Svendborg Statsgymnasium 1975

Sy’fyn, Svendborg, Statsgymnasiet, sol & sommer. Eller: Gymnasietiden – tiden fra KonfirmandKnægten til Uovervindelig Ungersvend! 

Jeg boede i tornerosebyen Faaborg, hvor der dengang ikke var et gymnasium. Så selvfølgelig skulle jeg til Svendborg, hvor gymnasiet emmede af musik.

Alternativerne var gymnasierne i Glamsbjerg og Ringe – begge ”langt ude på landet” set fra den 15-åriges udsyn. Og musikken var i realklasserne begyndt at fylde mere og mere. Gasolin’s tekstsmed Mogens Mogensen havde sommerhus på den lille ø Bjørnø ud for Faaborg. Her var Gasolin’ i træningslejr – og sejlede over for om aftenen at spille deres splinternye numre for os benovede faaborgensere på Færgegaarden. Men det er en anden historie … 

På Svendborg Statsgymnasium var et stort kor, ledet eminent af Lars Davidsen, og hvor der var flere piger end drenge. Så det var herligt at være tenor! Vi sang ikke kun klassiske værker, men også rytmiske – eksempelvis Bobrowitz & Porters The Creation; et værk, der blev sunget af mange gymnasieelever på 70’ernes progressive gymnasier i Danmark.

Og så var der festerne og koncerterne! Gymnasiets aktive musikforening DUSK (noget med diskussion og koncert …) var fremme i skoene og fik Danmarks førende orkestre til Svendborg. Både til de traditionelle fester fredage aftener og til deciderede koncerter.

En sådan koncert var f.eks. med den nye folkesanger Sebastian, der med sin westernguitar og en flot Orange-forstærker spillede en lydhør koncert med sine kringlede tekster og et eminent fingerspil – og så sammensatte han altså akkorderne på en overraskende måde.

I 1.g lånte jeg en guitar (og en guitarbog) af en gammel skolekæreste – og så var jeg solgt. Jeg lånte på folkebiblioteket, hvad jeg kunne finde af nye noder og fik dem med besvær kopieret. Og øvede. Så vi var en del, der opmærksomt fulgte Sebastians fingre på gribebrættet; hjem og lytte til pladerne og klø på.

Til en fest var det helt store navn Gnags hyret. Jeg hjalp til med at slæbe anlæg – og fik snakket med musikerne. Jeg husker deres honorar – helt vildt: 2.000 kr.! Og det var da vist nok endda billigt, blev der sagt. Jeg husker koncerten bedst med et enkelt tillægsord: Rytmisk. Jamen, det var al musik da? Ja, men her gik rytmen virkelig helt ind i den unge gymnasieelev og gav en lykkelig følelse. Og det var orkestrets hele samspil, der bare bankede. Godt anført af den karismatiske forsanger og markante bassist, Peter A.G., der svingede sit meget lange hår rundt og staccerede sine tekster, som ærlig talt var svære at høre rigtigt. Det var da lige meget – det drejede sig om stemningen! 

Vi skrålede med på teksten til den tidstypiske "Komsammensang":

Travle ven, dig der går forbi
Udenfor og tænker indeni
Hejdihej, nej, hvor kunne jeg
Tænke mig at snakke lidt med dig

Og alle var med; wow, hvor kom man tæt på den allersødeste pige på jorden. Og når jeg så samtidig kunne fortælle om musikken og blandt andet den venstrehåndede guitarist Jacob Riis-Olsen med sin hvide Fender Stratocaster.

I disse år kom også Culpeper's Orchard (med syngende trommelager Tom McEwan), Bifrost (med danser) og Secret Oyster forbi. Mums, at få lov til at synge frisk og frejdigt med på Bifrosts ”Det er morgen”:

Det er morgen, og solen står op
du ligger stadig og strækker din krop og alting er – så roligt nu
Denne nat har jeg sovet så tung som en sten,
man ligger så godt imellem dine ben – du er så go’! 

Det var også lokale orkestre, der blev benyttet. Her husker jeg især Tempus Fugit (med blandt andet Bjarne Korsgaard, Klaus Thormann og Kim Füchsel - to sidstnævnte fra Faaborg) og Senor Mouse med brødrene Lars og Peter Nielsen.

En speciel koncertoplevelse var også en fællestime med Gunner Møller Pedersen og hans elektroniske musik. I flere år havde hans musik været brugt på Glyptoteket, og han turnerede nu med sin Panoptikoncert på sit kæmpe 8-kanals lydanlæg, som vi blev forberedt godt på i musiktimerne.

Jeg husker faktisk ikke, at der var gymnasiefester uden live-musik. Og det er jo så fordi, der ikke var – eller at den båndede musik netop gør det til noget, man ikke husker … 

Og den musik, man opsuger, når man er 15-20 år, er musik, som altid vil have en varm plads i ens hjerte. Og det er skønt, at den nyeste musik hviler på skuldrene af den næst-nyeste musik, der hviler på ... Derfor er der i dagens musik altid noget, som bare ”er hørt før”. Den rytmiske musiks historie er jo ikke ældre, end at vi alle eller vores forældre eller vores bedsteforældre har været med fra starten. Det giver en levende reference, så vi sammen kan nyde eksempelvis Rumour Said Fire (frisker Simon & Garfunkel-erindringen op) og Bikstok Røgsystem (70’ernes reggae og dancehall).

At hele formidlingsprocessen ændres radikalt fra køb af plader til gratis streaming, betyder, at der skal tjenes penge på en anden måde. Men det drejer sig om – og vil altid dreje sig om –
den levende musik.

Et lydspor:

- Gasolin': 2 (1972)
- Bifrost: Bifrost (1976)
- Gnags: På vej (1973), Del af en ring (1975)
- Gunner Møller Pedersen: Live electronic octophonic panopticoncert (1974), Et lydår (1977-82)
- Culpeper’s Orchard: Second sight (1972), All dressed up and nowhere to go (1977)
- Sebastian: Blød lykke (1974)
- Secret Oyster: Sea son (1974)