Velstøbte erindringer – fra fritsvævende facetter til hel historie

Op til udgivelsen af sangeren Anne Dorte Michelsens erindringer har hun gavmildt drysset teasere på de sociale medier. 

Og nu er bogen her. Med det korte og præcise spørgsmål som titel: Synger du stadig?
Anne Dorte Michelsen har været aktiv på den danske poptop i mere end 40 år. Gennembruddet med Tøsedrengene i 1983 ændrede hendes liv. Men ikke en enestående livsændring.
Efter læsning af denne bog kender vi nu til et utal af hændelser i Anne Dorte Michelsens liv, der har haft uundgåelige indflydelser på hendes livsbane. 

En skøn læsning af samtlige 380 sider, hvor jeg gentagne gange har følt denne varme begejstring for veldemonstreret sprogbeherskelse. Nå ja, så er hun og jeg født omtrent samtidigt, og hun har gebærdet sig i dén musikverden, jeg også har følt mig tiltrukket af og gerne frekventeret. 

Nutid, fortid – mellemtid?
Anne Dorte Michelsen har gjort kunstgrebet at skrive bogen med tre forskellige slags kapitler, alle forholdsvis korte og derfor let overskuelige og letlæste. 
Hun starter med fire sider med titlen ”Paris, sommeren 2021”. knap fire sider med et øjebliksbillede fra et hotelværelse i Paris. En statusrapport: Verden er stadig i skyggen af corona, jeg-personen er i skyggen af en hård skilsmisse. Nu skal det være – Anne Dorte Michelsen vil skrive. Men hvad? Og er det nu, hun giver sig tid til at lære sig selv bedre at kende?
Vi følger gerne spændt med.

Herefter går vi tilbage i tiden, til starten, til ”Vejlby-Risskov, 1958-62”. En smuk, præcis beskrivelse af den trøstesløse udstykning nordøst for Aarhus, som rammende beskrives som ”ikke Vejlby, ikke Risskov, men Vejlby-Risskov” – ikke en landsby, men blot et postnummer. Michelsen beskriver smukt og kærligt sine forældre. Lærerparret, der var progressive, identificerede sig med de ældste elever i skolen og hørte god rock. 

Der springes et par gange mellem nutidens Paris og fortidens Aarhus, inden vi får første kapitel – eller afsnit – med anden typografi: et tre siders essay ”Vi er da ikke desperate, er vi vel?”. Her fortæller Anne Dorte Michelsen om hendes første aldersrelaterede udskamning – allerede som 27-årig. Hendes kommende ensemble ”Venter på far” nævnes; hun kalder dem ”vokalgruppen af furier”. 

Bind 1?
Orv, hvor jeg glæder mig til at høre mere om ”Venter på far”. 
Det er her, det går op for mig, at nærværende bog slutter i 1983. Halløjsa - det må betyde, at der kommer flere bøger? Dét har jeg ikke hørt noget om. Et sandsynligvis forretningsmæssigt klogt træk, som vi tidligere har oplevet fra kollegaen Anne Linnet med sine to bind erindringer. 

”Kære brevkasse”
I ”Synger du stadig?” er i alt 11 af disse mellemtids-essays, der med deres vedkommenhed og velskrevethed kunne passe i landets fremmeste aviser og tidsskrifter. Fra dagbladet Information over musiktidsskrifter til en seriøs brevkasse i ”Alt for damerne”, alle starter med et spørgsmål, som Michelsen svarer kompetent og personligt på. Spørgsmålene er de personlige som ”Hvor længe kan du blive ved?” og ”Synger du stadig?”. Der er de musikerspecifikke som ”Svinger det?”, ”Hvad kommer først, teksten eller musikken?” og ”Er det ikke et rakkerliv?” Spørgsmål, som Anne Dorte Michelsen må have svaret på utallige gange gennem den lange karriere. Men her giver hun sig selv lov til at give sit eget velovervejede og velreflekterede svar.

Desuden er der en gruppering, hvor vi får forfatterens indignation og delvise bitterhed at mærke. ”Hvor længe kan du blive ved?”, ”Hvorfor er kvinder så sure?” og ”Er du sur nu?”
Og nej, jeg synes ikke, Anne Dorte Michelsen er sur nu. Men med sine kølige og observerende betragtninger danner læseren selv et billede af en kvinde, der har været meget igennem og naturligvis er blevet påvirket af den voldsomme medgang og modgang.

Den poetiske hukommelse 
Erindringsdelen kunne sådan set stå alene som en traditionel erindringsbog. Kronologien, der starter med den lykkelige barndom i designerhjemmet. Familiens flytning til storkollektivet på Toustrup Mark vest for Aarhus. Hvor teenageren Anne Dorte ikke trives. Men hun får en musisk skolegang på Aarhus Friskole, hvor især læreren Ivalo Falk får stor betydning. 

Vi får fine, poetiske beskrivelser af først Aarhus og siden København.
Og af det store persongalleri, veninderne, de skiftende kærester, de skiftende arbejdspladser. Det er interessant at høre Anne Dorte Michelsens beskrivelse af Danmarks Radio. En tung mastodont med en fyldende drukkultur. Og godt at læse hendes varme, positive ord om Ingolf Gabold og Jørgen de Mylius, der ellers har fået hårde ord gennem tiden.

Den livsnødvendige sang
Centralt står de mange sangtekster, som Anne Dorte Michelsen skriver og som bliver hendes livsnerve. 
Det er også hendes sangtekster, der giver hende adgang til toppen af poppen: ”Danser med drenge”. 
Den modne forfatter ser i dag, hvor ung og naiv og godtagende, den unge sangerinde var. Anne Dorte Michelsen bliver kæreste med den koleriskkarismatiske Klaus Kjellerup. En vild tid, men hun skriver i en beskrivende og positiv stil, og trods stormende forhold fremhæver hun gennemgående de positive egenskaber hos sine medmennesker. Så må vi selv vurdere den grad af bitterhed og vrede, der står mellem linjerne.  
Vi er nået til 1983, hvor solopladen ”Mellem dig og mig udkommer”. Men inden udgivelsen stopper denne bog. Arj, altså! 

Tak
”Synger du stadig?” er en enestående erindringsbog, der med nævnte tredeling giver læseren en stor og rigtfacetteret læseoplevelse.

Vi oplever en ærlighed og redelighed i de grundige barndoms- og ungdomserindringer og en nærværende samtidsbeskrivelse. Som nok især vi jævnaldrende suger til os med glæde og taknemmelighed. For vi har oplevet de frie og ustyrbare 1970’ere, de første forelskelser, de mange svære livsvalg. 
Ja, Anne Dorte Michelsen synger stadig, og vi synger gladelig med. 
Og kom så med det næste bind erindringer!