, blev eksekveret så tamt, at lydbilledet forplantede sig som en skuffende uforløst forventning. Man savnede i særdeleshed den fremdrift og energi der har været gennemgående på studieindspilningerne. Særligt “Imagine Pt. 3” blev smertefuldt kedelig, især forårsaget af vanvittigt uengageret trommespil og et fejljusteret lydmix med for meget volume på bassen.
Dog skal guitarist/synthmand Max Kakacek fremhæves som en væsentlig styrke på scenen denne aften. Multitalentet leverede stærke guitarsoloer, kraftfulde synthpassager og et inkluderende nærvær. Hans gennemgående rolle som første-styrmand var særlig tydelig på leveringen af den smukke hyldest til venskaber “Best Friend” der var aftenens absolutte højdepunkt.

Bandet har efterhånden gjort det til deres varemærke at spille relativt korte koncerter, uden ekstranumre. Sådan blev det også denne aften. Omkring 50 minutters spilletid og så farvel og tak. Med overskriften "Skuffende" var en længeventet koncertaften overstået.
Dog har bandet fortsat en stor stjerne hos undertegnede og med kig på fremtiden vil skuffelsen snart overskygges af en forhåbningsfuld forventning om bedre held næste gang.

Anmeldelse: 5/6 ugler