Genrer
Stephen Stills fylder 75 år
I 2020 bliver der lejlighed til at fejre adskillige prominente 75 års fødselsdage inden for rockmusikken, hvis ellers de pågældende fødselarer holder ud så længe. Men mon dog ikke; det er heldigvis ikke længere så almindeligt som tidligere, at de store navne forlader os i en ung alder – måske fordi det nu kun er de mest sejlivede, der er tilbage? To af de musikere, der (forhåbentlig) kan fejre deres halvrunde fødselsdage i 2020, har et så nært forhold til hinanden, at man dårligt kan nævne den enes navn uden også at nævne den andens: Stephen Stills og Neil Young. Det er såmænd ikke, fordi de to markante skikkelser altid har været perlevenner – eller blot venner, for den sags skyld – men deres navne er alligevel uløseligt forbundet med hinanden, ikke mindst på grund af deres engagement i grupper som Buffalo Springfield og CSN&Y. De to mødes da også stadig i forskellige musikalske sammenhænge, senest vistnok ved koncerten til støtte for personer med autisme ”Light up the blues” i 2018, hvor de gav nogle numre sammen.
Crosby, Stills, Nash – og Young
Stephen Stills fylder år allerede d. 3. januar 2020, mens Neil Young først har halvrund fødselsdag d. 12. november næste år. Derfor er det kun Stephen Stills, den følgende fødselsdagsartikel vil hylde – så må Neil Young vente til senere på året. Først og fremmest er det i musikalske samarbejder med andre kendte rock-navne, at Stephen Stills' guitarspil er kommet til sin fulde ret. På Stills' talrige soloudgivelser spiller han naturligvis også sammen med andre musikere, men ud fra resultaterne at dømme, er det især i de sammenhænge, hvor hans talent bliver udfordret af jævnbyrdige musikere, han har ydet sit bedste.
Stephen Stills indledte for alvor sin karriere i gruppen Buffalo Springfield, som kun eksisterede i et par år (fra 1966 til 1968), men som i løbet af denne periode nåede at udsende tre vigtige lp'er, der alle er gået over i musikhistorien. Sammen med Neil Young, Richie Furay, Jim Messina og flere store navne fra perioden skabte Stills i Buffalo Springfield en række mindeværdige sange, selv om det i sandhedens interesse først og fremmest var Neil Youngs sange til gruppen, der blev hængende i lytterens ører. Men Stills' mest kendte bidrag til Buffalo Springfield, sangen ”For what it's worth”, blev et stort hit og indbragte gruppen en placering på top-10-listerne.
I løbet af 1968 gik Buffalo Springfield gradvis i opløsning, og da Al Kooper og Mike Bloomfield i maj samme år stod og manglede en guitarist til det projekt, som fik navnet Super session, bad de Stills om at spille med på nogle af numrene. Derfor er den færdige lp krediteret Bloomfield, Kooper og Stills, og i denne lytters ører er det især numrene på pladens side 2, hvor Stills spiller guitar, der er værd at lytte til i dag. Med sin medvirken på Super session var Stephen Stills med til at introducere supergruppe-begrebet i 1968, og da han senere på året fandt sammen med David Crosby (tidligere Byrds) og Graham Nash (tidligere Hollies), var det da også under betegnelsen ”supergruppe”, de tre udsendte deres første plade i 1969.
Efter en bragende succes med debut-lp'en CSN indledte de tre gruppemedlemmer jagten på et antal yderligere musikere for at kunne følge succesen op med en større turné – og en af disse musikere var såmænd ingen anden end Neil Young, som stod og manglede en gruppe at spille sammen med. Ved at invitere Young med i samarbejdet blev der samtidig åbnet for endeløse gnidninger og indbyrdes skænderier i gruppen – men også for et væld at kreative udfoldelser langt hinsides, hvad Crosby, Stills og Nash formåede at skabe på egen hånd. CSN&Y udsendte i 1970 pladen Déja vu og tog senere på en turné, der bl.a. kastede live-albummet 4 way street (en voldsomt symbolsk titel!) af sig. Men efter den fælles kraftanstrengelse gik de fire musikere hver sin vej og var igen et stykke tid på egen hånd.
Stills og Young
Stephen Stills udsendte et par soloplader, bl.a. med kæmpehittet ”Love the one you're with” (med en efter min mening tåbelig tekst), inden det igen blev tid til et samarbejde, der bragte de bedste sider af Stills' talent frem i lyset: gruppen Manassas, som eksisterede i to år mellem 1971 og 1973. Sammen med bl.a. Chris Hillman (tidligere Byrds og Flying Burrito Brothers), Al Perkins og Dallas Taylor indspillede Stills dobbelt-albummet Manassas, der præsenterede en lang række glimrende numre inden for country-rock-genren. Udgivelsen affødte ingen hit-sange, men solgte guld i USA og opnåede hen ad vejen klassikerstatus.
Efter Manassas-årene helligede Stephen Stills sig sine soloudgivelser, og det blev han ved med i de næste årtier. Dog blev solokarrieren afbrudt for en kort bemærkning i 1976, hvor Stills og Young dannede gruppen Stills-Young Band (efter inspiration fra Crosby og Nash, der med stor succes optrådte som duo i denne periode). Stills-Young Band udsendte i 1976 lp'en Long may you run, som blev en pæn salgssucces – efter denne lytters mening primært på grund af Neil Youngs sange, der kvalitetsmæssigt hævede sig højt over Stills' nye numre – og udgivelsen blev fulgt op af en omfattende turné, som det nu hører sig til. Turnéen sluttede dog brat allerede efter ni koncerter, hvorefter Neil Young uden varsel forlod projektet med et kort telegram til Stills: ”Dear Stephen, funny how some things that start spontaneously end that way. Eat a peach. Neil.” Stills blev af kontraktmæssige grunde nødt til at fuldføre turnéen alene; men mon ikke han undervejs har bandet Neil Young langt væk og har gjort sig adskillige tanker om det fornuftige i overhovedet at forsøge at lave aftaler med Young?
Stephen Stills har senest bl.a. samarbejdet med sin tidligere kæreste Judy Collins om udgivelsen Everybody knows (2017), men stort set har han naturligvis fremtiden bag sig som musiker. Hans lange karriere har til gengæld budt på adskillige højdepunkter, og i 1997 blev han fuldt fortjent optaget i The Rock and Roll Music Hall of Fame – endda to gange på samme dag, idet han denne aften både blev hædret for sin deltagelse i Buffalo Springfield og i CSN. Stephen Stills har opnået adskillige andre hædersbevisninger inden for rockmusikken, så det er en prominent musiker, der kan fejre halvrund fødselsdag d. 3. januar 2020. Et stort tillykke skal lyde herfra.