dummy

Watch Out - Tre kvindelige R&B Hip Hop kunstnere med nerve!

17-05-2018
Claus F. Povlsen (DBC)

Tinashe

25 årige Tinashe startede som mange andre på scenen med at lave mix-tapes og blev sidenhen signet af RCA og debuterede i 2016 med albummet Aquarius. Hun udmærker sig ved selv at skrive sine sange og i en genre som ofte lider under maskin synkoperede beats og autotuner, er hendes udtryk mere eksperimenterende. Vi er om end, det pop, ovre i den alternative r&b. På hendes seneste album Joyride der udkom 18. april får hun da også hjælp fra nogle af scenens dygtigste producerteams bl.a. norske Stargate. Tinashe - Joyride (RCA) (cd - digital)

Kali Uchis

23 årige Kali Uchis er noget af det nærmeste man kommer en arvtager fra Erykah Badus fløjlsbløde r&b neo-soul. Kali er født og opvokset i Colombia for siden at emigrere til USA som 12 årig, og hendes sydamerikanske rødder høres på hendes debut album Isolation der udkom 4. april. Som Tinashe skriver hun selv tekster og får hjælp af anerkendte producere som Thundercat, David Sitek (TV on The Radio) og Sounwave (Kendrick Lamar). Et af de bedste album genren har budt på de seneste år. Kali Uchis - Isolation (Virgin EMI) (CD - digital)

Cardi B

25 årige Cardi B fra New York City brød igennem på internettet hvor hun ytrede sig kontroversielt om sin stripperkarriere og blev hurtigt kæmpe på de sociale medier. Hendes fandenivoldske attitude er helt uden filter og hun er pt. en af de mest hårdtslående kompromiløse up and coming artists på hip hop scenen. Debutalbummet landede 6. april med en stil og “fuck you” attitude der leder tankerne hen på Lil’ Kims storhedstid. Et dystopisk lydlandskab og tidsbillede fra New York City anno 2018. Hendes Roskilde 2018 koncert er desværre blevet aflyst grundet graviditet. Cardi B - Invasion of Privacy (Atlantic) (digital only)

Fælles for alle tre kunstneres success er selvstændighed og attitude. En tendens der idag gang på gang viser sit værd på internettets sociale medier.

Hvem er arvtagere på den amerikanske r&b/hip hop scene efter navne som Rihanna, Erykah Badu og Lil’ Kim? April måned gav tre bud der på hver sin måde kiler sig fast og viser et kæmpe potentiale.