dummy

Uden de store armbevægelser

8-07-2012
Benedikte Hørlyck
Anmeldelse

Mew serverede primært velkendte skæringer uden de helt store overraskelser, da de lukkede Orange Scene natten til søndag. Efter års venten på nyt, var det et smukt genhør, men en småflad eftersmag.

Mew er ensbetydende med avanceret, tempofyldt sfærisk rock og har over en årrække konsekvent nået nye udviklingshøjder. Således også live, hvor de normalt mestrer kunsten at servere æstetisk storladenhed, slagkraftigt drive og følsomt nærvær på en gang. Denne nat på Orange Scene var især et velkendt genhør med nogle af de helt store numre fra Mews hånd - det var der ikke så meget at sætte en finger på. De store overraskelser udeblev dog, selvom bandet har været ude af rampelyset i tre års tid.

Velkendt opskrift

Især i første halvdel af koncerten leverede Mew den ene perle efter den anden - Am I Wry? No, 156, Snow Brigade, Special og så videre - på den for Mew lige så velkendte baggrund af syrede visuelle effekter, der oplyste natten foran Orange. Det kan dårligt kritiseres og fungerede upåklageligt som altid - til de dedikerede fans' anerkendende jubel. Omtrent halvvejs inde fyldtes scenen af lygtemænd og spøgelseslignende figurer, men det syrede setup aftog snart til fordel for storladent klaver, lagdelt pop og luft under messende vokaler - ganske fedt uden at efterlade det helt store indtryk.

Hokus pokus udeblev

Jonas Bjerre har ikke ligget på den lade side, selvom Mew har stået stille. I 2011 udgav han soundtracket til filmen Skyscraper, han er en del af eksperimentet Apparatjik, der befandt sig på Orange Scene natten til fredag, og medvirker på Blue Foundations længe ventede kommende album. I nat var det imidlertid Mew, der skulle overbevise tilhørerne om, at formen stadig er intakt, og det lykkedes ikke til fulde. Koncerten var mere indadvendt end udadvendt og uden det store nærvær, der ellers plejer at kendetegne Mew live.

Opskriften er der ikke noget i vejen med, og i princippet bliver man aldrig træt af at høre eksempelvis Apocalypsos rytmiske hårdhed serveret under åben himmel - det er fabelagtigt godt. Men de store eksperimenter fra et af landets største rockbands var der ikke tale om denne nat.