Spot Festival 2018: Smukke, sørgmodige klange fra Sarah

I dag var Rytmisk Sal indrettet med siddepladser; man forventede nok ikke det helt store rykind. Og ganske rigtigt: Ved koncertstart klokken halv seks er der mange ledige pladser.

Seks unge ensklædte musikere entrer scenen. Dog har førsteguitaristen også cowboyhat på, det er sheriffen - koncertmesteren. Så er et stereotyp americana-setup klar, nu mangler vi kun heltinden.
Og hun kommer.

Sarah Klang indtager målbevidst den centrale plads på scenen iført en hellang, kridhvid kjole, der sammen med hendes hørgule fletninger fuldender billedet af en svensk jente.
Uden dikkedarer eller velkomsthilsen starter orkestret fuldtonet med en tæt lyd centreret om et saftigt orgel, og ”Left Me On Fire” fylder salen med Sarah Klangs malmfulde røst i front. Hvilken stemme, der med overbevisning udkrænger en inderlighed. Det er nævnt før, men dagens klare, nordamerikanske klang har mange fællesskaber med landsmændene – altså landskvinderne – i First Aid Kit.

Svensk midsommer a la americana
Den 25-årige Sarah Klang udgav sit debutalbum ”Love In The Milky Way” for tre måneder siden med ti nye kompositioner. Vi får til denne SPOT-koncert syv af disse.
Og selvom set-uppet er traditionelt, formår Sarah Klang at komme ud i flere spændende yderområder af poppen. Koncertens andet nummer ”Blue Bird” starter med en højstemt Hammond-intro, der giver plads til en følsom sang, der langsomt og sikkert udvikler sig med bittersøde toner i det højeste register.

Først til introduktionen af fjerde nummer, ”Strangers”, byder Sarah Klang velkommen og udtrykker sin glæde ved, at det kan blive på hendes modersmål svensk. ”Ja, vi er jo fra Göteborg – ikke langt væk!”.
Som vanligt til SPOT er der en kommen og gået; man skal jo gerne nå så mange SPOT-koncerter som muligt. I Rytmisk Sal foregår det nærmest foran scenen, og Sarah Klang sende jævnligt sideblikke mod de ind- og udvandrende.

Men den mulige uro kan ikke høres på Klangs stemme, og koncertens højdepunkt for mig er ”Mind”, der indledes med en sfærisk orgelintroduktion med diskret slideguitar. Sangen er en langsom klagesang, en elegi, hvor sangerindes udtryk forstærkes med hendes søgende hænder, der bevæger sig gennem nummeret. De udtrykker en søgen, en usikkerhed, som også gennemstrømmer sangenes melankoli.

Følsomt fuldregister
I slutnummeret ”Lover” er vi i den jazzede afdeling, og Sarah Klang demonstrerer endnu en gang sin beherskelse af stemmen med fuldt kontrollerede stemmeknæk, som vi også kender fra Dolly Parton.
”Oh, what a night / started so good but then I dreamt of you”, ak, ak.

Efter stående ovationer får vi minsandten et lille ekstranummer, som ellers er bandlyst på SPOT Festival på grund af den stramme tidsplan.

De unge musikere lister af, men pianisten bliver og giver et tilbagetrukket akkompagnement til en lille, fin ballade. Og så er det måske ikke så trist det hele. ”Take me downtown / Let’s dance all night.” Vi tager os selv i virkelig at håbe det for den triste pige. Jo, der er gåsehud i Rytmisk Sal.

Som Aftonbladet skrev, da debutpladen kom: ”Det här er början på någat stort för Sarah Klang.” Ja, det må det være, og Sarah med dén enestående klang må blive noget stort - især, når hun formår at kombinere sin stemme med et så varieret repertoire.

En følsom koncert; sangerindens bare fødder og musikernes strømpesokker (!) bidrog til en intens tysthed – et velbehageligt åndehul i en ellers højdynamisk festival – SPOT Festival 2018.

(Foto: Line Elmelund)