Genrer


Unsigned præsenterer
Står du uden pladeselskab kan du blive promoveret gennem Bibzoom
Indsatsen for at promovere det spirende vækstlag på den danske musikscene er vigtig for Bibzoom, og derfor har vi lanceret Unsigned.
Unsigned giver danske artister, uden aftaler med pladeselskaber, muligheden for at uploade deres musik til Bibzoom – blandt andet via musikapp’en Bibzoom Radio.
Bred promovering via Bibzoom Radio og sociale medier
Med Unsigned, får danske musikere, som endnu ikke er signet på et label, muligheden for at publicere deres musik online – blandt andet via musikapp’en Bibzoom Radio, via Bibzoom Facebook, via Bibzooms website og Bibzoom til PC og Mac.
I løbet af få øjeblikke kan du som musiker eller band uploade din musik til Bibzoom universet. Bibzoom Redaktionen vil dernæst sørge for at der skabes bred promovering i form af artikler og radiokanaler som promoveres på de forskellige medieplatforme.
Det gælder både det lokale, smalle og nye såvel som de mere modne artister, der alle har det tilfælles, at de ikke er udgivet på et musikselskab endnu. Foruden at band og musiker promoveres digitalt i samarbejde med de lokale folkebiblioteker, får man musikken udgivet på Bibzoom og bliver dermed honoreret på linie med Lady Gaga og U2.
Unsigned – sådan gør du!
For at publicere din musik på Bibzoom går du ind på upload.bibzoom.dk.
- Inden du logger på skal du sørge for at have et bandbillede parat (kvadratisk i coverformat, og i høj opløsning).
- Lydfiler du gerne vil oploade skal være WAVE, 16 bit, 44.1 kHz. eller bliver de ikke godkendt og uploaded til systemet, du kan desværre ikke bruge 24 bit filer eller mp3 og mp4.
- Først når du har oploaded min. 2 musiknumre, vil vi kunne udgive din musik.
- Husk at udfylde alle kontaktinformationerne i formularene således vi kan kontakte dig ved eventuelle spørgsmål mm.
- Når vi har modtaget musikuploads og godkendt musikken, sender vi en kontrakt til underskrift til dig/dit band.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at skrive til radio@bibzoom.dk.
Læs pressemeddelelsen om Bibzoom Unsigned.
Cannon Birds
Sekstetten Cannon Birds fra Viborg leverer indie-rock af internationalt format (Læs her)
The Road Back To Yahowa
Klassisk punkrock parret med satanisk folk og med et drys fra den psykedeliske krydderihylde (Læs her)
Siri Myggen
Det knitrer og bobler, når de elektroniske kompositioner danser rundt om Siri Myggens rene og uproducerede vokal. (Læs her)
Mikkel Nørrelund
Mikkel Nørrelund har siden 10 års alderen beskæftiget sig med musik på mange forskellige måder. Hovedsageligt har det været med guitaren i fokus, hvor forskellige bands og genrer har været katalysator for at udvikle ham musikalsk. (Læs her)
Tarani
En rapduo, der kommer godt rundt om mange dele af West Coast-rappen, med små udstikkere, ikke kun til det mere poppede, men også til skrew (Læs her)
KURTZ
Spændende dansk band med et navn inspireret af Francis Ford Coppolas “Apocalypse now” (Læs her)
Bite The Bullet
Den klassiske hårde rock er sikret et stykke tid endnu. Det er danske Bite the Bullet en sikker garant for! (Læs her)
Pleasure Squad
Arbejderklassens stolte sønner fræser derudaf med deres egen melodiske punkrock (Læs her)
Melodio
Tonerne fra Melodio er stemningsfyldte og melodiøse og bevæger sig inden for folk- og alternativgenren (Læs her)
Beautiful Night
Melodisk, melankolsk, drømmende.
Støjstrejke
Dansk sproget blues-rock band fra Rødovre.