The Weeknd forvandlede Parken til et neonoplyst mørke

The Weeknd, med det borgerlige navn Abel Tesfaye, er for længst vokset ud af rollen som mystisk R&B-stemme og ind i formatet som en af verdens største popartister. Hans musik har altid balanceret mellem det mørke og det storladne: melankolsk R&B, elektroniske produktioner, popmelodier og et univers præget af mørke stemninger og stærke følelser. Netop derfor giver det mening, at han både kan fylde et stadion med gigantiske hits og samtidig skabe øjeblikke, der føles intime og næsten klaustrofobiske.

Det er lidt over tre år siden, han sidst besøgte Danmark. Dengang var det i Horsens den 14. juni 2023, hvor jeg hørte ham live for første gang og blev fuldstændig blæst bagover. I går aftes var han tilbage, denne gang i Parken i København, og forventningerne var derfor høje. At han også spiller i Parken igen i aften, den 20. juni, siger i sig selv noget om, hvilket format han efterhånden befinder sig i. Det er ikke længere bare et koncertbesøg, men en stadionbegivenhed over flere aftener. Heldigvis skuffede han bestemt ikke.

Fra begyndelsen var det tydeligt, at koncerten var tænkt i stadionformat. Sceneshowet var enormt med ildflammer, fyrværkeri, store visuelle elementer og svævende balloner, der tilsammen gjorde Parken til en kæmpe fest midt i København. Men det virkede ikke bare som effekter for effekternes skyld. Det understøttede den verden, The Weeknd har bygget op omkring sin musik: dramatisk, mørk, poleret og næsten filmisk.

Publikum var naturligt nok mest med på de helt store hits. Da "Blinding Lights" ramte, samlede Parken sig i én stor fælles energi, og det samme skete med det ældre hit "I Feel It Coming", hvor hans mere elegante og melodiske side fik lov til at fylde. Men selvom koncerten havde alle de store øjeblikke, man kunne forvente, var det især tydeligt, hvor stærk en vokal The Weeknd stadig har. Hans stemme stod skarpt hele aftenen, og det var meget tydeligt, at mikrofonen var tændt. Midt i ild, lys og stadionproduktion var det ofte vokalen, der bar koncerten.

For mig lå et af aftenens største højdepunkter i "I Was Never There" fra 2018, som stadig er et af mine absolutte yndlingsnumre. Nummeret er produceret sammen med den franske producer Gesaffelstein, som også er en af mine favoritproducere, og live fik sangen præcis den tunge og urolige stemning, der gør den så stærk. Lyden er mørk og atmosfærisk med tunge toner og en enkel produktion, hvor The Weeknds vokal står næsten desperat alene i lydbilledet. Det er ikke et nummer, der forsøger at være et klassisk stadionhit, men i Parken fyldte det alligevel enormt.

Senere spillede han også "The Abyss" fra det nyere album Hurry Up Tomorrow fra 2025, hvor Lana Del Rey medvirker på nummeret. Hendes del blev dog ikke fremført live, men nummeret bevarede stadig noget af det melankolske og filmiske udtryk, man forbinder med hendes univers. "The Abyss" kan noget af det samme som "I Was Never There": den langsomme opbygning, de tunge elektroniske flader og følelsen af en vokal, der svæver alene i et stort, tomt rum. Det føltes mere som et stemningsfuldt mellemrum i koncerten end som et traditionelt popnummer, og netop derfor blev det et af de øjeblikke, der blev siddende.

De mørkere numre skabte en god kontrast til den store hitparade. For selvom publikum klart reagerede kraftigst på de mest festlige sange, viste koncertens bedste øjeblikke også, at The Weeknd er mest interessant, når han bevæger sig mellem det polerede og det dystre. Han kan levere festen, men han kan også trække stadion ind i et mere køligt og elektronisk rum, hvor stemningen bliver tungere og mere intens.

Et andet markant øjeblik opstod, da Playboi Carti kom på scenen under "Timeless". Carti, der også havde været en af aftenens opvarmningsnavne, bragte en helt anden energi med sig. "Timeless" er samtidig det største hit fra The Weeknds album fra 2025, hvilket gjorde publikums reaktion endnu stærkere. Hvor The Weeknd fremstod kontrolleret, melodisk og næsten elegant, kom Carti ind med et mere råt, hårdt og kaotisk udtryk. På scenen fungerede kontrasten virkelig godt. De stod side om side, og energien ændrede sig mærkbart, mens publikum reagerede på mødet mellem The Weeknds bløde popunivers og Cartis mere aggressive trapæstetik. Det gav "Timeless" en ekstra kant og gjorde nummeret til et af koncertens mest intense øjeblikke.

Koncerten efterlod et klart indtryk af en artist, der mestrer det store format uden at miste grebet om de mere stemningsfulde detaljer. The Weeknd leverede både de store hits, de stærke vokalpræstationer og et sceneshow, der passede til Parkens størrelse uden at føles tomt. Det var en aften, hvor man både fik stadionfesten og de mørkere, mere intense øjeblikke, som gør hans musik mere interessant end blot en ren hitparade.

Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg skal høre The Weeknd live. Og hvis han, som han selv har antydet, er på vej mod en ny kunstnerisk retning eller måske endda et nyt navn, bliver det spændende at se, hvad han bygger videre på herfra.

Billede

(Fotos: Sebastian Nagy)