Sonny Rollins er død 95 år

Tenorsaxofonisten, komponisten og kapelmesteren Sonny Rollins (født den 7. september 1930 i New York) er død i en alder af 95 år den 25. maj 2026 i Woodstock, New York. Han blev med god grund regnet for en af jazzens største solister og improvisatorer, en status der især skabtes live og ved hjælp af studieindspilninger i løbet af 50’erne og 60’erne.

De senere årtier resulterede ikke i mange nyskabelser fra Rollins side, der frem mod selvvalgt ‘pensionering’ i 2012 grundet problemer med vejrtrækningen valgte at lukrere på renomméet og de sikre træffere i kataloget.

Kompositioner som ‘Airegin’, ‘Oléo’, ‘Doxy’, ‘Pent-Up House’ og ikke mindst ‘Sct. Thomas’ baseret på en traditionel calypso melodi nyder stadig klassiker status som såkaldte standards i jazzen. Også hans fortolkning af et det populære calypso nummer ‘Dont Stop The Carnival’, var en gammel kending på repertoirelisten. Mere end 60 udgivelser i eget navn er det blevet til gennem tiden.

Rollins startede karrieren i 1947 efter at have bestået High School eksamen og medvirkede to år senere som side man for Babs Gonzales på sin første grammofon optagelse. I starten af 50’erne kom han i konflikt med lovens arm for væbnet røveri og for at have taget heroin under prøveløsladelse. Derefter fik Rollins mere styr på tilværelsen og begyndte at arbejde med jazzens største fornyere og stjerner som Miles Davis, Modern Jazz Quartet, Charlie Parker, Thelonious Monk og Horace Silver.

Stilistisk set var Rollins især rundet af be bop og hard bop samt stærkt inspireret af instrument kolleger som Charlie Parker og Coleman Hawkins samt pianisten Thelonious Monk. 1956 lykkedes det Rollins at få gang i egen løbebane med albummet ‘Saxophone Colossus’, hvor ‘Sct. Thomas’ er inkluderet. Senere i samme dekade optrådte han blandt andet med Sonny Stitt, Art Blakey og Dizzy Gillespie. 1962 udspillet ‘The Bridge’ hører ligeledes til blandt de mest markante i den digre værkfortegnelse.

1969-71 holdt Rollins en længere pause, opholdt sig på Jamaica samt studerede yoga, meditation og østlig filosofi i Indien. Han fortsatte dernæst virket som udøvende og udgivende musiker og blev tiltagende inspireret af R&B-, pop- og funkrytmer op gennem 70’erne og 80’erne. Rollins udvidede derfor sine bands med elektriske instrumenter, og 1981 bidrog han ukrediteret til tre sange på Rolling Stones albummet ‘Tattoo You’.

Sonny Rollins soloekskursioner pendlede mellem enkle rytmiske og tonale forløb til langt mere heftige udladninger, hvor hans tekniske ekvilibrisme fik frit spil. Den kendte tenorsaxofonist, der i øvrigt spillede altsax, fra han var 11 til 16 år, modtog en imponerende række af hædersbevisninger herunder ‘Honorary Doctor of Music’ fra flere førende amerikanske universiteter, en æres Grammy i 2004 og Polar Music Prize tre år senere.

Æret være Walter Theodore Rollins minde, der har blæst sine sidste toner på tenoren og senest lod høre fra sig med nyt studiemateriale i 2006 med albummet Sonny, Please, der nåede en syvende plads på The US Billboard Top Contemporary Jazz Albums og en 12. plads på The US Billboard Top Jazz Albums listen.