Genrer


Spanish is the loving tongue
I 1973 udsendte pladeselskabet Columbia LP´en “Dylan” med et indhold bestående af outtakes fra indspilningerne af de to plader “Self portrait” og “New morning” (begge 1970). Dylan selv havde i mellemtiden skiftet pladeselskab og havde ikke noget med udgivelsen at gøre. Albummet indeholder af samme grund ingen originale Dylan-kompositioner, men udelukkende cover-versioner af andres sange, og LP´en betragtes generelt som et af sangerens svageste udspil. Men ”Dylan” indeholder trods alt et antal gode sange, heriblandt ”Spanish is the loving tongue”, som allerede tidligere var blevet udsendt (i en anden version) som B-side til singlen ”Watching the river flow” (1971).
Selv om Bob Dylan altså ikke selv havde ansvaret for udsendelsen af LP´en ”Dylan”, var han involveret i udgivelsen af ”Spanish is the loving tongue” i 1971, så der er grund til at tro, at den sang betød noget for ham. Det er da også en fin sang, som oprindelig bygger på et digt af Charles Badger Clark, ”A border affair” (1907), og som senere blev sat i musik af Billy Simon i 1925. I tidens løb har en lang række musikere indspillet sangen, heriblandt Tom Petty, Judy Collins og Emmylou Harris – samt altså Bob Dylan.
Som titlen på det oprindelige digt antyder, er der i sangteksten tale om en kærlighedsaffære mellem jeg-personen og en kvinde fra den anden side af grænsen til Mexico. Jeg-personen kan ikke vende tilbage til Mexico, så nu er han dømt til at måtte savne hende for evigt – og vice versa: ”Since that last sad night I kissed her/ broke her heart, lost my own/ Adios, mi corazon”.
Det er ikke mange eksempler på det spanske kærlighedssprog, lytteren bliver præsenteret for i ”Spanish is the loving tongue”, så derfor kan man nok gå ud fra, at sangtekstens karakteristik af det spanske sprog i denne sammenhæng har lige så meget at gøre med hende, jeg-personen lærte sproget af, som med sproget selv: ”Soft as music, light as spray”.
Spanske gloser
Men er det rigtigt, at spansk er kærlighedens sprog? Det er i hvert fald et sprog, en del engelsktalende sangskrivere (og andre) er faldet for og har inkluderet i små bidder i deres sange. Nogle eksempler på sådanne engelsksprogede sange med indlagte spanske ord eller passager kan måske være med til at give et svar på spørgsmålet om det spanske sprogs blide udtryk – selv om eksemplerne naturligvis langt fra er udtømmende i forhold til emnet.
”Corazon” og ”amor” er jo et par fine spanske kærlighedsord, og ordene optræder i utallige sange med spansk islæt, heriblandt ”Spanish is the loving tongue”. Men der er mange andre spanske ord, der i tidens løb er blevet adopteret af sangskriverne og er blevet brugt i sange for at illustrere noget typisk spansk.
Et par af disse ord møder man i sangen ”Que sera, sera”, som Doris Day i 1956 gjorde til et stort internationalt hit via Alfred Hitchcock-filmen ”Manden der vidste for meget”. Sangen af Evans og Livingston udtrykker en form for optimistisk fatalisme, som kan være nyttig i mange situationer, og sangtitlen (son i parentes bemærket har rødder meget længere tilbage i tiden end 1956) er da også indgået i hverdagens talesprog: ”Que sera, sera/ whatever will be, will be”.
Ordene ”que sera, sera” kan i visse tilfælde være en del af kærlighedens sprog, men er næppe karakteristiske for netop dét. Det samme kan siges om ordene i en anden, verdenskendt sang med indlagte spanske gloser: ”Feliz Navidad”, som José Feliciano i 1970 sang til ære og berømmelse, og som de fleste mennesker i dag er i stand til at synge med på – i hvert fald omkvædet: ”Feliz Navidad/ I wanna wish you a merry Christmas/ from the bottom of my heart”.
Ovennævnte sange er et par udmærkede spansk-tintede sange med meget stor gennemslagskraft, men uden noget særligt kærlighedsindhold. Det gælder også den tredje sang med spansk islæt, som skal nævnes her: ”Eviva España” (1971). Ud over sin (hjemmelavede) spanske titel byder sangen på spanske toner i melodiopbygningen; men kærlighed er der ikke så meget af i sangteksten – bortset fra turistens kærlighed til de spanske badestrande.
Sangen er skrevet af belgiske Caerts og Rozenstraten og blev i sin tid et stort hit for den belgiske sanger Samantha. Men siden har den fyrige sang gået sin sejrsgang over hele Europa, heriblandt Spanien, og også i Danmark har man siden 1973 sunget med på Viggo Happels danske oversættelse af den oprindelige tekst: ”Efter fjorten dage i det smukke Spanien/ er jeg forelsket i alt, hvad der er spansk”. Eviva España!
Kærlighedens sprog
Men hvad med det spanske kærlighedssprog? Hvor møder man det? Her kan man f.eks. nævne sangen ”Besame mucho” (1932), som bl.a. The Beatles har indspillet i en engelsksproget version, men under den originale spanske titel. ”Besame mucho” er helt sikkert en hed kærlighedssang; men den er oprindeligt skrevet på spansk og falder derfor uden for denne lille artikels rammer – ligesom en række spansksprogede sange af navne som ABBA og Roxette, som ”blot” er oversættelser af oprindeligt engelsksprogede sange med det formål at komme ind på det lukrative spanske musikmarked.
I stedet vil det være oplagt her at pege på sangen ”Las palabras de amor”, som Queen fik et rimeligt stort hit med i 1982. Sangen med tekst af Brian May fortæller historien om to elskende, som desværre ikke er sammen, men som forhåbentlig vil ses igen, så jeg-personen kan få lov til at høre hende hviske de forjættende ord: ”Las palabras de amor/ let me hear the words of love/ despacito, mi amor/ love me slow and gently”. I denne sang spiller det spanske sprog en hovedrolle og er faktisk ifølge sangteksten vigtigere end berøringer og omfavnelser: ”Don´t touch me now/ don´t hold me now/ don´t break the spell, darling/ Now you are near/ look in my eyes and speak to me/ the special promises I long to hear”.
Bob Dylan, som jo altså har indspillet ”Spanish is the loving tongue”, har også i en anden sang givet eksempler på, at det spanske sprog (bl.a.) er kærlighedens sprog. Det sker i sangen ”Romance in Durango” (1976), som er en røverhistorie om en jeg-person, der sammen med sin kæreste Magdalena er på flugt fra lovens lange arm i USA. Sammen er de på vej mod Durango i Mexico, hvor de skal til tyrefægtning og siden skal giftes i kirken i Durango. Men først skal de altså nå frem til grænsen, og på den farefulde tur kan der være god grund til at sige nogle kærlige ord til Magdalena på et sprog, hun kan forstå: ”No llores, mi querida/ Dios nos vigila/ soon the horse will take us to Durango/ Agarrame, mi vida/ soon the desert will be gone/ soon you will be dancing the fandango”.
Jeg-personen i sangen ”My baby no esta aqui” af Brooks og Stephenson har åbenbart også fundet sig en spansktalende kæreste – og har efterfølgende mistet hende igen, hvorfor han nu længes forfærdeligt efter hende. Samt efter de penge, hun tog med sig, da hun stak af: ”But I´ve had to hock my spurs and my sombrero/ ´cause when she left she took all my dinero”.
Sangens blanding af engelske og spanske ord er ret sjovt udført, så selv om man måske kan have lidt ondt af sangens jeg-person, kan man næppe lade være med at trække på smilebåndet ad sangtekstens fine formuleringer: ”She left me here with nada/ broke my heart like a piñata/ my baby no esta aqui”. Garth Brooks har indspillet en glimrende version af sangen i 2005.
Den sidstnævnte sang kan måske ikke direkte siges at demonstrere spansk som kærlighedens sprog, selv om indholdet i sangen i høj grad drejer sig om kærlighed – ulykkelig kærlighed. En anden sang, hvor kærligheden til gengæld er ægte nok, og hvor kærligheden åbenbart er så stor, at sangskriveren må benytte sig af spanske ord for at udtrykke sin begejstring, er Jackson Brownes kærlighedserklæring til byen Barcelona: ”A song for Barcelona” (2021).
I sangen fortæller Browne om, hvordan den spanske by gengav ham livsmodet på et tidspunkt, hvor han var langt nede og havde brug for at blive opmuntret. Den opmuntring fandt han i Barcelona-bydelen Gracia, hvor han boede i en periode i tilknytning til olympiaden i Barcelona i 1992. Kærligheden til Barcelona har han beholdt helt frem til 2021, hvor han skrev sin sang med indslag af catalansk: ”Una canco per Barcelona/ per respecte i future/ per justicia i la terra/ ara son sis millions i un”. Kærlighed behøver ikke altid at være rettet mod et andet menneske.