Tove og Lise Reinau

For nylig stødte jeg på to interessant udseende cd´er i to forskellige genbrugsbutikker, og jeg købte dem begge. Det er der ikke noget mærkeligt i, det sker temmelig ofte for mig. Det interessante ved historien er sammenhængen mellem de to cd´er, for den er ikke helt selvindlysende – selv om det siger sig selv, at der nok er en eller anden form for forbindelse mellem to cd´er med danske viser og sange, begge sunget af en kvinde ved navn Reinau. Men hvad er den konkrete baggrund for de to cd´er med titlerne ”Et væld af viser” (af Tove Reinau) og ”Herlev tur/retur” (af Lise Reinau)? Det krævede en smule detektivarbejde at finde frem til svaret.

Selv om begge Reinau-navne er kendt og værdsat inden for sang- og visekredse, foreligger der ikke nogen særligt omfattende dokumentation af de to kvinders respektive karrierer, i hvert fald hvis man søger på internettet. Det er tankevækkende, at de mest håndfaste informationer om sangerinderne faktisk skal findes i basen danskefilm.dk, selv om ingen af de to sangere har medvirket i film. Men de har begge haft forbindelser til revyverdenen, og det er åbenbart nok til at havne i den danske filmbase.

Af indførslerne i filmdatabasen fremgår det, at Tove Reinau (som ville være fyldt 100 år d. 19. juni i år) er lillesøster til Poul Reinau, som i 1954 blev gift med Annelise Engelbrecht Hansen, der ved samme lejlighed skiftede navn til Lise Reinau. Tove og Lise er altså svigerinder og har musikeren, komponisten og produceren Poul Reinau som den fælles berøringsflade. Svigerindeslægtskabet binder de to sangerinder sammen; men ellers er der stor forskel på de to kvinders karrierer og deres vej til pladeindspilningerne – selv om de også ofte har stået sammen på scenen.

Tove Reinau (1926-2016) startede sin professionelle livsbane som balletdanser, fotomodel og mannequin, men helligede sig efter verdenskrigen musikken og sangen og optrådte i forskellige cabaret´er. Op gennem 1950´erne og 1960´erne var det især som visesanger, Tove Reinau gjorde sig bemærket, indtil hun satte sin aktive karriere på pause og blev musikpædagog i Herning. 

Hun udsendte flere bøger om rytmik og blokfløjtespil for børn, og efter en flytning til Nordsjælland underviste hun desuden voksne i guitarspil og visesang, ligesom hun udgav visebøger. I 1995 udsendte hun bogen ”Samklang” med 106 viser, og i 1997 udkom cd´en ”Et væld af viser” med et udvalg af bogens viser. Tove Reinau var altså 70 år, da hun debuterede på plade!

Lise Reinau (1933-2020) har haft en mere musikmålrettet karriere end Tove Reinau, og karrieren startede allerede i 1956 i Stockholm med manden Poul Reinaus orkester. Lise Reinau fik sin pladedebut i 1957 – 40 år før svigerinden Tove – og i de følgende år medvirkede Lise Reinau i forskellige radioprogrammer med en blanding af jazz, pop og viser. I 1971 fik hun sit eget TV-program, ”Portræt af en stemme”. Efter en længere pause fra musikken mellem 1976 og 1991 vendte Lise Reinau tilbage til scenen, og hun indspillede også et par cd´er i årene 2000-2001. Efter sin mands død i 2005 opgav Lise Reinau definitivt musikkarrieren.

Et væld af viser
Tove Reinaus debut-cd fra 1997 rummer ikke mindre end 35 viser, som alle er sat i musik af sangerinden selv, men som er skrevet af en lang række forskellige forfattere, lige fra Hans Hartvig Seedorff og Tove Ditlevsen over Halfdan Rasmussen og til digteren og forfatteren Grethe Holm. Et par af digtene er skrevet af salmedigteren Johannes Johansen, og et par digte har tekst af Tove Reinau selv. Og så er der den store gruppe af visetekster – ca. en tredjedel af de 35 titler – der har tekst af overlæge E.B. Thorling, hvis digte Tove Reinau blev så betaget af, at hun valgte at gøre dem til grundstenen i viseudvalget på ”Et væld af viser”. Men det er også fine viser med både humor og livsvisdom.

Selv om viserne på Tove Reinaus cd stammer fra mange forfattere og er samlet sammen over lang tid, har viseudvalget alligevel et homogent præg, og det skyldes både Reinaus fine melodier og det delikate akkompagnement af piano, bas, trommer, guitar og klarinet. Tove Reinau synger med overskud og charme og samtidig forbilledligt tydeligt, så alle ord står knivskarpt, og det er en stor fordel for lytteren, for der er stort set hele vejen igennem tale om vittige og velformulerede tekster. Hvis der alligevel skulle glippe et par ord ind imellem, kan lytteren læse teksterne til næsten alle de 35 viser i bogen ”Samklang”. Både cd og bog kan lånes via biblioteket.

Emnevalget i Tove Reinaus viser spænder vidt, som det nødvendigvis må gøre med så mange forfattere involveret. Her er små bagateller som cykeldigtet ”På stålhesten igen”: ”Hold da kæft hvor årene/ dog gør ondt i lårene/ Første dag igen til hest/ og så denne satans blæst/ Gode Gud, jeg tror jeg segner/ godt det ikke også regner”. 

Her er miljødigte som ”Ren glæde” og antikrigsdigte som ”Verden ruster”; der er religiøst farvede digte om skabelsens under; og så er der alle de små finurlige og underfundige betragtninger over tilværelsens paradokser, som især hører visegenren til: ”Der er ingenting så herligt som en lørdagsmorgen lur/ jeg har drejet om på knappen på mit morgenvækkeur/ Jeg behøver ikke rejse mig før klokken den er ni/ hvis jeg ikke gider vågne, må den gerne blive ti/ Denne tanke er så pragtfuld, det er ikke spor af lyv/ at jeg bli´r så glad, jeg springer ud af sengen klokken syv”.

Herlev tur/retur
Lise Reinaus musikalske univers er noget anderledes end Tove Reinaus. Først og fremmest byder Lise Reinaus repertoire snarere på populære sange end på viser, ofte oversat fra engelsk eller andre sprog, og desuden rummer Lise Reinaus musikalske udtryk ofte mere end en snert af jazz og bossa nova-rytmer. Lise Reinau har i tidens løb arbejdet sammen med en lang række musikere, og adskillige af dem har haft deres ståsted inden for jazzmusikken. Reinaus allerførste pladeindspilning var popsangen ”Tammy” (1958), som blev et stort hit på radioen i samtiden; men siden har der som regel været et mere jazzet anstrøg over hendes sange, som man bl.a. tydeligt hører det på opsamlings-cd´en ”Herlev tur/retur” (1999).

De 22 sange på cd´en spænder fra oversættelser af Gerschwin-sange over latinamerikanske sange af Antonio Jobim og svenske viser af Olle Adolphson til (nogle få) originalskrevne danske sange. Flere af fordanskningerne er foretaget af Poul og Lise Reinaus ven og samarbejdspartner Erik Deigaard, mens andre skyldes tekstforfatteren Fini Jaworski. Fælles for næsten alle sangteksterne er, at de rummer en humoristisk vinkel med et glimt i øjet (Olle Adolphsons ”Trubbel/Problemer” bliver dog aldrig nogen munter sang – hvilket ikke betyder, at den ikke er god), og sammen med Lise Reinaus varme stemme og de afdæmpede jazz-arrangementer af sangene bliver musikken en absolut behagelig lytteoplevelse.

Lise Reinau har også indspillet en fuldblods jazzplade, ”Jazzmosphere” (1998), hvor hun især synger standardnumre sammen med en stribe dygtige danske jazzmusikere; men det er hendes let jazzede fortolkninger af udenlandske evergreens og sange, som de kan høres på ”Herlev tur/retur”, der er bedst kendt i dag, og disse sange passer perfekt til hendes stemme. ”Waltz for Debby”, ”Tip-toe”, ”Sweet Georgie Fame” og ”Where did they go” med danske tekster sørger for en yderst vellydende musikalsk cocktail, som man kan nyde i større eller mindre doser.

”Tag én sang ad gangen”, skrev Poul Reinau i sine kommentarer på cd-coveret til ”Herlev tur/retur”: ”det er som med lagkage, det smager bedst, når man ikke forsluger sig”. Men det er en helt overflødig advarsel; Lise Reinaus jazz-fortolkninger af 22 sange, med signatursangen ”Herlev” i spidsen, byder på en aldeles velsmagende musikalsk anretning, som sagtens kan indtages på én gang.