Genrer


Tegan and Sara på nye eventyr
De canadiske tvillingesøstre Tegan and Sara har efterhånden været på banen i en del år, og er nu er nået til udgivelse nr. 7. De startede ud med et mix af akustisk folk og pop-punk, og har efterhånden bevæget sig i en mere og mere poppet retning. På deres spritnye album Heartthrob er guitarerne pakket endegyldigt væk og afløst af en tyk poppet synthflade, der gennemsyrer pladen hele vejen igennem. Lyden minder lidt om den 80'er-refererende stil, som Ladyhawke og Marina & the Diamonds allerede dyrkede for et par år tilbage, og rammer helt i tidens synth-poppede ånd.
Selv om Heartthrob er et lidt brat genreskift, er pladen særdeles vellykket og helstøbt, det er grundlæggende et upbeat album i forskellige tempi, med både lige ud ad landevejen popsange og lidt mere indfølende af slagsen.
Heartthrob er smittende fra første gennemlyt og bestemt anbefalelsesværdig, så lyt selv.