Velkommen i Erik Grips verden

Siden midten af 1970’erne har sangeren Erik Grip været en kendt stemme i Danmark. Den poetiske digter Frank Jæger fik et gevaldigt boost med udgivelsen af pladen Frank Jægers Viser i 1975, hvor udvalgte digte blev fortolket af Erik Grip. Siden er det blevet til mere end 30 plader, hvor Grundtvigfortolkningerne på pladen De levendes land i 1983 gjorde Grip til et af landets varmeste musiknavne med hittet Velkommen i den grønne lund. En lige-ud-ad-landevejen melodi, som vi alle kunne synge med på – og med en ordrig og smuk tekst. Sangen kom da også straks i Højskolesangbogen og er blevet flittigt sunget siden.

Et helt halvt århundrede
Erik Grip har netop rundet 70 år.
Tillykke med de 70 år! Samtidigt også tillykke med dette store værk, som slet og ret hedder Erik Grip sangbog. Og det er ikke kun en sangbog, men også knap 40 siders udklip fra Erik Grips store scrapbogsamling, udgivet på Erik Grips eget forlag.

Undertegnede har fulgt Erik Grip i en menneskealder.
Første nedslag: Hansens Værtshus, Odense, en torsdag aften i oktober 1977. Vi var så hooked på den danske sang, og sideløbende med de politiske slagsange kastede vi os over de fine litterære værker, der ventede på at blive støvet af. Frank Jæger, Nis Petersen, Emil Aarestrup kastes ud over scenekanten af den unge, overbevisende Grip med det kraftfulde foredrag.

Mellemste nedslag: Kulturhuset Nordlys, Aarhus, en fredag aften i marts 1991. Singlen Grip med band laver stor lyd med nutidige smertetekster, der stadig rimer på hjerte. Og han formår at kokettere med statussen ”midtvejs”.

Sidste nedslag: Sommeren 2017. En moden mand, der overskuer sit liv og virke med monumentet Erik Grip Sangbog.

I forordet beretter Grip frejdigt, at det er halvdelen af hans produktion, der har fundet tyngde nok til at komme med i bogen. ”De mest benyttede og de mest kendte. De resterende er for de flestes vedkommende ikke værd at skrive ned eller også er de glemt”. Det er da både en erkendelse og selverkendelse, som suger sympati.

Et glædeligt gensyn
Sangbogen indeholder 71 af Erik Grips sange, ordnet alfabetisk. Fra ”Bal i kanalen” – en sjov lille sang fra 1967 om et muldyr, der svømmer rundt i Holmens Kanal. Til ”Velkommen i den grønne lund”, som nok er Erik Grips mest vellykkede og slagkraftigste melodi. Den blev komponeret i 1981 til tekstens forfatter N.F.S. Grundtvigs 200 års fødselsdag og er lige siden blevet sunget og spillet i det ganske land. Og står da også i de fleste gængse sangbøger, bl.a. i Højskolesangbogen.

Alle sangene er i lækkert tryk med melodilinje, klaversats med becifringer og med få linjers noter. Og det hele er samlet med en robust spiralryg, så den vægtige node kan stå sikkert opslået på nodestativet eller på klaveret.

Ved gennemspilning af melodierne er det især sangene fra slutningen af 1970’erne, der i min optik står stærkest. Det er en fornøjelse at spille og synge Nis Petersens fine digt ”Mit morbærtræ” med en enkelt melodi i guitarvelklingende D-dur fra pladen ”Måske har du det lisom jeg” fra 1979. Også titelnummeret herfra vækker minder. Peter Abrahamsens tekst om den svære kærlighed klinger i Erik Grips foretrukne toneart – E-dur. En dejlig toneart for guitaren, som her klinger stort og åbent.
Abrahamsen er også forfatter til en af mine favoritter – den minimalistiske ”Rose skal vi danse” med omkvædet ”Rose skal vi danse / Kom nu min ven / Kom lad mig vise dig himmelen”.  I øvrigt er sidste vers ikke medtaget i sangbogen; hvorfor mon ikke?

En helt anden tekstgenre er vennen Jan Toftlunds bramfrie og revsende tekster. Jan Toftlund og Erik Grip dannede i en årrække en umage duo. Den alkoholiserede og ofte utilregnelige Toftlund og den pæne og tjekkede Grip. Det slog gnister, og klassikere som ”Skolesang” (den med ”Der’ kun brug for de driftsikre hjul”) og ”1. maj sangen” så dagens lys. Også hudløse, poetiske tekster fra Toftlund fandt vej til pladerillerne såsom skilsmissesangen ”Første nat alene”, der blev skrevet på opfordring af Erik Grip, og den ordtætte ”Fortunas tvillingedøtre”.

De udvalgte udklip
Efter 200 sider sange kommer uddrag af Erik Grips store scrapbogsamling. Her har forfatteren valgt de klip, som han ønsker at vise os fra de sidste 50 musikaktive år. Billedkvaliteten er som ventet svingende, men indholdet er tydeligt: En mand, der har optrådt i offentligheden kontinuert i mange visesammenhænge. 

Gennem hele bogen er spredt enkelte notater fra Erik Grips hånd med emner som ”Erik Grip og Ebbe Kløvedal Reich” og ”Mit surehus”, som er en slags refugium for Erik Grip, hvor han kan komponere, kunstmale – og tænke.
Mod slutningen er et centralt notat om to personer, der har betydet meget for Erik Grip. Thøger Olesen, som var en central og bestemmende person i folkemusikmiljøet siden 1960’erne, og Jan Toftlund. Erik Grip skriver gevaldigt pænt om Toftlund. ”Jan Toftlund var yderst modtagelig for de hyggelige stemninger, vi oplevede rundt omkring”. Det må siges at være underdrevet beskrivelse af Toftlunds opførsel. Også i Toflundbiografien ”Bagsidesanger” fra 2014 er Grips udtalelser om vennen præget af udtalt noblesse i modsætning til de fleste andres.

Diskografien indeholder 32 plader – ”Album-udgivelser i eget navn” – der er dog flere opsamlingsalbummer imellem.
Sangbogen indeholder også Erik Grips tekster til 32 sange, som er gendigtninger og oversættelser. Her ville jeg da gerne have melodien til eksempelvis ”Blidt forsvinder natten”, men jeg må finde Ewan McColls melodi andetsteds.
Afslutningsvis er en liste over 46 vigtige begivenhedsårstal for Erik Grip. Fra fødslen 1947 over vigtige pladeudgivelser og giftermål til medlemskab af Yrkestrubadurernas Förening 2014. Her nævnes også, som det eneste sted i bogen, Erik Grips politiske engagement som amtsrådspolitiker i årtusindets begyndelse.
Og listen kunne slutte med ”2017 Udgivelse af Erik Grip Sangbog samt pladen ”Det var godt jeg træf dig”.”

Erik Grip Sangbog er en vægtig sangbog, som de fleste i landet over en vis alder kan synge med på. Vi får også løftet en flig af historien om Erik Grip. Erik Grip, som har bidraget til Danmarks substantielle visetradition.
Jeg må altså lige høre ”Frank Jægers viser” igen – og så lige synge ”Rose skal vi danse”.

Tak for sangen, Erik – og tillykke!