Thomas Løppenthin og Lars Krogh: Mere lys – Historien om Spids Nøgenhat

Boganmeldelse:
Thomas Løppenthin og Lars Krogh: Mere lys – Historien om Spids Nøgenhat Forlaget Bad Afro, 2015
  Mod slutningen af 2015 fik vi denne helstøbte biografi  - i fin forlængelse af blandt andet bogen om Tømrerclaus.  Syrerocken og hippielivet har i dagens Danmark en synlig plads, som både søges af ældre, der mener at huske tiden, og unge, der drages af de umiddelbare naive forhåbninger om ’fred, kærlighed og forståelse’.    De to forfattere Thomas Løppenthin og Lars Krogh har formået at skrive en vedkommende bog om et orkester, som kun har været synlig for den store del af befolkningen i få år. Bogen handler da heller ikke kun om projektet Spids Nøgenhat, men så sandelig også om de mange forskellige musikprojekter, der har ledt til Spids Nøgenhat. Som er opstået ved en tilfældighed – hvis man altså tror på tilfældigheder.  Spids Nøgenhat er paradokset kultband for de indviede kombineret med allemandseje. I denne skønne bog får vi den samtidigt mytologiserende og afmytologiserende historie, som både indeholder de forklarlige baggrunde med de sædvanlige opvækster i musiske miljøer, hvor begivenhederne kommer til at passe sammen, så sød musik opstår.  Men samtidigt er historien indhyllet i mytiske tåger, så den skinbarlige virkelighed bliver vanskelig at fokusere nøgternt. Og det er lige præcis Spids Nøgenhat. Joints’ene tændes kontinuert, og LSD-trippene er dagligdags. Som i de eksperimenterende sluttressere, hvor ’man ikke vidste bedre’. Men det gør vi trods alt her i 10’erne, og alligevel er bekymringen for alle disse bevidsthedsudvidende stoffer minimal.    

Kærlighed

Mere lys – Historien om Spids Nøgenhat er opbygget utraditionelt; bogens 15 afsnit er en velkomponeret blanding af portrætter af gruppens enkelte medlemmer og deciderede kapitler, hvor kun to er om Spids Nøgenhat. Og det passer fint med konceptet, da det gentagne gange bliver understreget, at Spids Nøgenhat kun er et sideprojekt, hvor medlemmerne samtidigt er involveret i et væld af projekter, som på kryds og tværs er indvævet i hinanden, eksempelvis grupperne On Trial og Baby Woodrose, som har opnået en vis kommerciel succes.   De to deciderede Nøgenhatkapitler omhandler perioderne omkring udgivelserne af pladerne En Mærkelig Kop Te i 2001 og Kommer Med Fred i 2013.  To vigtige milepæle i denne musikhistorie. Og to meget forskellige – første udgivelse foregik i en snæver inderkreds og har været grundstenen i kulten omkring Spids Nøgenhat. Siden har gruppen gennem sine liveoptrædender formået at vokse i vores bevidstheder, og Danish Music Award-prisen for bedste livenavn kommer som en stor overraskelse – også for bandet selv. Bogen giver en skøn beskrivelse af showet, der var en noget surrealistisk oplevelse for gutterne, som var tilpas påvirkede af diverse stimulanser.     

Forståelse

Højdepunktet for Spids Nøgenhat må være den legendariske optræden på Roskilde Festival 2011, hvor alt i starten var kaos – blandt andet var udstyret gennemblødt efter skybrud. Men koncerten udviklede sig til en spirituel fællesoplevelse, hvor publikummet som i trance fortsatte fællessangen længe efter selve koncerten.     I Mere lys – Historien om Spids Nøgenhat kommer medlemmerne med flere udlægninger af successen. Spids Nøgenhat er en sammenspillet gruppe musikere, som gør det her, fordi det er det, de allerhelst vil. Samtidig er de efter eget udsagn stædige – en mere jordnær måde at udtrykke troen på sig selv på.   Her er ingen kommercielle forpligtelser – der bliver kun spillet de koncerter, de vil, selvom tilbuddene er mange. Gruppen har et menneskeligt udtryk – og det er menneskeligt at fejle. Derfor er der også fejl, både på scenen og på pladerne. I vores oftest perfekte musiklydbillede er det derfor befriende at opleve disse fejl – ”hov, det er jo kød og blod”.   

Fred

Bogen veksler fint mellem forfatternes fortælling og de mange direkte udtalelser fra bandmedlemmerne. Her er flere guldkorn. Guitaristen Aron håber, ”jeg bli’r stoppet længe før jeg laver Sikk’n dejlig dag det er i dag”, og i de afsluttende samtaler før koncerten på sommerens Northside filosoferes over status, hvor en grundsten er, at ”Bandets status af sideprojekt står ikke til at rokke”. Selvom successen betyder, at ”på et tidspunkt er der ikke den store forskel på os og Rasmus Nøhr.” Altså mht. popularitet forstås! Så lad os håbe, at Spids Nøgenhat bliver ved med at være ”Morten Korch på syre”. Læs denne skønne bog og skru op for ”Kommer med fred”.  Vi tror på jer.