Genrer


Yelawolf på Northside Festival 2016
Det startede egentlig meget godt. Dagens første koncert. Herligt vejr. Yelawolf festligt tuschet til anledningen. Iført sit bedste læder og sine to larmende makkere med på scenen.
Man var lidt i tvivl om, han mere var rocker end rapper, men det var også okay. Han havde noget på hjerte, og så kunne han piske en stemning op.
Det der med at piske en stemning op, tog dog på et tidspunkt overhånd. Som den gode amerikaner han er, skulle han selvfølgelig give sit besyv med om lidt af hvert.
Ud over at namedroppe sit venskab med både Kid Rock og Eminem - mens han overhældte publikum med øl, frembød han også løsninger på terrorproblemerne (as seen by trailerpark gut fra Alabama).
Med sænket stemme og baggrundsføleklaver dedikerede han en sang til en fan, der døde under terrorangrebet i Paris. Løsningen fremstod ikke helt klar eller gennemtænkt, men ordene "pop open my trunk" og flittig skydning indgik flere gange.
Når han ikke lige beskæftigede sig med storpolitik, var der også tid til at sende en hilsen til nogle af de bitches, han engang har kendt.
Og sådan blev den dag skudt i gang.
Yelawolf
Green Stage, lørdag kl. 15:15