Genrer


Unsigned præsenterer: Drengebande
”Drengebande har fortryllet os med sangen "Sakser", der på nostalgisk vis tager os med en tur ned af retro-rocken, som den lød dengang C.V. Jørgensen var dagligdagskost"
Citat: Augusta Glahn-Abrahamsen (Karrierekanonen)
Debut EP’en "Kom Til Byen" er en rejse fra en opvækst i forfaldne soldaterbarakker i de vestjyske sandklitter til en falden-på-hovedet ind i storbyen og alt, hvad den omfatter af udsvævende adfærd, uppers and downers, seksuel udforskelse og jagten på det store trip.
Drengebande er aktivt medlem af Thy Music Collective, der også tæller Quick Quick Obey, The Entrepreneurs, Mont Oliver og This Is You. Drengebande spillede sin debutkoncert på Ideal Bar i februar 2015 og gæstede SPOT i maj.
Seks skarpe til Drengebande
Hvordan fik I ideen til at starte bandet? Jeg havde fuldstændig afskrevet idéen om at spille musik igen efter at have forsøgt mig med et tidligere projekt i mange år. I stedet kastede jeg mig over at skrive prosa og lyrik, hvilket jeg havde drømt om, siden jeg dagligt frekventerede Hanstholms lille bibliotek som barn. Men så mødte jeg digteren Nicolaj Stochholm, som gav mig sin nye digtsamling og bad mig prøve at skrive musik til nogle af hans digte. Jeg købte et orgel med trommebox og en elguitar og skrev så den første sang, der fik titlen ‘DRENGEBANDE’, hvilket er titlen på et af hans fantastiske digte.Hvad er det bedste ved jeres musik?
Der er koklokke på en enkelt sang.