Ulven kommer!

I dag er der flere ulve i Danmark, end der på noget tidligere tidspunkt har været, i hvert fald siden ulven officielt blev erklæret uddød her i landet i 1813. Det år blev den sidste danske ulv nedlagt ved Skive. I Jylland menes der p.t. at være et sted mellem 50 og 100 ulve, og der afholdes lokale borgermøder for at drøfte, hvad man skal gøre ved sagen. Ingen mennesker har endnu været i fare på grund af ulvene, og ulven er et klogt og forsigtigt dyr, der så vidt muligt forsøger at undgå kontakt med mennesker.

Men ulven har et blakket ry, og enhver, der har hørt historien om Den Lille Rødhætte eller har læst om Store Stygge Ulv i barndommens Anders And-blade, ved, at ulven er en fæl fætter, som man skal holde sig fra. På den anden side får man jo et helt andet indtryk af det store rovdyr, hvis man som barn har stiftet bekendtskab med Kiplings ”Junglebogen”, hvor ulvene hører til blandt de gode dyr.

Fra den nordiske mytologi kender vi den grusomme Fenrisulv, og også i Det Nye Testamente er ulven et symbol på det onde. I middelalderens folketro symboliserede varulven menneskets dyriske sider, og det er vel i høj grad stadig ulvens dyriske grådighed, der skræmmer menneskene. Men selv om vi kan frygte og hade ulven, repræsenterer den samtidig vores trang til at bryde med civilisationens overdrevne tryghed og komme tættere på naturen.
Ulven er en tvetydig størrelse, så hvad skal man mene om den? En række eksempler på sange, hvori ulve optræder i teksten, kan måske være med til at svare på spørgsmålet.

Ulve i danske og svenske sange
Mine egne erfaringer med ulve begrænser sig til mine møder med dyret i Københavns Zoo og i Skandinavisk Dyrepark – samt til min karriere som grøn ulveunge engang i 1960´erne. I sidstnævnte sammenhæng var ulven naturligvis et positivt fænomen, som det også fremgår af de grønne spejderes ”Ulvesang”: ”Vi er grønne ulveunger/ og vi synger mens vi går/ jubler højt af fulde lunger/ og vor sang mod himlen når”. Det lyder jo herligt; men hvis sandheden skal frem, sluttede min tid som grøn ulveunge allerede efter et år, og det hang sammen med, at spejdermøderne efterhånden blot bestod i at spille fodbold – og det kunne jeg lige så godt gøre hjemme på vejen.

I den danske sangverden forbindes ulven måske mest med Ulven Peter, som Peter Belli blev kaldt og kaldte sig selv i starten af karrieren. Sangen ”Ulven Peter” fra 1966 er en form for parafrase over eventyret om Rødhætte og ulven, og ulven i sangteksten er tilsyneladende en fandens karl: ”Ulven Peter skal ud på rov/ davs, du lille, kom hen til mig/ du er vel nok en dejlig steg/ du er som skabt for den store stygge ulv, dav med dig”. Men bare rolig, den farlige kvindeforfører er vist slet ikke så slem, som man umiddelbart kunne få indtryk af. Sangen blev i sin tid et stort hit på giro 413 på trods af – eller måske på grund af – Thøger Olesens danske sangtekst, som næppe kan kaldes verdenspoesi.

Sebastians tekst til ”Ulvesangen” fra forestillingen ”Ronja Røverdatter” (1991) indeholder også en ulv, som nok er mere farlig end Ulven Peter, men som trods alt kan holdes på afstand af menneskene. ”Ulven hyler ved bjergets fod”, lyder det i sangteksten; men ulvehyl har endnu aldrig skadet nogen. Det samme kan siges om de for længst uddøde ulve, der optræder i Michael Falchs kærlighedserklæring til det sted, hvor han boede i en årrække. I sangen ”Kalvehave Mark” (2006) trækker teksten tråde tilbage til den fortid, som nutiden bygger på: ”Årtusinders somre og græsplæners dufte/ af flokke af ulve og hjortenes flugt”, og historiens vingesus giver anledning til en fin refleksion over tidens forgængelighed: ”Hvor længe endnu, før du selv er muld?”.

De nyindvandrede danske ulve optræder (vistnok) endnu ikke i danske sangtekster; men i Sverige er situationen en helt anden, for her har man haft ulve tæt inde på livet altid – dog primært i Nordsverige. Den svenske troubadour Ulf Lundell har altid set sig selv som en ”ensamvarg”, og en af hans bøger har ligefrem titlen ”En varg söker sin flock” (1989). Også i Lundells sangtekster er ulven ret ofte til stede, som regel som et billede på den utæmmede natur over for civilisationen – og ikke helt sjældent som et billede på digteren selv!
Det sidste er tilfældet i sangen ”Fyra hjul som rullar” (2002), hvor Lundell – eller sangens jeg-person – endnu en gang formulerer sin trosbekendelse: ”Jag är en ensam varg på väg/ önskar att jag kunde va som dem/ som alltid samlas tillsammans/ som alltid tycks tycka så mycket om/ att va många ombord”. Men sådan er han altså bare ikke selv: ”Men jag är den jag är/ jag har min egen väg att gå”.

Lundells sang ”Vargen” (2018) tager udgangspunkt i mødet med en virkelig ulv på landevejen et sted i Sydsverige; men Lundell ville ikke være den, han er, hvis han ikke brugte mødet til straks at identificere sig med ulven: ”Norrut, norrut/ eller vart som helst/ dit nosen leder/ Vargen söker en tik/ vandrat än hit än dit/ bryr sej inte ett dugg om/ vare sej politik eller trafik”.
Sangen ”Var är vargen?” er skrevet af Joakim Thåström til gruppen Imperiet; men den kunne lige så godt være skrevet af Ulf Lundell, som da også har indspillet den til en singleudgivelse i 1996. I Thåströms univers er ulven et billede på de oprørske unge, der ikke kan finde sig til rette i samfundet; men når Lundell synger sangen, kan man nok roligt regne med, at han først og fremmest ser den som en sang om Ulf Lundell! ”Var är vargen?/ Var är vargen du trodde var död?/ Den vilda vargens hunger lämnar aldrig dig.”

Ulve i amerikanske sange
I Nordamerika er der mange flere ulve end i Sverige, og ulven optræder relativt ofte i amerikanske sangtekster. Nogle af ulvebeskrivelserne skal forstås symbolsk, mens andre referer til virkelige rovdyr – og i en del af sangteksterne er ulvene både symboler og realiteter. I Grace Slicks og Paul Kantners ”When I was a boy I watched the wolves” (1971) virker det umiddelbart, som om ulvene skal forstås konkret; men inden længe bliver det tydeligt, at ulveflokken er en metafor for de rebeller, jeg-personen i sangen foretrækker at være sammen med: ”Run with the wolfpack/ get down, be bright, go back, run with the wolfpack/ we have the mountains, we have the towns now”.

Jerry Jeff Walkers ”Lone wolf” (1978) beretter om en ensom ulv, som man skal passe på, når den nærmer sig byen. At det ikke drejer sig om en ulv på fire ben fremgår af teksten, der råder byboerne til at låse kvinderne inde og gemme sig selv – for ulven tager, hvad den kan og er ligeglad med omgivelserne. I Bob Dylans ”Cat´s in the well” (1990) går ulven rundt på gårdspladsen og kigger sultent ned på katten, der er fanget i brønden. Hvordan sangen om katten i brønden skal fortolkes, kan der som altid hos Dylan være mange gode bud på; men situationen i sangen er ildevarslende, og sangteksten slutter da også med et: ”May The Lord have mercy on us all”.

Når Garth Brooks synger om ulve i sangen ”Wolves” (1990), er der uden diskussion tale om et symbolsk udtryk for de magthavere, der er parat til at gøre livet surt for de magtesløse – ikke mindst bankerne: ”Oh Lord, keep me from being/ the one that the wolves pulled down”. Det samme gælder for jeg-personen i Tom Pettys ”Forgotten man” (2014), der tilsyneladende er offer for en ond omverden: ”When the wolves and dogs all bark/ well, I feel like a forgotten man”. Og i Bob Dylans ”Trust yourself” (1985) er situationen ikke meget bedre: ”Well, you´re on your own, you always were/ in a land of wolves and thieves”. Der er vist ikke andet at gøre end at stole på sig selv.

Ulvene i sangteksterne er som regel billeder på det frie og ubundne liv eller på udefra kommende kaoskræfter, der kun ønsker at ødelægge og gøre skade. Men det sker dog også, at ulvene i sangene bare er ulve og ikke andet – og det sker faktisk også, at ulvene får nogle positive ord med på vejen, selv om de almindeligvis opfattes som glubske rovdyr. Det er tilfældet i Waylon Jennings´ ”Will the wolf survive” (1986), hvor ulven bliver synonym med den oprindelige amerikanske natur og dermed værd at kæmpe for: ”Standing in the pouring rain/ all alone in a world that´s changed/ running scared, now forced to hide/ in a land where he once stood with pride/ but he´ll find his way by the morning light”.

Held og lykke til de truede ulve i USA og i Jylland – og til de indre ulve i os allesammen.

(Fotos af Vincent M.A. Janssen: https://www.pexels.com/da-dk/foto/natur-dyr-ulv-hoved-15744805/)