Smuk som et stjerneskud

Som de fleste ved, har man lov til at ønske – og få sit ønske opfyldt! – når man ser et stjerneskud. Et stjerneskud er en meteor, der brænder, mens den passerer gennem Jordens atmosfære, og chancen for at se et stjerneskud på himlen er derfor størst, når Jorden passerer en af de store meteorsværme, f.eks. Perseiderne, som krydser Jordens bane hvert år omkring d. 12.-14. august.

Jorden har altså netop passeret gennem Perseidernes bane, og både natten til d. 13. og d. 14. august var der gode chancer for at se stjerneskud på himlen mod nord eller nordøst. Jeg oplevede selv det fascinerende natursceneri; men desværre var jeg så optaget af at følge de brændende meteorer – stjerneskuddene – at jeg glemte at ønske. Så nu må jeg vente, til Jorden igen passerer igennem en meteorsværm. Det sker næste gang omkring d. 13.-14. december, hvor Jorden passerer gennem Geminiderne.

Danske stjerneskud
Hvis man ikke kan vente til december med at opsende sine ønsker til de højere magter, kan man måske nøjes med at få sin lyst efter stjerneskud opfyldt ved at lytte til en af de mange sange om stjerneskud. Den allermest kendte stjerneskuds-sang er nok Jesper Fårekyllings ”Når du ser et stjerneskud” (”When you wish upon a star”) fra filmen ”Pinocchio”, hvor den bliver sunget først og sidst i filmen. Sangen vandt en Oscar som den bedste filmsang i 1940 og er siden blevet en slags varemærke for Disney-koncernen. I Skandinavien indgår sangen i det årlige ”Disneys Juleshow” og er dermed blevet en del af en fast juletradition i Norden: ”Når du ser et stjerneskud/ lad dit ønske flyve ud/ da vil alle stjerners herre høre dig”. Problemet med at ville erstatte synet af et ægte stjerneskud med lyden af den amerikanske Disney-melodi er bare, at man må vente endnu længere på julesangen end på Geminiderne, nemlig helt til d. 24. december.

I stedet for Jesper Fårekyllings sang kunne man så vælge at lytte til en anden kendt dansk sang om stjerneskud, og her ligger Brødrene Olsens Eurovision-vinder fra år 2000 lige for. Da sangen vandt det internationale Melodi Grand Prix, hed den ganske vist ”Fly on the wings of love”; men alle danskere ved, at sangen i virkeligheden handler om stjerneskud – eller rettere sagt, om en kvinde, der er lige så ”smuk som et stjerneskud/ smukkere ser hun ud/ år efter år”. At tekstforfattere bliver nødt til at ændre deres oprindelige tekster til en lidt kedeligere, engelsksproget version for at have en chance for at vinde sangkonkurrencen er en del af spillets regler. Men så kan vi jo her til lands være glade for, at vi er i stand til at høre og forstå sangteksten i originalversionen.

Af andre danske stjerneskud inden for musikverdenen kunne man bl.a. nævne Savage Rose´s sang til Dansk Boldspil Unions 100 års jubilæum i 1989, ”Stjerneskud (Når lysene tændes i Parken)”; men den sang handler kun om stjerner i overført betydning. Så er der trods alt mere ægte meteorologi at finde i Steffen Brandts sang ”To stjerneskud”, som han skrev til projektet ”Den store lysfest” i 1987. Sangen var en duet mellem Brandt selv og Nanna Lüders og blev et mindre hit i sin tid, hvor den indgik i en form for moderne hørespil på P3, en såkaldt ”audio”. I Steffen Brandts sang er stjerneskuddene ganske vist stadig ”kun” metaforer; men dog metaforer, der knytter an til den folkelige traditions udpegning af stjerneskuddet som udtryk for det ypperste, man kan tænke sig: ”Som to stjerneskud på samme tid og sted/ vi er som stjerneskud, et kort sekund, en evighed”.

Og så er der naturligvis Sebastians ”Fuld af nattens stjerner” (1988), som han skrev til musicalen ”Skatteøen”, og som blev en slags signatursang for Lis Sørensen dengang. Sangen er udformet som en duet mellem Sebastian selv og Lis Sørensen, men man går nok ikke nogen for nær, hvis man påstår, at det er Lis Sørensens vokalpartier – herunder omkvædet med stjerneskuddene – der bærer hovedansvaret for sangens succes. ”Nattens stjerner” og ”himlens stjerneskud” i sangteksten er metaforer for de skatte, man kan finde, hvor regnbuen ender, og dermed bliver udtrykkene også synonymer for noget uovertruffent smukt og værdifuldt: ”Ud hvor lykken vender/ regnbuerne ender/ til du endelig holder skatten/ mellem dine hænder/ I en kiste fuld af guld/ fuld af guld, som hver en dåre blænder/ Fuld af nattens stjerner/ fuld af alle himlens stjerneskud”.

Udenlandske stjerneskud
Også i vores store naboland, Sverige, digter og synger man om stjerneskud. Magnus Carlsson fik et pænt hit med ”När en stjärna faller” (tekst af Mikael Rohr) i 2001, og sangen er blevet en slags nyklassisk julesang hinsidan: ”För när en stjärna faller på himmelen/ får mina drömmar liv igen/ och som ett barn som tror på kärleken/ kommer julen till mig”. Næsten lige så idyllisk som Magnus Carlssons stjerneskuds-sang er Ulf Lundells ”Venus och Jupiter” (2002) om en lykkelig mand, som har fået sine stjerneskuds-ønsker opfyldt: ”Jag såg en stjärna falla över vägen/ en kall januarinatt/ en strimma vitt mot det svarta/ jag stannade bilen, klev ut/ Allt jag önskat har jag fått/ jag är en lycklig lottad man”.

Mens man på dansk taler om ”stjerneskud” i forbindelse med de brændende meteorer, bruger man på svensk betegnelsen ”stjärnfall” om fænomenet. På engelsk taler man både om ”shooting stars” og om ”falling stars”, og de to betegnelser bruges i flæng om de smukke brændende meteorer. Den bedst kendte engelsksprogede sang om stjerneskud er nok ”Catch a falling star”, som Perry Como gjorde til et stort hit i 1957. Sangen er i tidens løb blevet indspillet af et utal af sangere, formentlig bl.a. på grund af sangtekstens enkle, positive og optimistiske karakter: ”Catch a falling star and put it in your pocket/ never let it fade away/ catch a falling star and put it in your pocket/ save it for a rainy day”.

Sammenhængen mellem stjerneskud og ønskeopfyldelse berøres på en ganske fin måde i Bob Dylans ”Shooting star” (1989), som med udgangspunkt i synet af et stjerneskud reflekterer over, hvordan to personer kan have helt forskellige meninger om, hvad der skal til for at deres ønsker om lykkelig kærlighed bliver opfyldt: ”Seen a shooting star tonight/ and I thought of me/ if I was still the same/ if I ever became what you wanted me to be?” Sangteksten fortæller bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt at ønske sig at blive lykkelig, hvis man ser et stjerneskud; for lykken kan være noget helt forskelligt for to forskellige personer.

Ligesom Dylan er Dave Davies fra de gode gamle Kinks ude en stjernebestrøet nat, og det får ham til at tænke – og til at ønske. Det sker i sangen ”Wait” (2001), hvor jeg-personen åbenbart har stærkt brug for at se et stjerneskud og dermed få mulighed for at få sit højeste ønske opfyldt: at få den elskede, som han har ladet gå, tilbage igen: ”If I saw a shooting star/ I´d wish that time were rearranged/ You´d be here in front of me/ hold each other, face the world together/ but I guess it´s not to be”. Nej, man kan jo desværre ikke bestille et stjerneskud, når man har brug for at få et ønske opfyldt – ikke engang, når Jorden passerer gennem en meteorsværm. Så i stedet må Dave Davies´ jeg-person nøjes med at vente tålmodigt ved telefonen, hvis den elskede nu skulle finde på at ringe: ”I´ll wait, wait in case you call/ wait here by the phone/ I made a big mistake”.