Genrer


Verdens bedste trommeslager 2012
”DRUM! Magazine Reader Awards 2012” offentliggør i deres trykte august nummer, hvem læsere og fans har valgt som årets bedste trommeslagere indenfor forskellige genrer. Afstemningen åbner typisk den 1. april og lukker igen den 1. maj hvert år. I juni kunne man også se afstemningsresultatet elektronisk på http://www.drummagazine.com/drummies/awards/awards-2012
- Drummer of the Year: Mike Portnoy
- Rising Star: Jen Ledger
- Progressive Drummer: Mike Portnoy
- Metal Drummer: Chris Adler
- Rock/Pop Drummer: Taylor Hawkins
- Indie Drummer: Shannon Leto
- Funk Drummer: Stanton Moore
- Hip-Hop Drummer: Tony Royster Jr.
- Blues Drummer: Steve Jordan
- Jazz Drummer: Chris Dave
- Punk Drummer: Jordan Burns
- Gospel Drummer: Aaron Spears
- Country Drummer: Jim Riley
- Clinician: Todd Sucherman
- Studio Drummer/Drummer For Hire: Kenny Aronoff
Mike Portnoy, kendt fra blandt andet ”Dream Theater”, ”Transatlantic” og ”Adrenaline Mob”, vandt også titlen i 2011 og har ligget i top helt tilbage fra 1998 i kategorierne Metal Drummer, Progressive Drummer, Alternative Rock Drummer og Mainstream Rock Drummer. Mike Portnoy, født april 1967, er dermed på trods af sin relativt unge alder, allerede en af rockmusikkens store legendariske trommeslagere på linie med Neil Peart fra bandet ”Rush”. Han er dog i forhold til f.eks. netop Neil Peart meget mere udadvendt. Portnoy bruger bevidst løs af diverse sociale medier, hvilket skaber en tæt kontakt til den store fanskare. F.eks. ses han indimellem lave såkaldte ”Questions and Answers” seancer på Twitter og man kan på hans hjemmeside mikeportnoy.com interagere med ham i live chat. Og fanskaren lader til at kvittere med en stor loyalitet. Selv efter Portnoy i 2011 meldte sig ud af det verdenskendte progressive metal band ”Dream Theater”. Et band han selv var med at starte for mere end 25 år siden.
Det er ikke et ukendt fænomen at bands i musikhistorien har særligt dedikerede fans. Tænk bare på Beatles fans som led af ”Beatlemania” og Marc Bolans fans som var euforiske af ”T.Rextasy”. Syrehovederne fra Grateful Dead havde deres "Deadheads", glam metalbandet Kiss havde ”Kiss Army”, elektrorockeren Gary Numan sine ”Numanoids” og Bowies fans sværger stadig til ”Bowieism”. I dag hører man mest om Justin Biebers "Beliebers", Lady Gagas ”Little Monsters”, Adam Lamberts ”Glamberts”, Rush med deres Rush-ians og Pearl Jam hvis fans kan blive medlem af "Ten club". Men Portnoy er den eneste trommeslager i musikhistorien, som kan prale af sine egne ”MP Warriors”.
Danmark er repræsenteret på afstemningslisterne ved ”Metallicas” trommeslager Lars Ulrich. Han har ligget på en fornem fjerde plads som Drummer of the Year i 1998 og 1999 og i top som Metal drummer of the Year i 2004 og 2009. Men forhåbentligt får han en dag en værdig arvtager eller to.
Kvindelige trommeslagere – findes de? Et kig ned over listerne afslører f.eks. Cora Coleman-Dunham og Hannah Ford, men kvinder er bedre repræsenteret på den tilsvarende perkussionist liste.